Efter Modest udgav deres selvbetitlede bånd i 2016, for herefter at levere en fremragende og lovende debut i form af EP’en Pretty Sure It’s Honest fra 2017, har den Aarhusianske kvartet efterhånden slået sit navn fast hos danske musikkritikere som et af de mest prominente nye bands i den danske rockmuld. Nu er Jakob Ahlers, Jacob Tjerrild, Stinus Kruse og Julius Lykke, der udgør Modest, klar igen, og leverer på den seks numre lange EP For the Better et vekslende punket og janglepoppet lydbillede præget af en søgen efter balance mellem stilsikkerhed og risikovillighed, hvilket er markant i skæringernes alsidighed.
For the Better indledes med nummeret ”Not Today”, der påbegyndes med skramlede guitar-riffs og postpunkede trommer, som overgår til mere poppede guitar-kompositioner, hvortil Lykkes vokal efterhånden også indtræder. Umiddelbart, genkalder indledningsnummeret det lydbillede, Modest præsenterede på EP-forløberen Pretty Sure It’s Honest, samt påtager det sig rollen som stemningsopbyggende til den efterfølgende to-minutter lange, punkede førstesingle, ”Please Keep an Eye On Me”. Her bliver tempofyldte trommer og raslende guitar-riffs akkompagneret af forsanger Julius Lykkes vokal, der fremstår mere opløftende og svævende, og heri fratager vokalen sit udtryk som rå og skrøbelig, der ellers momentvis har været tilfældet på Modests foregående udgivelser.
Lykkes vokal fortsætter i dette lettere svævende univers, alt imens det instrumentale lydbillede indleder et mærkbart stilskifte på pladens andensingle, der udskifter det postpunk-prægede udtryk fra før med en mere jangle-poppet lyd på ”Keep Your Cards”, der med sine fem minutter er pladens længste nummer. Dette er klart et af Modests mest afdæmpede skæringer, hvor der i lyrikken, såvel som i det instrumentale, forekommer et snert af melankoli, der i sammenblanding med nummerets poppede progression fuldstændigt ubesværet leder tankerne hen på The Smiths. Især den velspillede, ørehængende outro, hvor Lykke gentagende udbryder »I can see it in your eyes tonight / I can see it in your eyes tonight«, fungerer glimrende i samspil med de indiepoppede guitar-fraseringer, hvori der snildt kan anskues et glimt af Johnny Marr som inspirationskilde.
Som det blev varslet på pladens indledende halvdel, har Modest efterhånden fundet deres eget følelsesladede udtryk, bestående af velskrevne, 80’er-inspirerede janglepop-melodier i et fængende indie/punk-rocket tempo. Men det tryghedsskabende i besiddelsen af dette velfunderede lydbillede, gør både godt og ondt for Modest på For the Better, hvor kvartetten momentvis falder sig lidt for godt til rette. Særligt er det tilfældet på pladens fjerde skæring ”Teenage Lullaby”, hvor den typiske opbygning med Lykkes poppede hooks og de dertilhørende indierockede riffs sikrer nummeret status som den mindst interessante nummer på pladen. Dog er det relevant at nævne, hvordan dette nummer alligevel på overbevisende facon formår at indkapsle ånden af en organisk helhed i kvartetten gennem det påfaldende og omfattende brug af backing-vokaler. Nummeret udtrykker også et andet gennemgående gene for Modest, der består i, at Julius Lykkes vokal ofte fremstår for polereret. Der mangler noget nerve og skrøbelighed i leveringen af pladens centrale vokal-fraseringer for at sikre den ærlige hengivelse til sårbarheden, som ville fungere i samspil med de gennemgående lyriske temaer om usikkerhed, håbløshed og ungdommelig rodløshed.
På trods af dette, er det alligevel betingelsesløst på grund af Lykkes vokal, at pladen nyder et af sine mest ærlige øjeblikke på det instrumentalt nedbarberede titelnummer ”For the Better”. Her er Lykkes vokal blot akkompagneret af Tjerrilds guitar, og i det nøgne samspil opnår Modest den hudløse sårbarhed, der ellers synes at mangle på EP’en. Titelnummeret, der leder tankerne hen på ”Pride” fra den foregående EP, demonstrerer, hvordan det simple og storladne bestemt ikke behøver at være hinandens modsætninger. Særligt i den måde Lykke krænger sin følelser, kredsende om de eksistentielle overvejelser, ud i lyrikken: »Feeling alive, for the better / Is it wrong, when it is for the better? / Or is it right, just because it is for the better?«.
Det absolutte højdepunkt på For the Better findes på pladens afsluttende nummer, det maksimalistiske nummer ”Closer to Each Other”, hvor Modests udfordringer med Lykkes polerede vokal og den forudsigelige stilsikkerhed gøres fuldkommen irrelevant. Gennem et gennemført og intensiveret brug af rumklang, bliver Lykkes vokal modstandsdygtig over for lydmuren bestående af Kruses temposkabende, progressive trommespil og de atmosfæriske fuzzede guitar-kompositioner. ”Closer to Each Other” står som et udtryk for den alsidighed, Modest også mestrer – og det er lige her, når lydbilledet bevæger sig uden for de vante, stilsikre rammer, at Modest viser, hvor stærke musikere de er.
Modest leverer med For the Better en gennemført EP, hvor helhedsindtrykket er præget af kvartettens forsøg på at balancere mellem at føle sig tilpas i deres indie/punk-rockede lydbillede kredsende om ungdommelig rodløshed, samt at have modet til at bevæge sig ud i det mere eksperimentelle.