Plader

Apollo Brown & Guilty Simpson: Dice Game

Skrevet af Maja Hirani

Apollo Brown & Guilty Simpson leverer Detroit-hiphop, som vi kender det. Ingen panik i det, ej heller nogen overraskelser. Begge parter gør arbejdet gnidningsfrit, selvom Guilty sommetider drukner i Apollos øredøvende beats.

Den fremadstormende producer Apollo Brown har slået sig sammen med Guilty Simpson – og deres lyd er nøjagtig, som man ville have gættet: Dice Game er Detroit-hiphop for Detroit-hiphopfans. Det er ikke et samarbejde, der vil tilføje mange nye lyttere. Det er til lyttere, der værdsætter Apollo Browns stilistiske produktioner, og til lyttere, der ser noget i Guilty Simpson, som andre har svært ved at se.

Lydsiden er skramlet og støjende med tykke basgange. Lyt blot til den sønderknusende ”Reputation” eller den lige så voldsomme ”Nasty”, hvor Guilty Simpson så sandt siger: »I slaugther for my honor, you leave with head trauma«. Det er klassiske Apollo Brown-trommeprogrammeringer, og man må erkende, at han gentager utrolig mange elementer i beatsne. Ikke desto mindre er resultaterne tonstunge melodiske bangers.

Det er oplagt at sammenligne Dice Game med Trophies, som Apollo Brown udgav tidligere i år med OC. Dice Game er betydelig mere støvet og beskidt i det produktionsmæssige udtryk. Browns beats giver måske mere umiddelbar genlyd på Dice Game. De er frembusende og dominerende. Trophies’ store styrke lå i det forrygende samspil mellem rap og beat – følelsen af, at elementerne ikke kan adskilles. Den fornemmelse udebliver på Dice Game, hvor jeg for mit vedkommende flere gange har mere eller mindre ignoreret Guilty Simpson.

Måske skyldes det, at Guilty Simpson bare ikke er den mest udfordrende rapper at lytte til. Hans stil kan bedst beskrives som værende helt, helt lige ud ad landevejen. Han er ikke særlig imponerende på de tekniske parametre, hans flow kan være decideret søvndyssende, og hans rimstruktur bliver aldrig rigtig god. Man skal i den grad være med på de præmisser, før Guilty Simpson er interessant – og selv dér er han ikke den bedste. Men man skal forstå og anerkende det faktum, at han ikke forsøger at gejle den simple tekstskrivning op med dristig teknik. Han lader ordene tale for sig selv, og så er det egentlig blot et spørgsmål om personlig præference, hvis man gaber over det.

Dice Game er et album til fans af enten Apollo Brown, Guilty Simpson eller begge. Har man trofast fulgt den ene eller den andens karriere, vil man ikke blive skuffet. Dice Game indeholder de ingredienser, som gør begge succesfulde i rap. Det er kerneingredienser, som de har med sig i alt, de foretager sig. Hårdtslående Apollo Brown-beats, der bryder lydmure – samt en evig underspillet Guilt, der flyder ubesværet derudad på en sløv og kølig facon med traditionelle battlerim og rå skildringer af Detroits gadehjørner. Det er ikke en blanding, der får min puls til at galoppere synderlig hurtigt, men humlen er, at folk, der er pjattede med Dice Game … ja, de ved det nok godt i forvejen. Det eneste, jeg kan sige, der under alle omstændigheder giver mening, er, at Dice Game er pænt udført og uden diskussion vil begejstre op til flere amerikanske bydele.

★★★★☆☆

Leave a Reply