Skribent - Jakob Lisbjerg

Nyheder

Mark Lanegan i nyt samarbejds-projekt

Efter samarbejdet med Isobel Campbell har den mørke stemme i Mark Lanegan engageret sig i endnu et projekt. Denne gang har Mark Lanegan arbejdet sammen med britiske The Soulsavers. Hans røst præger otte af de tolv numre, som findes på The Soulsavers kommende album It’s Not How Far You Fall, It’s The Way You Land. Stilen er tilbagelænet hip-hop med strejf af rock og gospel. Gad vide om Lanegan kan rappe. Albummet har også en gæsteoptræden fra Jimi Goodwin og Will Oldham, og når man husker, at mr. Sophia alias Robin Proper Sheppard tidligere har lagt stemme til The Soulsavers’ musik, anes et mønster. De to medlemmer Rich Machin og Ian Glover har vist en svaghed for mørke vokaler. It’s Not How Far You Fall, It’s The Way You Land blev indspillet i 2005 og starten af 2006, og albummet udkommer i januar 2007 på V2 Records. Der er smagsprøver på The Soulsavers’ musik på deres hjemmeside og deres Myspace-side.

Plader

Max Richter: Songs From Before

Max Richter fortsætter ud af samme spor som på den anmelderroste The Blue Notebooks og maler stadig smukke stemningsbilleder med sin moderne klassiske musik. Han er dygtig til at begrænse sine virkemidler, og albummet fremstår derfor velkomponeret uden megen kvalme.

Nyheder

Avey Tare fra Animal Collective turnerer alene – næsten

Avey Tare er et af de fire, mere eller mindre skøre medlemmer af Animal Collective. Nu er han på tur alene – næsten. For på sin lille Canada- og USA-turne han har nemlig fået selskab af Kria Brekken, som er kendt fra Múm og Nix Noltes. I foråret i april var de også på en turne sammen, hvor Avey Tare spillede guitar, og Kria Brekken sang og legede med små instrumenter. Avey Tare – hvis navn er David Portner – har tidligere udgivet en split-12″ på Fat Cat Records med David Grubbs. Og måske er der også et samarbejdsalbum med Kria Brekken på vej. Hør tracks fra forårets koncert her

Nyheder

Mark Kozelek forbereder live-album

D. 28. november udgiver Mark Kozelek sit første live-album, som har fået titlen Little Drummer Boy Live. Mark Kozelek, som tidligere har været stemmen i Red House Painters og ellers huserer som Sun Kil Moon, har samlet tyve numre på udgivelsen, som bliver en dobbelt-cd. Albummets højdepunkter er de to nye numre “Moorestown” og “œUnlit Hallway. Og så er der en fantastisk version af “Mistress”, som blev indspillet i forbindelse med pladeselskabet 4AD’s 25 års fødselsdag i London. Trackliste1. “œTrucker’s Atlas” 2. “œSalvador Sanchez” 3. “œCruiser” 4. “œKaty Song” 5. “œLittle Drummer Boy” 6. “œAll Mixed Up” 7. “œMoorestown” 8. “œUnlit Hallway” 9. “œDuk Koo Kim” 10. “œFour-Fingered Fisherman” 11. “œLily and Parrots” 12. “œCarry Me Ohio” 13. “œBubble” 14. “œMistress” 15. “œMichigan” 16. “œVoid” 17. “œDown Colorful Hill” 18. “œRock’n’Roll Singer” 19. “œGlenn Tipton” 20. “œTiny Cites” Og så kan det lige nævnes, at til næste år bliver Sun Kil Moons debutalbum, Ghosts of the Great Highway, genudgivet med seks ekstra numre. Det betyde, at fans kan lægge ører til en alternativ version af “œCarry Me Ohio”, en akustisk version af “œSalvador Sanchez” og to fortolkninger af Leonard Bernsteins “œSomewhere”.

Plader

Donato Wharton: Body Isolations

Efter en fin, men anonym debutplade er Donato Wharton tilbage. Og hvis man dengang afskrev ham, kan man godt gøre den beslutning om, for med Body Isolations har han taget enorme kunstneriske skridt. Væk er den bløde electronica, og i stedet er kommet et vedkommende lydbillede.

