Skribent - Jakob Lisbjerg

Nyheder

Devendra Banhart blogger for dameblad

Hele oktober vil hippien Devendra Banhart blogge på damebladet Janes internetsite. Hvad der lige får Banhart til at gøre dette er svært at sige, og hvordan han lige er endt hos Jane er endnu sværere at svare på. Banhart skriver blandt andet om, at oktober er en dejlig måned, fordi måneden føles rund i munden. Og så skriver han om græskar: “Pppuuummmpppkkiiinnn, it is a lovely word.” Gad vide hvad han har taget, inden han satte sig til tasterne… Banharts seneste musikalske output er hans medhjælpen på Becks nye album, The Information. Og så er Banhart i gang med at optage sit nye album, der indtil videre har fået titlen Smokey. Hele Banharts blog kan læses her

Plader

Testbild!: Imagine a House

Der er skruet ned for tempoet og op for de mørke, dystre popmelodier på Testbild!'s tredje album. Og der er ikke mange numre, som ved de første gennemlytninger stikker frem og gør særligt væsen af sig. Men tag ikke fejl – albummets force ligger netop i at være ensartet uden at være baggrundsmusik.

Nyheder

Dangermouse og Sparklehorse laver album

Koncertaktuelle Sparklehorse vil nu lave et helt album sammen med produceren Dangermouse. De to mødtes, da Dangermouse gav en hånd med på det seneste Sparklehorse-album Dreamt For Light Years In The Belly Of The Mountain. Og nu vil de gøre samarbejdet mere formelt og udgive et helt album med materiale, som primært er outtakes fra Sparklehorse-albummet. Meget opfindsomt har de to herrer kaldt deres fælles projekt for Dangerhorse, og musen og hesten begynder for alvor på albummet om et par måneder Mr. Sparklehorse aka Mark Linkous har udtalt til BBC Six music: “œ(Dangermouse can) just grab bits and pieces of different songs and just flip them over backwards and put them into other songs. I like to call him the Jimi Hendrix of the laptop.” Det bliver spændende at se, hvad de to kan få ud af hinanden. Indtil da kan vi glæde os til, at Sparklehorse giver koncert på Vega d. 3. november.

Nyheder

bob hund-sideprojektet Sci-Fi Skane på Rust

D. 27. oktober gæster det svenske band Sci-Fi Skane spillestedet Rust i København. Sci-Fi Skane er Thomas Öberg og Jonas Jonasson fra bob hund. Men i stedet for at være inspireret af crazy-rock som Pixies, så er Sci-Fi Skane mere elektronisk og især Kraftwerk-inspireret. Fortiden i bob hund kan dog ikke skjules – og derfor vil alle, der kender bob hund, vide, at det er ganske festlig musik. Koncerten er en del af Copenhagen Music Week, som rammer København den sidste uge i oktober og kulminerer med, at MTV Europe Music Awards kommer til byen d. 2. november. Sci-Fi Skane udgav sidste år albummet Känslan av att jorden krymper växer – et album som Undertoners anmelder betegnede som medrivende og ganske enkelt ganske godt. Læs hele anmeldelsen

Nyheder

Steve Reich fylder 70

Der er kun få, nulevende musikere, som med rette kan hævde, at de har ændret musikhistorien. En af dem er Steve Reich. D. 3. oktober fylder Reich 70 år, og det skal selvfølgelig fejres. Nonesuch udgiver i den anledning en femdobbelt cd-box til prisen af en enkelt (dyr) cd. Opsamlingen indeholder blandt andet Reichs komposition Music for 18 Musicians fra 1976, som var det stykke musik, der for alvor gav ham international anerkendelse. Boksen blegner dog i forhold til den tidobbelte opsamling, der udkom, da Reich fyldte 60. Som fejring af fødselaren vil der omkring 70-årsdagen være en udstilling i The Barbican Centre i London, hvor musik og film vil fortælle om Reichs liv og værker. Man kan allerede nu over internettet sniglytte til en podcast om hans 60’er-karriere. I London er der en række koncerter, blandt andet en remix-koncert, hvor Steve Reich spiller sammen med Coldcut, Kronos Quartet og Konono No 1. Steve Reich vil i anledning af sin fødselsdag desuden opføre værket Daniel Variations i New York – et værk til minde om den amerikanske journalist Daniel Pearl, der blev dræbt i Pakistan i 2002 af muslimske fundamentalister. Besøg Steve Reichs hjemmeside

