Det danske, eksperimenterende poporkester Efterklang har i begyndelsen af året begået, hvad der sandsynligvis kommer til at stå som et af 2010’s bedste danske albums; Magic Chairs. Her går bandet i en lidt mere lettilgængelig retning med mere reelle sangstrukturer i forhold til deres tidligere albums Tripper og Parades.
Efterklang med stort orkester skabte en organisk og smuk koncertoplevelse for de koncentrerede tilhørere. Foto: Nikolaj Holm Møller
Kl. 19.30 på et publikumspakket Odeon skulle det vise sig at være de nye numre, der klarede sig bedst. Fra starten skabte Magic Chairs’ melodiske “Alike” og “I Was Playing Drums” en magisk stemning. I dagens anledning var Efterklang udviddet til over 10 musikere – med Heather Broderick på sang, keyboard og tværfløjte, to korpiger og musikere på trompet, saxofon og trombone. Det var et imponerende sus, det gav, når alle var på scenen, og vokalharmonierne smeltede sammen med publikums rytmiske klap og bandmedlemmernes store smil. I front stod Casper Clausen som både forsanger og stolt kapelmester.
Efterklang spillede ganske lidt elektronisk knitren fra Tripper, men flere ældre symfonier fra Parades som “Mirador” og den dramatisk smukke “Caravan”, hvor korpigernes flerstemmige sang blev udnyttet optimalt; næsten til kuldegysninger. Selvom de nye numre mindre er små symfonier og mere er afrundede kunstpopnumre med en rigtig forsangervokal fra Casper Clausen, gælder det stadig for både ældre og nye Efterklang-numre, at de er smukke, sarte – og også komplicerede. Det kræver en vis stilhed og koncentration rigtig at lade sig opsluge af Efterklangs stororkestrerede drømmeunivers. Og det kan immervæk være svært på festival, når sidemanden spilder mojitos, snakker løs og tager billeder. Samme oplevelse havde Undertoners anmelder ved Efterklangs koncert på sidste års Beatday, hvor hun skrev: »Faren ved Efterklangs koncerter – og især dem, der foregår udenfor på en græsmark – er, at deres drømmelyd bliver mere baggrundsstøj end reelle numre.« Det var også til dels et problem på Roskilde, hvor jeg tror, den forreste del af publikum på Odeon fik en meget smuk koncertoplevelse, for her kunne man glemme støjen udenfor og koncentrere sig om musikken, men længere bagud nåede finesserne i musikken simpelthen ikke ud.
Dog hjalp de mest melodiske Magic Chairs-numre på det. Og da Clausen og co. leverede singlen “Modern Drift” gik symfonisk orkestermusik og popkuldegysninger i ét, og publikum hyldede Efterklang med hyl og en kæmpe klapsalve. Det var koncertens ubestridte højdepunkt. Samtidig beviste det, at Efterklangs nye numre gør sig rigtig godt hos publikum, og det var bandet med de mange smilende ansigter tydeligvis glade for at opleve. Sikkert også fordi det netop var på Roskilde, hvor publikum ikke kun består af dedikerede fans, men også dem, der bare er nysgerrige. De fem kvarters Efterklang efterlod et par passager, hvor det i festivalregi var svært at hænge på, men samlet set var det ren musikalsk magi, der understreger Magic Chairs og Efterklangs store kvaliteter.