Interview

Ms. John Soda – musikken skal lagres som god vin

Det tager sin tid for den tyske duo Ms. John Soda at lave gode sange – faktisk så lang tid, at det er uvist, om der overhovedet kommer ny musik fra parret, fortæller sangerinden Stefanie Böhm i et interview. (09.11.06)Da duoen Ms. John Soda tidligere i år udgav albummet Notes and the Like, var det parrets første plade i fire år. Bandet stammer fra den sydtyske by Weilheim og er centreret omkring sangerinden Stefanie Böhm og multiinstrumentalisten Micha Acher. Hun spiller også med i krautrock-bandet Couch, mens han er endnu mere beskæftiget med afgørende roller i The Notwist og Tied & Tickled Trio. Ting tager tid“Musikken er som god vin,” fortæller Stefanie Böhm i sin forklaring af, hvorfor der er gået så lang tid siden sidste album. “Numrene får lov til at ligge lidt efter, de er blevet skrevet. Og de bliver derefter bedre, når de laves om og ændres efter et stykke tid.”Det er altså ikke, fordi hun og Micha Acher har haft en knap så produktiv periode. Gode numre tager bare tid at skrive – i hvert fald for Ms. John Soda. Normalt sender Böhm sine ideer til Micha Acher og omvendt, og heldigt nok er de to meget enige om, hvornår et nummer er færdigt, og hun kan begynde at arbejde på det tekstmæssige udtryk – et element, hun ikke prioriterer specielt højt.“Min vokal og mine tekster er ikke vigtige. Teksternes indhold skal ikke tages så alvorligt, og min stemme er derfor heller ikke mikset helt i front,” forklarer Stefanie Böhm. Hun synes dog heller ikke, vokalen skal helt ud af musikken, men bare være en ligeværdig modspiller til instrumenterne. Fødderne skal bevæge sigRent musikalsk er der ikke langt mellem bandets første album No. P. or D. og efterfølgeren. Men Stefanie Böhm vil alligevel fremhæve nogle forskelle: “Der er i hvert fald flere lag i musikken, som definerer hvert enkelt nummer. Og vi har arbejdet med at gøre lagene mere komplekse,” fortæller den lille mørkhårede bassist. Hun fremhæver, at de har prøvet at arbejde i samme musikalske retning som med det første album. “Vores musik er nok også blevet mere melankolsk – men der er stadig masser af energi, så man kan fortsat danse til den,” siger hun og smiler. Det er tydeligt, at dette er en af de vigtige elementer i Ms. John Sodas musik: Fødderne skal helst ikke stå stille for længe. “Vi spiller ikke indietronica”Som mange af de andre bands udgivet på det tyske selskab Morr Music bryder Stefanie Böhm sig ikke om at blive påduttet genrebetegnelsen indietronica. Hun synes, det er en dårlig og alt for bred, musikalsk betegnelse, som for Ms. John Sodas vedkommende slet ikke er dækkende.“Hvis jeg skal betegne vores musik med et enkelt ord, må det være rock,” siger hun. Hun indrømmer dog, at et af bandets udefinerede mål er at udviske grænserne mellem musikgenrer og lade elementer fra de forskellige lejre påvirke hinanden. Om det er lykkedes, må lytterne selv bedømme. Og om der kommer endnu et forsøg fra Ms. John Soda på at bryde grænserne – det kan kun fremtiden vise. Men Stefanie Böhm er faktisk ikke sikker. “Både mit og Michas liv er ved at forandre sig, så det bliver sværere at finde tid. Men hvis vi kan finde tiden…”Hun afslutter ikke sætningen. Men hvis tiden er der, er lysten det også. Læs også Undertoners anmeldelser af:Ms. John Soda: Notes and the LikeMs. John Soda, 01.07.06, Roskilde Festival

Plader

The Skygreen Leopards: Disciples of California

The Skygreen Leopards er efter det psykedeliske trip på Jehovah Surrender vendt tilbage til udgangspunktet – næsten. For duoen er med tilføjelsen af en rytmesektion blevet en kvartet, og det er, som om trommer og bas dominerer albummet lidt for meget på bekostning af det luftige og uhåndterlige.

