Singlen ”Satellites”, der udgives i dag, er seneste nyt fra danske Juju Bell, der i 2016 udgav albummet Brute or Bird. Og der er tale om et glædeligt gensyn!
Nummert starter underspillet: Gerda Odgaards stemme står fra start i centrum og akkompagneres i første vers kun af lavmælte trommer og en simpel basrundgang. Luftigt, spændingsopbyggende og nært. I omkvædet får hendes vokal så selskab af en guitar og et ah-kor, hvilket ikke blot skaber et større og mere drømmende udtryk, men også et særdeles fængende lydunivers, der klæder Odgaards stemme godt. Hun bevæger sig her sikkert rundt i, og på tværs af, instrumenternes dynamikker – med et stærkt resultat til følge.
Efter første halvdel bevæger sangen sig over i et mere traditionelt – men ikke af den grund mindre virkningsfuldt – backbeat med accentuerede lilletrommeslag og en mere insisterende guitarfigur. Igen formår Odgaard – godt hjulpet af en stærk produktion af Jens Benz, men naturligvis også efter egen fortjeneste – både med sin hovedstemme og sit kor at svømme ubesværet, men samtidig energisk, rundt i instrumentsøen.
Det eneste ønske som denne anmelder kunne have til sangen, var, at man ikke havde afbrudt den fremdrift, der etableres så flot i c-stykket med introduktionen af endnu et omkvæd og de derpå følgende omkvædsrundgange; rundgange der i hvert fald i produktionen, men ikke nødvendigvis i en livesituation, synes at tage pusten en lille smule fra det ellers så taktfaste, storladne og rent ud sagt flotte moment, der skabes i c-stykket efter andet omkvæd. Og nå ja, så kunne man også godt ønske sig at høre sangen live med en kold øl i hånden. Og hvis det er ens største to bekymringer, er det jo trods alt ikke så ringe endda!
Alt i alt leverer Juju Bell med ”Satellites” et smukt og melankolsk nummer, der er melodisk fængende, følsomt og dragende. Det bliver spændende at følge Juju Bell fremover, men først og fremmest vil jeg for nu anbefale jer at svæve ind i weekenden på ryggen af Odgaards sprøde harmonier.