De spirituelle og støjende hippierøve i Akron/Family er tilbage med en plade, der for første gang lyder som det, man havde forventet. Det er heldigvis ikke udelukkende en dårlig ting, hvis ens forventninger er høje nok.
Skribent - Andreas K. Rasmussen
aMute: Infernal Heights for a Drama
Det belgiske band aMute disker op med dyster, patosfyldt postfolk iblandet electronica, på en plade der svinger fra det kedeligt forældede til det fremragende fremsynede.
Pterodactyl: Worldwild
Det er næppe tilfældigt, at Brooklyn-baserede Pterodactyl er opkaldt efter en enorm, behåret flyveøgle. Worldwild er lige så storslået, respektindgydende, majestætisk og slet og ret grim som sin navnebroder – og på mange måder lige så anakronistisk.
Bishop Allen: Grrr…
De skæve amerikanske indiepoppere i Bishop Allen har med deres tredje udgivelse lavet en plade, der lyder ganske meget som sit cover. Og så prøver de hårdt. Alt for hårdt, faktisk.
Bob Hund: Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk
Bob Hund er tilbage. De har været savnet, men heldigvis er det, som om de aldrig har været væk. Og så alligevel. Balancen i udtrykket er tippet fra kaotisk punk mod dansabel electro, men Bob Hund er og bliver nu engang Bob Hund.
Agaskodo Teliverek: Psycho Goulash
Agaskodo Teliverek serverer psykopatisk sammenkogte retter i deres futuristiske fusionskøkken. Det er ikke for sarte smagsløg, men der er rigeligt med velsmag for den kræsne og nysgerrige gane.
I Was A King: s.t.
I Was a Kings anden plade er et fremragende opkog af fremragende bands, men heller ikke så meget mere end det. Det er heldigvis også alt rigeligt.
The Phantom Band: Checkmate Savage
Menneskedyret er udrydningstruet. I den anledning har skotske The Phantom Band lavet en yderst kompetent artrock-plade, der dog ikke bringer dem helt op i den alternative rocks superliga, hvilket lader til at være ambitionen.
MikkelModulererMarius: Ka’ du lege!?
Digtere plejer nu engang at skrive deres poesi på papir, så når de i stedet vælger at skrive den i cd’ens plastic, ja, så gør de det jo nok af en årsag. Årsagen for Marius Nørup-Nielsen har givetvis været at tilføje en ny dimension til sin lyrik, men det lykkes desværre sjældent på Ka’ du lege!?.
Mongrel: Better Than Heavy
Mongrel er et sammenrend af engelske rockmusikere og rappere, der deler en dyb frustration over samfundets miserable tilstand. Det viser sig ikke at være verdens heldigste udgangspunkt.
Dane TS Hawk & The Cerebral Hemispheres: Coming Up
Det bliver aldrig kedeligt, når man har med T.S. Høeg at gøre. Således heller ikke på Coming Up, hvor han har barberet sin sædvanlige tentet ned til blot fire blæsere. Jovist, jazzen lugter stadig mærkeligt.
Lamburg Tony: Hip Hop Nation
Hvis Hip Hop Nation virkelig er hiphop, så er det noget af det særeste af slagsen, jeg endnu har hørt. Der er ikke mange håndtegn eller rim at finde her; til gengæld er der masser af opklippet, melodisk, analog electronica. Det er en sært blandet fornøjelse.
The Holiday Show: We Are Popular
We Are Popular er en dårlig plade, ingen tvivl om det. Men hvor dårlig er den egentlig, og hvad kan man som anmelder tillade sig i morskabens navn? Få et sjældent indblik i en anmelders formørkede sjæl, imens han kæmper med sarkasme, arrogance og – viser det sig – selverkendelse.
Thulebasen: Guitar Wand
Thulebasen stræber mod fjerne galakser på toget til Gøteborg, og i mellemtiden kan anmelderen knapt få armene ned af bar begejstring.
Skammens Vogn: Bilerne kører
Skammens Vogn har lavet en dansksproget plade, der er lys og luftig som P.S. Krøyer, skarp og essentiel som Arne Jacobsen og legesyg og eksperimenterende som Wilhelm Freddie.
XX Teens: Welcome to Goon Island
Bandet med det forfærdelige navn XX Teens har udgivet en plade med solid inspiration fra den engelske musikhistorie efter 1977, der svinger fra det rigtig gode til det rigtig, rigtig kedelige.
A Kid Hereafter: Yo!
A Kid Hereafter har i vanlig eklektisk og småfjollet stil bedrevet 15 små eksplosive popperler med Yo!. Men takket være Frederik Thaaes uomtvistelige talent for den gode melodi, et toptunet band og et humør, der smitter som influenza i oktober, er Yo! både underholdende og udfordrende.