Koncerter

Casiotone for the Painfully Alone, 23.09.06, Lab, København

En halvtyk, mørksindet mand og hans Casio-keyboards er formlen på Casiotone for the Painfully Alones musik. Og denne side af Owen Ashworth fik publikum da også smag på denne aften. Men med backingbandet The Dead Science i ryggen viste Owen Ashworth, at hans musik er og kan mere end bare at stamme fra en maskine.Det er sjældent, at en koncert kan indeholde så mange elementer, uden nogle af dem falder igennem. Det sagde en af mine venner til mig efter koncerten. Og han har sådan set ret: Koncerten med Casiotone for the Painfully Alone nåede hele spektret rundt. Fra de små, minimalistiske – ja, næsten skitseagtige numre, som Owen Ashworth selv fremførte med hjælp fra sine Casio-keyboards, til de nærmest punk-eksplosive sange, som takket være backingbandet The Dead Science havde meget mere rockattitude og aggressivitet. Foto: tomlab.com The Dead Science kom først med på scenen ca. halvvejs inde i koncerten, da Owen Ashworth skulle spille “New Year’s Kiss” – blot et af de mange numre denne aften, som blev hentet fra det seneste Casiotone for the Painfully Alone-album, Etiquette. Inden da havde Owen Ashworth fremført flere numre alene – bare med sin vokal, hårde pumpende beats og de næsten plastic-agtige lyde fra Casio-keybordene. Til trods for at der ikke skete meget på scenen – Ashworth stod bare og småtrippede og pillede bag sin maskinpark – så var der masser af energi i musikken. Der var lidt flere beats og bas end på plade, og det gjorde faktisk ikke noget. Men trods musikkens høje dansetempo var der sjældent grund til at grine: Ashworths tekstunivers udstråler mere depression end livsglæde. Som han selv formulerede det, da han introducerede et af numrene: “This is a dark song. One of many dark songs” – der er ikke mange jubelmomenter i hans musik. På væggen bag Ashworth kørte nogle visuals, som mest bestod af klip fra østeuropæiske film. Det tog af og til opmærksomheden fra musikken og tilføjede ny mening, som ikke hørte med til musikken, og det var lidt synd. Mest grelt var det under nummeret “Happy Mother’s Day”, hvor der kørte en film om forældreløse børn. Der kammede montagens kraft virkelig over og ødelagde musikkens egen tristesse. Ashworths numre fungerede også godt med bandet The Dead Science som backingband, selv om lydbilledet rodede en smule. Men det skyldes nok mest, at bandet spillede på baggear, hvilket ikke har gjort lydmandens job nemmere – desværre var det især guitaren, som skar lidt for meget igennem og dominerede lydbilledet. Og hvor Ashworths stemme på plade godt kan gemme sig lidt i lydbilledet, uden at det gør noget, forsvandt den lidt for meget i musikken denne aften. Koncerten sluttede med en Casiotone-version af Bruce Springsteens “Streets of Philadelphia”, og det klædte The Boss-nummeret at blive pillet lidt ned, så det ikke var så pokkers storladent. Om Casiotone for the Painfully Alones kommende udgivelse af en coverudgave af Paul Simons “Graceland” bliver lige så god, kan man kun håbe på. I hvert fald viste denne aften, at Owen Ashworth til trods for sit mørke sind har et fint og varieret sangskrivertalent. Hans sange kan tåle mere end bare at være små og plastic-agtige. Læs også Undertoners anmeldelse af:Casiotone for the Painfully Alone: Etiquette Karakter:       Bedømmelseskriterier

Plader

Our Brother the Native: Tooth and Claw

Our Brother the Native udgøres af tre teenagere, men musikken lyder af meget mere. Det er udknaldet, ambient og stemningsskabende folk – men der er også perioder, hvor musikken bliver så ligegyldig, at lytteren mister interessen for musikken. Det er lidt synd, for albummet har absolut sine momenter.

