Konkurrencer

Vind The Great Dictators’ debutalbum på vinyl

Skrevet af Redaktionen

Undertoner har fået fingrene i The Great Dictators’ debutalbum Liars, og vi kan ikke vente med at dele den med … måske dig?

Endelig er det muligt at få fingrene i en hel plade fra københavnske The Great Dictators. Det syv mand brede band har de sidste to år smidt lunser til deres publikum i form af en stribe roste ep’er, men nu kommer der bøf på bordet. Undertoner udlodder tre stk. Liars på vinyl, som kan komme til at spinne på din pladespiller, hvis du er en af de heldige vindere. Læs din vej til bunden og quiz.

The Great Dictators har på denne side fået fem U’er for et debutalbum og et band, der »stråler af spilleglæde og opfindsomhed.« Tidligere har bandet også fået både fire og fem U’er med på vejen hos Undertoner for ep’erne Horrorscopes og When I Waltz. Og derfor var det også ganske naturligt, at de i 2012 optrådte i temaartiklen Ugens Undergrund. Her gav Undertoners Josephine Lau Jessen musikkollektivet denne beskrivelse med på vejen:

»Den melodiøse rock med folk-hygge indover, som The Great Dictators præsterer, minder i særdeleshed om The National og Tindersticks. Det er musik, som er en hyldest til den mørke, dybe mandestemme kombineret med sans for instrumenternes timing og kollektive karakter.«

Få en forsmag på forsanger Dragut Lugalzagosis dybe vokal og debutalbummet Liars med nummereret “Wine”, som du kan lytte til i toppen af indlægget. Sangen bygger videre på gruppens americana-univers og understreger sammenligningerne med bl.a. The National. Tørster du efter mere, kan du høre numrene “Sleep” og “Coming Back in Style“ på bandets Soundcloud.

Men nu til spørgsmålet, der øger dine chancer for ganske gratis at få The Great Dictators hjem i din stue. Dit svar skal falde senest 23. marts.

Vinderne er fundet.

Leave a Reply