Nyheder

Blaue Blume klar med discodrømmende sommersingle

Foto: Daniel Schriver
Skrevet af Alex Nørregaard

Blaue Blume er klar med en ny fængende single fra deres debut-ep Beau & Lorette. Et oplagt sommerhit.

Foto: Daniel Schriver

Foto: Daniel Schriver

Det er ikke til at komme udenom de fire gutter i Blaue Blume, hvis musik efter eget udsagn skulle være en art tragisk stræben efter det feminine og guddommelige. Om de nogensinde når målet er svært at sige, men med deres seneste single “In Disco Lights” rammer de uden tvivl noget af det helt rigtige.

“In Disco Lights” er ærligt talt ufatteligt fængende og sender tankerne i retningen af Cocteau Twins’ drømmepop anno Heaven or Las Vegas og The Cures særegne popsensibilitet. Jonas Schmidts vokal er til tider svær at tyde, men føjer sig i stedet til som et ekstra element i muren af vellyd – lidt i stil med Elizabeth Fraser fra førnævnte Cocteau Twins. Et oplagt sommerhit – hør selv nedenfor.

I lighed med “Lost Sons of Boys” vil “In Disco Lights” være at finde på Blaue Blumes debut-ep Beau & Lorette, der udkommer den 2. juni via Club AC30 og Brilliante Records.

1 kommentar

  • Hej Jonas , jeg har nu hørt nogle af dine sange , jeg synes de er rigtig gode . Vi vil prøve at høre jer live engang .

    Hilsen Polle og Kirsten

Leave a Reply