Spillemændene. Behagelige på den uhyggelige måde. Pressefoto.
Historien begynder en solrig julidag på Roskilde Festival, hvor Undertoner trækker en stor daiquiri og størstedelen af et orkester med til en snak om, hvordan det hele startede.
Sangskriver Thorbjørn Bredkjær starter historien:
»Jeg hørte David [Blomqvist, red.] spille sammen med Johanne og Sjælevarmerne på Blågårds Apotek og spurgte ham, om han ville være med, og det ville han gerne. Jeg kendte Simon Brinck i forvejen og vidste, han var en meget dygtig guitarist. Nicolai [Elsberg, red.] mødte jeg på en anden sangskriverscene på Nørrebro, på Temple Bar. Jeg blev helt overvældet og spurgte, om han ville synge en af mine sange. Så indspillede vi ”Fastelavn”.«
Det er gået forbløffende hurtigt for Spillemændene. Ep’en Spillemandsbogen (2011) gav orkesteret adgang til Spot Festival, og der blev bandet spottet af Roskildes booker og fik dermed adgang til Roskilde Festivals Gloria-scene og til et brag af en koncert.
Roskilde-koncerten bød på naturvisuals og en installation med en iglo-reaktor, og det synes da også kendetegnende for orkestret, at de ikke er bange for at bevæge sig hen over tværæstetiske kunstmøder på en ligetil og hjemmelavet måde.
Selve Spillemandsbogen er hjemmegjort og unik med segl og garn på, og den – med deres ord – Tarkovskij-inspirerede video til ”Man kan ikke bare stå og se på Jorden gå under” er lavet af forsanger Nicolai Elsberg (sammen med Noel Kristian Bjørn og Pil Rod).
Betyder det samlede æstetiske udtryk meget for Spillemændene? Thorbjørn svarer: »Det er vigtigt for mig, at der er et drama i gang. At vi er mere end bare et britpopband. Jeg kan godt lide, når det bliver teatralsk eller filmisk. At bruge musikken som stemningsskaber. Når man spiller det live, så er det ligesom et teaterstykke. Så er historien i gang: Så sker der det, og så sagde han det, og så kom der den her lyd… Det er jo meget dramatisk.«
Hvad er så universet? Er der et koncept?
»Der er ingen dogmer, og alt kommer ned til sangene i sidste ende,« siger Nicolai og fortsætter: »Universet ligger i teksterne.«
Tilbage til begyndelsen
Thorbjørn fortæller: »Det er to år siden, vi begyndte at spille sammen. Vi havde vores første øver inde i Kødbyen inde på Vesterbro. Siden begyndelsen har vi fået ny trommeslager [Anders Bach, red. ] på, og vi har fået Anja [Lahrmann, red.] med. Hun kom med, da vi indspillede ep’en. Jeg kan huske, hun havde været inde og høre os på LiteraturHaus et halvt år inden.«
»Så vi er et meget nyt band. Anders kom med i efteråret, og hans måde at spille trommer på og tænke musik på har betydet meget for, hvordan vi lyder nu. Jeg skriver tekst og melodi og laver små demoer, og Nicolai synger dem så ind.«
»Det er et ret stort arbejde, der bliver lavet, inden sangen kommer med i øvelokalet. Og vi så laver den fuldstændig om,« siger Simon og griner. »Vi har alle sammen holdt fast i den karakter, vi er i de andre bands, vi spiller i, og vi er seks meget forskellige karakterer.«
»Vi spiller i meget forskellige bands,« fortæller Nicolai. »Jeg har i lang tid haft A Key Is a Key, som er det her freefolk-agtige. Simon spiller meget eksperimenterende jazz, og David spiller i Hymns From Nineveh. Anders og Anja er fra Ice Cream Cathedral.«
Nikolaj Nørlund spiller scrabble
På et nummer som ”Mine Medmennesker” fra Spillemandsbogen er der en sær overensstemmelse mellem især vokalmelodiens prøvende eller næsten desorienterede bevægelser på den ene side og selve nummerets tematik og tekst.
Nicolai Elsberg synger med sin dybe røst:
»På mit rehabiliteringscenter / mine medmen’sker gør ikke som jeg siger / Hvad skal jeg sige? / Jeg har overlevet Auschwitz / men kan stadigvæk ik’ pille en appelsin.«
»Lige den sang er ret sjov,« siger Thorbjørn. »Da vi indspillede den med Nikolaj Nørlund, blev den lavet ret meget om. Ellers sad han for det meste bare og spillede scrabble. De andre sange var vi ret sikre på, men den her vidste vi ikke, hvad vi skulle gøre med.«
Nicolai: »Før var den meget mere swing-agtig. Country-swing-skiffle-agtig i stemningen…«
»Men det var aldrig meningen, den skulle være sådan,« siger Thorbjørn og griner. »Det var godt, den ikke endte sådan.«
Spillemændene er i gang med at indspille et kommende fuldlængdealbum i samarbejde med Jens Benz, og Nicolai Elsberg mener selv, det skal have undertitlen »Mesterværk« og beskriver det som »behageligt på en uhyggelig måde«. Du kan opleve Spillemændene til deres sidste koncert i år fredag den 14. december i Ideal Bar. Til koncerten viser Spillemændene deres nye julemusikvideo på det store lærred i samarbejde med Ideal Bar.
