Musikprogrammet på årets Roskilde Festival blev indledt af de drømmende indiepoppere Tårn. Den unge kvartet blev præsenteret som »poetic dream pop straight from the heart«, hvilket må konkluderes som værende sandt, men ikke nødvendigvis positivt. Selvom ingen kan have været i tvivl om, at Tårn virkelig nød at stå på scenen og åbne deres hjerter, var musikken for simpel og let.
Tårn læner sig op ad navne som Mellemblond og Ulige Numre, og bandet formåede at skabe en rar stemning til deres koncert. Med reverbsmurte guitarer og kælende vokaler, der naturligvis sang om kærlighed, skabte bandet deres musikalske fundament, som lagde bund for hele koncerten. Det blev så rart, at man mest af alt havde lyst til at sætte et stort langbord op og hygge sig med nogle fadøl, med Tårn som baggrundsmusik.
Tårn kom sjældent ud af deres lette, melodiske komfortzone, hvor de aede publikum med hårene. Det blev ligesom at ligge og nusse med en sød pige eller dreng i alt for lang tid. På et tidspunkt bliver det bare kedeligt at blive aet det samme sted igen og igen. Dertil var lyden på Rising-scenen heller ikke knivskarp til den første koncert på scenen, hvilket betød, at det var svært at høre ordene, der blev sunget.
Når Tårn så for en gangs skyld skruede op for vildskaben og spillede ekvilibristisk på instrumenterne, viste de sig også fra deres klart bedste side. Nu var der noget på spil i musikken, og den musik, der kom »straight from the heart«, blev mere end bare hyggelige hvilepulsslag. Særligt bassist og forsanger Asger Nordtorp Pedersen foldede sig ud i denne ekvilibristiske vildskab og leverede nogle fremragende basriff, som man savnede under resten af koncerten.
Bandets anden forsanger, Erik Apollo, sang »Du mangler fantasi« på singlen “Læber lyser rødt”, men som koncerten skred frem, og forudsigeligheden blev dominerende, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det var Tårn, der manglede fantasi. Hvis de dog bare havde givet deres musik lidt mere af den kant, de trods alt viste, at de kan tildele den, havde koncerten garanteret været ganske glimrende, men desværre blev årets første Roskilde-koncert en halvkedelig affære.
