Foto: Claus Bellers
Boho Dancer blev på denne halvkolde onsdag aften på Skanderborg Festival mødt af en tom festivalplads foran P3’s scene, idet stort set alle havde valgt at se Malk de Koijn på Bøgescenen. Det var lidt en skam og synd for bandet, men de virkede trods alt fortrøstningsfulde og veloplagte. De lagde friskt ud med deres største hit ”Me and Your God”, som lander blidt i ens ører, der kærtegnes yderligere af forsanger Ida Wenøes fine og blide stemme. Wenøes stemme drager referencer til Elena Tonra, forsanger i Daughter, der gæstede Roskilde i år. Begge synger de med en forsigtig stemme, som eksploderer i kraftfulde seancer.
Bassist og guitarist Simun Mohr samt trommeslager og guitarist Asker Bjørk understøttede Ida Wenøs stemme gennem fine og præcise musikalske præstationer. Boho Dancers klassiske singer-songwriter-stil med elementer af folk og country skabte en afslappet stemning blandt de få glade publikummer, som trods alt var dukket op.
De festivalgængere, som havde valgt at dukke op til koncerten, blev nænsomt og blidt draget ind i bandets musikalske univers. Det blev dog i længden lidt for ensformigt, og deres fine univers blev trukket lidt for langt ned over publikum. De ville kunne vugge ethvert spædbarn i søvn, hvilket til tider også var tilfældet. Det lave tempo og de meget følsomme sange blev lidt kedeligt i længden, og ens tanker blev i momenter revet væk fra koncerten. Bedst fungerede det når trommerne fik deres plads og Ida Wenøes stemme for alvor fik lov til at brænde igennem, men helt ud til publikum kom de aldrig.
Boho Dancer er et band, som uden tvivl lægger ekstremt mange følelser, engagement og passion i deres musik. Det kom blandt andet til udtryk, da de for første gang spillede nummeret ”Martin”, som er skrevet til Wenøes bedste barndomsven. De mangler dog stadig at tage det sidste skridt ud over scenekanten og få publikum helt med ind i deres univers.
