Inventory er nyt projekt på den danske alternative rockscene, og de har begået en både smuk og tragisk debut-EP med titlen Memory Is a Plow. Bandet består af Christian Henrik Ankerstjerne (guitar, vokal), Jacob Koefoed (trommer), Morten Ogstrup Nielsen (bas) og de har deres musikalske fortid i bands som Town Portal, Mørkt Stof og Tvivler. Bandet er bl.a. inspireret af Red House Painters’ slowcore-hymner samt post-rockbandet Tortoises jazzede kompositioner. Inventory fremstår dog langt mørkere. Grundstoffet er guitaren, og undertegnede fik ved første gennemlytning også associationer til det amerikanske alternative rockband Black Rebel Motorcycle Club med deres dybe og intense lydbillede.
Inventory tænker tilbage på en tid, hvor enhver følelse af normalitet hurtigt blev fjern og fremmed, som et minde om et andet liv. Memory is a Plow blev nemlig skabt i København under nedlukningen og har således været et stykke tid undervejs. I samme periode oplevede medlemmer fra gruppen, at familiemedlemmers sind langsomt blev udvisket af demens. Dette har lagt grobund for en række smukke og stærke tekster, som binder EP’ens fem sange effektivt sammen.
På det første og primært instrumentale nummer, “Limbo”, har bandet inviteret den irsk-australske sanger Bonnie Stewart på besøg i studiet som vokalist. Trommebeatet sætter gang i en march, og lyden er i det hele taget en noget anden end på resten af pladen med sin lette, næsten funkede lyd, i hvert fald hen mod slutningen. Allerede her antydes det, at gruppen med sine tre faste medlemmer er en flydende konstellation. Alt kan ske, hvis der er brug for nye kunstneriske inputs og retninger – virkelig interessant i et fremtidigt perspektiv.
“Leap year” domineres af temposkift og alligevel en rolig og flydende baslinje. Trioens samspil er mod slutningen så tight, at man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt de alle synger unisont eller om det bare er produktionen. De leger uforudsigeligt med akkorder og toneskift som Saybia i sin tid gjorde på “The Second You Sleep”, og pludselig – lige pludselig – er det bare slut. Måske på samme måde som nogle af de mest dyrebare ting i livet kan være?
Nummeret “An Array of Identical Days” bliver til at starte med ekstatisk båret frem af seks akkorder og et uendeligt langsomt trommebeat og fortsætter derefter let tøvende og drømmende med Ankerstjerne på leadvokalen, først på fjern afstand og dernæst i kor med de øvrige bandmedlemmer. Nummeret slutter igen noget abrupt, og man kan næsten undres – var det det? Får vi virkelig ikke mere? Men det lader til at være præmissen for denne EP og dens budskab. Livet kan slutte (eller i bedste fald ændre sig markant), når som helst og uden varsel.
Der er også et rent instrumentalt indslag som det ultra korte “Crossing”, der langsomt bygges op undervejs. Man kan godt savne lidt mere substans her på en i forvejen kort EP. Hvad er hensigten? Det lyder godt, men man efterlades lidt uforløst. Måske er det ment som et par korte mellemspil for at lade lytteren fordøje de tunge tekster på de andre numre.
Pladen afsluttes dog eftertrykkeligt med titelnummeret “Memory Is a Plow”, som virkelig er et dybsindigt og harmonisk nummer med en lyrik, der i den grad giver anledning til refleksion. Nummeret kan tolkes som alt fra en smuk kærlighedssang til historien om en voksen mand, der siger farvel til et familiemedlem, som langsomt er ved at forsvinde ind i demensens uklare tåger:
»I’ve come up with a theory / that memory is a plow, you pull through time / and it turns the soil behind you / I’ve been feeling a need to evaluate / but its like drinking water from your hands / a moment – and it drains between your fingers.«
Og til sidst;
»and I’m falling like a deck of cards.«
Man skal være lavet af sten for ikke at blive berørt af denne beskrivelse af et nært familiemedlems begyndende senilitet. Nummeret byder på en knitrende og harmonisk guitarsolo mod slutningen, og hver eneste nye akkord på bassen er lige præcis dén, man havde forventet og håbet på. Dette nummer er simpelthen hamrende melodisk, rørende og bundsolidt!
Memory is a Plow er en varieret EP, der er uafhængig af tid og sted. Inventory er ydmyge og lader ikke nødvendigvis til at have ambitioner om at overvælde. Ikke lige nu i hvert fald. De er voksne og tålmodige og besidder en respektindgydende kompleksitet og energi. Det er smukt, tragisk, menneskeligt og vedkommende. Og det bliver interessant at høre mere fra Inventory – at blive indviet mere i denne nye danske rocktrios melodiske univers og se, hvad de har at byde på ud over denne forsmag i form af fem korte numre. Håndværket fejler i hvert fald ikke noget.