Nyheder

Fennesz' gennembrudsalbum genudgives med bonustracks

Som en lille præ-julegave bliver Fennesz’ album Endless Summer genudgivet i december. Albummet blev oprindeligt udgivet i 2001 og gjorde for alvor Fennesz kendt for sin blanding af guitarflader og elektroniske elementer, som sammen kreerede fine melodier. Den nye version af albummet er blevet mixet om af Fennesz selv, hvilket har resulteret i en mere åben lyd. Og så kommer albummet med to ekstranumre: “Badminton Girl”, som originalt fandtes på en split 12″ med Main, og “Endless”, som er et hidtil uudgivet nummer. Hvis man er fanboy og ikke kan vente til december, så er der hjælp på vej. Mandag d. 6. november udkommer 10″ Plays, som indeholder numrene “Paint It Black” og “Don’t Talk (Put Your Head On My Shoulder)” – hyldestnumre til henholdsvis The Rolling Stones og The Beach Boys. Numrene er tidligere udgivet på 7″. Trackliste til Endless Summer – New Edition1. Made In Hong Kong2. Endless Summer3. A Year In A Minute4. Caecilia5. Got To Move On6. Shisheido7. Before I Leave8. Happy Audio9. Badminton Girl10. Endless

Nyheder

Tunng og Animal Collective på sigøjner-trip

Almindelige sigøjnere møder moderne inkarnationer på en ny kompilation på det belgiske selskab Crammed Records. Albummet Electric Gypsyland 2 – som er en efterfølger (surprise!) til Electric Gypsyland – indeholder genindspilninger og nyfortolkninger af 16 numre, som oprindeligt er skrevet af de tre Balkan-sigøjner-bands Taraf de Haïdouks, Koççani Orkestar og Mahala Raï Banda. Blandt bidragsyderne finder man navne som Animal Collective, Nouvelle Vague, Tunng og Cibelle. Albummet rammer hylderne d. 7. november og indeholder udover de 16 numre også en bonus-disk med tolv numre af Taraf de Haïdouks, Koççani Orkestar, Mahala Raï Banda og Zelwer. Trackliste:1. Tunng vs Taraf de Haïdouks – “Homecoming” 2. Buscemi vs Koçani Orkestar – “Alone at My Wedding” 3. Animal Collective vs Koçani Orkestar – “Oi Bori Sujie” 4. Balkan Beat Box vs Mahala Raï Banda – “Red Bula” 5. DJ ClicK vs Mahala Raï Banda – “Romano Dance” 6. Smadj vs Koçani Orkestar – “Mi Bori Sar Korani” 7. Shantel vs Taraf de Haïdouks – “Duba Duba Si Hora” 8. Oi-Va-Voi vs Taraf de Haïdouks – “A Rom and a Home” 9. Cibelle vs Koçani Orkestar – “Maxutu” 10. Forty Thieves Orkestar vs Mahala Raï Banda – “The Man Who Drinks” 11. Nouvelle Vague vs Mahala Raï Banda – “Morceau d’amour” 12. ShrineSynchroSystem vs Taraf de Haïdouks – “Neacsu in Africa” 13. Yuriy Gurzhy/Russendisko & Friends vs Zelwer – “The New Adventures of Soldier Tufaiev” 14. Gaetano Fabri vs Taraf de Haïdouks – “Go East” 15. 43 Skidoo feat. Susheela Raman vs Koçani Orkestar – “Ismail Oro” 16. Russ & Roc vs Mahala Raï Banda – “Spoitoresa (Got the Parts Mix)”

Plader

The Life Force Trio: Living Room

Lad dig ikke skræmme væk af, at The Life Force Trio ser sig selv som en form for jazz-ensemble. Det er nemlig kun musikkens understrøm, der trækker på whiskers og saxofon. Ovenpå bygger duoen (!) en spændende blanding af downbeat og langsom post-funk, der blidt udfordrer lytteren uden at skræmme.

