Koncerter

Roskilde Festival 2012: Trash Talk, 05.07.12, Pavilion

Skrevet af Sebastian Sharif

Trash Talks forsanger Lee Spielman sked hul i reglerne og hoppede blandt publikum, crowdsurfede og opfordrede publikum til både at ryge joints og danne circlepits, hvilket de så gjorde. Resultatet? En af de bedste Roskilde-koncerter, denne anmelder nogensinde har oplevet.

Regler er til for at blive brudt, ik’? Trash Talk sked i hvert fald godt og grundigt hul i dem, da de spillede på Pavilion. ‘No crowdsurfing’-skiltet blev latterliggjort ved bandets ‘hardcore med stort H’-magtdemonstration.

Som tidligere metalhead har jeg været til min del af ‘extreme metal’- og punk-koncerter, men jeg skal gerne indrømme, at jeg aldrig har været med til noget, der minder om Trash Talk. Bandet havde et energiniveau, der kunne køre selv den mest hyperaktive ADHD-ramte teenager træt på kort tid, og jeg tror – hvis man satte ledninger til bandet – at de ville kunne levere strøm til en mindre by i en hel uge. Det stod også allerede skrevet i stjernerne, at det ville blive en ekplosiv affære, for jeg lyver ikke, når jeg siger, at bandet begyndte at spille, millisekundet efter scene-præsentøren var færdig med sin præsentation.

Det blev også hurtigt klart, at melodien på ingen måde var i fokus. Selvom Trash Talks musik indeholder strejf af ‘melodi’, blev det mestendels til tæppebomber på under halvandet minut. Det var altså ikke en hitparade med oplæg til fællessang, men derimod atmosfæren, der gjorde det så uhyggeligt medrivende.

Takket være forsanger Lee Spielmans demagogiske karisma var publikum parat til at adlyde hans mindste befaling. Og det var noget nær religiøs andagt, da Spielman annoncerede, at bandet ville »mellow out« (så meget som et band som dem nu kan spille ‘mellow’) og beordrede hele publikum til at sidde ned, hvorefter hele fucking teltet gudhjælpemig satte sig ned.

Spielman var i det hele taget koncertens store fikspunkt. Han gjorde klart, at publikumshegnet ikke var nogen som helst barriere for ham og hoppede således over det for at stå blandt publikum og spytte sangene ud i hovedet på folk eller for at crowdsurfe. Musikant og publikum smeltede med andre ord i bedste hardcore-stil sammen. Når han da ikke lige gjorde det, stod han oppe på hegnet og opfordrede folk til at lave circlepit, hvilket de på grund af hans insisterende udstråling nærmest blev nødt til at adlyde. Han satte dog for alvor trumf på, da han sidst i koncerten beordrede folk at lave en gigantisk circlepit, der nåede at fylde halvdelen af teltet. Wow-faktoren sprang simpelthen barometret, og man blev suget lukt ind i Trash Talks voldelige vold.

Hvis du har noget som helst forhold til hardcore punk, hvad enten du kun lige har hørt en enkelt Black Flag-sang, du kunne lide, eller har hele Dischord Records’ katalog, bliver du simpelthen nødt til at opleve Trash Talk live. Jeg tror ikke, at jeg overdriver, når jeg siger, at det er et af verdens bedste livebands. Punktum.

★★★★★★

Leave a Reply