»We started out as a punk band, but couldn’t play fast enough.
We kept the simplicity and started writing good melodies.«
Sådan skriver Far Away From Fiji på deres Soundcloud-profil, og det statement er der også en del sandhed i. Punk er der bestemt heller ikke meget af på debutalbummet The Time Is Now, men det simple er bestemt bevaret. Det morede mig en smule at læse førnævnte beskrivelse, fordi jeg absolut ikke havde forestillet mig, at en gruppe tidligere punkere ville skifte over og lave denne lette, drømmende type musik. De har i hvert fald valgt at slibe piggene ned på tråden og bevæge sig over i et univers, hvor jeg bilder mig ind, at læder mere bruges til de sækkestole og sofaer man slænger sig i, mens man lytter til musikken, end det bruges til jakker og bukser.Og al respekt for det. For selvom folk kan overraske, så tror jeg bestemt at de har valgt rigtigt.
The Time Is Now beskrives som en homage til film, og der er også noget visuelt over musikken – bandet formår at male indre billeder for lytteren på fornemmeste vis. Hvor punken jo er en meget ekstrovert musikgenre, har de stille guitarriffs og flydende synths på The Time Is Now en langt mere introvert (for at holde os til Jungs begreber for en stund) indflydelse på lytteren. Det er ikke musik, der får gang i dansetøjet eller giver råbelyst.
Den indledende “All is Done” er et meget low-key poppet nummer, båret af et meget tilbagetrukket beat og en klar guitar – og selvfølgelig vokalen. Et nummer der på mange måder svæver lidt rundt. Det er behageligt og vellydende, men også utroligt harmløst, hvilket ikke nødvendigvis skal forstås negativt. Jeg kan udmærket se folk elske det, men for mig personligt blev det en noget tam oplevelse efter 3-4 gennemlytninger af pladen.
Det samme kendetegner de næste par numre, indtil vi rammer “Easy To Pretend”. Bevares, vi bliver i samme boldgade, men nummeret har lidt mere kant og råhed i forhold til forgængerne. Der bliver plads til lidt støj og larm – måske er det de oprindelige punk-tanker, der her viser sine tænder. Det klæder virkelig bandet og pladen, at der kommer lidt råhed ind i billedet.
Den efterfølgende “Multitudes” ledte, med sit simple lydbillede, fremtonende vokal og let melankolske stemning, momentant mine tanker hen på et andet dansk orkester, Cody. Nummeret viser, at vokalen måske ikke er den stærkeste på markedet, men indeholder personlighed. Og jeg vil mene, at markedet overflyder med stærke vokaler uden personlighed, så det er så absolut rart at høre.
The Time Is Now byder ikke på de store overraskelser og bliver en smule monoton i længden, men med sine kun 9 numre, er det ikke så længe, at man direkte keder sig. Personligt ville jeg måske ønske, at Far Away From Fiji fandt lidt mere ind til den indre punker, men hvis man er i humør til at ligge på sofaen, kigge på den grå vinterhimmel og lade tankerne flyde rundt i lidt over 30 minutter, så kan pladen varmt anbefales som soundtrack.
Hør The Time Is Now i sin helhed via Far Away From Fijis Soundcloud-profil