Nyheder

Nyt band på Matador Records

Det australske band Love Of Diagrams har skrevet kontrakt med amerikanske Matador Records. Love Of Diagrams har ligget i forhandlinger med pladeselskabet siden marts, hvor trioen gæstede USA for at spille en række koncerter. Og nu er kontrakten så kommet på plads. Trioen, der består af de to tøser Antoni Selbach og Monika Fikerle på henholdsvis bas og trommer og guitarist Luke Horton, har til dato været i stald hos det australske selskab Unstable Ape. Der har Love Of Diagrams udgivet en ep og debutalbummet The Target Is You, som kom i 2003. Bandets Matador-debut blev indspillet dette forår med produceren Bob Weston, som har trykket på knapper for blandt andet Shellac og Mission Of Burma. Udgivelsesdatoen bliver i starten (læs marts) af 2007, og ifølge Matadors hjemmeside er der stor chance for, at der kommer en teaser-ep inden. Indtil da kan man fornøje sig med disse tre mp3’er fra Love Of Diagrams: The PyramidThemeShadow Love Of Diagrams’ hjemmeside

Nyheder

Remix-album fra Nobody

Den amerikanske producer Nobody er klar med et nyt album, som samler en række af hans seneste remix. Nobody er mere end bare et nul. Elvin Estela er navnet, som står printet på hans dåbsattest, men det er som Nobody, han har lavet album for selskaber som Ubiquity, Mush og Plug Research. Ind imellem har Nobody haft tid til at lege med andres materiale og remixet kunstnere som The Free Design, Clue to Kalo og The Postal Service – og størstedelen af hans remix fra de seneste fem år samles nu på albummet Revisions, Revisions, som udgives på Plug Research. Trackliste – alle er remix1. Ill Suono – A Moment of Sympathy2. Pepe California Guadalupe3. Busdriver – Unemployed Black Astronaut4. Her Space Holiday – From South Carolina5. Mia Doi Todd – Autumn6. The Free Design – Girl’s Alone (with Ikey of The Mars Volta)7. The Postal Service – Be Still My Heart8. Clearlake – Good Clean Fun9. Build An Ark – Always There (with Sach)10. Clue to Kalo – When Tommy Fixes Fights11. Presto – Relax12. Adventure Time – Whetting Whistles (with Pigeon John & Ellay Khule)13. Phil Ranelin – Vibes From The Tribe

Nyheder

His Name Is Alive-remixalbum til gratis download

Duoen His Name Is Alive fra Livonia i USA tilbyder nu et gratis remixalbum til download. Albummet Someday består af 11 numre, hvor de fleste er remix lavet af kunstnere som Four Tet, Minotaur Shock, Herrmann & Kleine og Burnt Friedman. Remix-albummet er lavet på baggrund af albummet Someday My Blues Will Cover The Earth, der udkom på 4AD i 2001 – et album, der blandede beats med gammel blues og kammermusik. Nogle af remixene er tilgængelige for første gang, mens andre udkom på promo-vinyl i 2001. Men for en begrænset periode er alle numrene gratis. Hent Someday her Trackliste1. Write My Name (Tony Ollivierra)2. One Year (Four Tet)3. Happy Blues (Susumu Yokota)4. Nothing Special (Herrmann & Kleine)5. Happy Blues (Recloose)6. Nothing Special (Burnt Friedman)7. Someday (Burnt Friedman)8. One Year (Minotaur Shock)9. Someday (Ectomorph)10. Write My Name (HNIA R&B version)11. Write My Name (HNIA 1998 Demo)

Nyheder

Herberts første album genudgives

Matthew Herberts første album 100 lbs, som oprindeligt udkom i 1996, bliver nu genudgivet. Albummet udkom dengang på selskabet Phono, men det bliver nu selskabet !K7 Records, der udgiver albummet. Lyden er umiskendeligt Herbert’sk, men det er tydeligt, at albummet blev indspillet, inden Herbert begyndte at arbejde sammen med Dani Siciliano. Albummet er nemlig 100 % instrumentalt. Fordi albummet kan fejre 10 års jubilæum i år, bliver genudgivelsen en udvidet udgave, hvor en ekstra cd vil indeholde sjældne numre og b-sider fra mestendels årene 1995-96. 100 lbs-trackliste1. rude 2. desire 3. thinking of you 4. oo licky 5. friday they dance 6. pen 7. 100 lbs 8. take me back 9. deeper 10. resident 11. see you on monday Bonus-cd1. back to the start 2. back back back 3. mistakes (housey housey version) 4. the puzzle 5. no more borders 6. fishcoteque 7. i hadn’t known (i only heard) 8. i’ll do it9. trafalgar road

Plader

Spearmint: Paris in a Bottle

På sit sjette album fortsætter engelske Spearmint næsten, hvor bandet tidligere har sluppet. Kun næsten, fordi melodierne er knap så skarpe og fængende, som de plejer. Teksterne om krisen omkring de 30 år er stadig gode, men alene kan de dog ikke holde niveauet oppe på albummet.

