Skribent - Camilla Grausen

Nyheder

Bob Hund vender tilbage!

En god nyhed for fans af de skrupskøre skånske musikanter i Bob Hund er netop blevet offentliggjort. Sekstetten er nemlig for tiden i studiet i Malmø og Stockholm for at indspille deres ottende album. En titel er endnu ikke på plads, men albummet er sat til at udkomme den 15. marts næste år. Efter nogle års pause vendte Hunden tilbage sidste år med albummet Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk, som Undertoners anmelder var ganske pjattet med. Forhåbentlig kan forårets opfølger gøre det lige så godt. Bob Hund er kendt for at være et usædvanligt festligt liveband med deres kompromiløse garagerock, skæve melodier og tekster på klingende skånsk. Sidst bandet besøgte Danmark var i april 2009 i Store Vega til et brag af en koncert med en veloplagt Thomas Öberg iført maske og lange satinhandsker. Det kommende album følges også op af en skandinavisk turné, hvor Bob Hund igen giver koncert i Store Vega. Det bliver den 31. marts 2011. Billetter kan fra i morgen af købes via Billetlugen og landets Fona-butikker.

Plader

Love Shop: Frelsens hær

Efter syv års albumpause, solokarrierer og Hilmer Hassigs død er Love Shop nu tilbage. »Er du redningsklar?« spørger Jens Unmack, men det er Love Shop ikke. De har for længst reddet sig selv med en glimrende ny plade.

Nyheder

PJ Harvey annoncerer europæiske koncerter

PJ Harvey arbejder for tiden på sit nye album, der forventes at udkomme i 2011. Nu har sangerinden annonceret fire februar-koncerter i Europa, nærmere betegnet i Bruxelles, Berlin, Paris, London. Altså ingen koncerter i Danmark i første omgang, men man kan jo håbe, at der bliver tilføjet flere koncerter til listen når udgivelsen af albummet nærmer sig. På scenen optræder Polly Jean sammen med et band bestående af Jean-Marc Butty samt hendes faste samarbejdspartnere Mick Harvey og John Parish. Sidste gang, PJ Harvey optrådte i Danmark var i Store Vega i maj 2009, hvor hun sammen med John Parish turnerede med deres fælles album A Woman a Man Walked By. Rockkvindens seneste soloalbum, White Chalk fra 2007, var faktisk meget lidt rock, men til gengæld en hel del kuldegysningsfremkalende fortællinger på klaver. Mere info om koncerterne: 18. februar, Cirque Royal, Bruxelles 21. februar, Admiralspalast, Berlin 24. februar, Olympia, Paris 27. februar, Troxy, London Billetter til de fire koncerter bliver sat til salg på fredag den 15. oktober kl. 9.

Plader

Of Montreal: False Priest

Kevin Barnes' indiepop-hjertebarn Of Montreal fra Georgia er rykket til LA og har kastet sig ud i glam, disco, R&B og funk - i falset. Det er ganske rædsomt, men bedre numre gemmer sig undervejs. Der er dog stadig langt til bandets tidligere niveau.

Plader

Drivan: Disko

Norske Kim Hiorthøys nye projekt er bandet Drivan, der med elektronik og svensk sang skaber et hjemmelavet lydbillede, der blander det personlige og upersonlige. Og som er meget langt fra disko.

Plader

Deer Bear: s.t. EP

Metaldreng og electropoppige mødes, og sød folk opstår på århusianske Deer Bears debut. Ep'en viser duoens potentiale, men forsvinder desværre let fra hukommelsen.