Nyheder

The Tremolo Beer Gut spiller live – lover album

Den danske surf-kvartet The Tremolo Beer Gut spiller på Stengade30 til november. Stengade30 var der, hvor kvartetten – der består af Sune Wagner, Yebo, Jengo og Per Sunding – live-debuterede i slutningen af 90’erne. Nu vender bandet tilbage d. 15. november. The Tremolo Beer Gut udgav deres seneste album i 2001, så det er ved at være på tide, at der kommer en ny udgivelse. Og det er de fire medlemmer da også godt klar over – derfor skriver de på hjemmesiden: “We are still planning on recording a new album… rest asured (as we are resting asured) that it WILL happen. We just have a hard time figuring out where to go from stereo to mono to…. nono?” Bandet har dog ikke ligget helt på den lade side i fem år, men har senest lavet musik til filmen It Came From the West – en hånddukke-zombiefilm. Der er releasefest for filmen i København i starten af 2007. The Tremolo Beer Gut

Nyheder

First Floor Power går i studiet til november

Svenske First Floor Power er efter en lang pause klar til at gå i studiet til november. Det skriver sanger Karl-Jonas Winqvist i en mail til Undertoner. Og han glæder sig til indspilningerne: “Det känns oerhört spännande,” skriver han. Karl-Jonas Winqvist har i mellemtiden siden seneste First Floor Power-album Nerves haft travlt med sit solo-projekt Blood Music, og ligeledes har Jenny Wilson haft stor succes med sit debutalbum under eget navn. Men da Jenny Wilson netop er blevet mor igen og er i gang med endnu en soloplade og en turne, er hun trådt et eller to skridt tilbage fra First Floor Power. Hun medvirker på det kommende album, men hendes søster Sara Wilson kommer til at synge mere end tidligere. “Det kommer att bli fint,” skriver Karl-Jonas Winqvist om albummet. Og det tror Undertoner selvfølgelig på – det bliver helt fantastisk.

Plader

São Paris: Lá

Tag med på en lydrejse med den fransk-brasilianske duo São Paris som rejsefører. Turen gennem går gennem mange rigtige og imaginære lande – der er både smukke strækninger med varieret og spændende landskab og mere kedelige sletter uden meget at kigge på. Husk fotografiapparat.

Nyheder

Sideprojekt fra Destroyer-Bejar

Dan Bejar, der som soloartist indspiller som Destroyer og ellers hjælper til i New Pornographers, har sammen med sin kæreste Sydney Vermont dannet bandet Hello, Blue Roses. “Det er uden stress og ganske sjovt,” siger Bejar til Pitchforkmedia og fortæller, at hvis man er hjemme og keder sig, så kan man bare indspille et nummer sammen. Hello, Blue Roses har kedet sig så meget, at bandet har indspillet 7-8 numre. Sydney skriver tekster og melodier, mens Dan arrangerer og instrumenterer. Hun synger og han bidrager med kor. Bandet er på vej til Spanien for at tilbringe et halvt år hos Bejars familie – og regner med at have nok numre til en færdig plade, når Hello, Blue Roses vender tilbage i april. Hør bandets titelsang Hello Blue Roses Læs Undertoners interview med Dan Bejar

Plader

Colleen: Colleen et les boîtes à musique

Mens vi venter på Colleens tredje album, kan vi fornøje os med Colleen et les Boîtes à musique. Det er en udgivelse, som samler en række kompositioner, Cécile Schott har skrevet til Music Box – en mekanisk spilledåse fra 1700-tallet. Det er drømmende smukt - og en smule ensformigt.