Nyheder

Patti Smith hyldes på Christiania

Kvinden med den fantastiske røst – Patti Smith – hyldes i Den Grå Hal på Christiania. Man kan sagtens kalde Patti Smith for en amerikansk rock-mama uden at fornærme nogen. Og torsdag d. 28. september hyldes hun i Den Grå Hal på Christiania. En lang række kvindelige danske kunstnere giver med et husorkester i ryggen deres bud på, hvordan Patti Smith kan og bør fortolkes. Solisterne tæller blandt andet Aud Wilken, Sharin Foo, Signe Høirup Wille Jørgensen og Solveig Sandnes. Koncerten vil desuden rumme digtoplæsninger og hemmelige gæster (uha hvor spændende!) Dørene åbner kl. 20:00 og entreen er 100,- kr.

Nyheder

Johann Johannsson: Nyt værk og album

Den islandske komponist Johann Johannsson fremfører sit nyeste værk på festivalen Iceland Airwaves. Værket hedder IBM 1401 – A User´s Manual, og handler om det komplekse forhold mellem mennesket og maskinen. Johann Johannsson mener, at vi ikke mere kan adskille os fra de maskiner, som vores dagligdag er fyldt med. Johann Johannsson samarbejder med danser og koreograf Erna Ómarsdöttir, og live supplerer hendes dans musikken. På scenen er Erna Ómarsdöttirs dans et vigtigt modspil til maskinerne – især til Hammond-orglets Leslie-højttaler, som hypnotisk drejer og drejer. Musikken er baseret på en gammel, Islandsk hymne, som en IBM 1401 blev programmeret til at spille. Johann Johannsson er måske mest kendt for sin rolle i Apparat Organ Quartet og for hans to solo-album Englaborn og Virthulegu Forsetar – begge udgivet på det engelske selskab Touch. IBM 1401 – A User’s Manual bliver udgivet d. 16. oktober på 12 Tonar og 4AD.

Nyheder

Cansei de Ser Sexy aka CSS på Loppen

Det brasilianske band Cansei de Ser Sexy besøger Loppen i København til november. Brasilien er et af verdens største lande, men ud over musik fra Tropicália-bevægelsen – som talte navne som Caetano Veloso, Gilberto Gil og Os Mutantes – har det været småt med musik, der er slået igennem på verdensplan. Om Cansei de Ser Sexy – eller CSS som de også kalder sig – er slået igennem, kan måske diskuteres. Men en pladekontrakt med amerikanske Sub Pop og den fantastiske single (med den fantastiske titel) “œLet’s make love and listen to Death From Above” er et godt skridt på vejen. CSS blander på bedste vis Talking Heads med Fannypack og tilføjer en knivspids elektro. CSS er dette efterår på besøg i Europa og gæster i den forbindelse København. Bandet spiller d. 23. november på Loppen.

Nyheder

M. Ward giver koncert i København

Den amerikanske sangskriver M. Ward giver til oktober fire koncerter i Norden – en af dem i København. M. Ward er portlandske Matt Ward, som udgav sit debutalbum i 2000 og netop nu er aktuel med albummet Post-War, som er udgivet på Merge Records. Albummet er politisk i den forstand, at det beskæftiger sig med USA’s tilstand efter Irak-krigen. Ward er inspireret af 40’ernes country-ballader, men leverer dem i en opdateret version. Og han kan nu opleves i Vega i København, hvor han giver koncert d. 24. oktober.

Nyheder

Radiohead – nu også til babyer

Radiohead-numre som vuggeviser er den seneste udgivelse i en række af album med rockmusik i baby-venlige udgaver. Det er selskabet Baby Rock Records, der står bag udgivelsen, som giver Radioheads musik en ekstra dimension. Det er sjovt og ganske hyggeligt at høre numre som “Paranoid Android”, “Knives Out” og “There There” i blide, håndspillede udgaver – musik som absolut ikke kan skræmme babyer, der ligger og sover til middag. Og som de skriver på hjemmesiden: “These versions of Radiohead are sophisticated enough for people of all ages, but sweet enough to introduce your child to rock’s smartest band.” Radiohead-udgivelsen er den seneste i serien Rockabye Baby!, som blandt andet også omfatter vuggevise-udgaver af Coldplay, Björk, The Beach Boys og Tool (!).

Nyheder

Ny digital ep fra Cat Power

Chan Marshall aka. Cat Power har udgivet en digital ep, som kun findes som download hos iTunes. Stig derfor ombord på internettet og køb (eller stjæl) den nye udgivelse fra Cat Power. Ep’en indeholder fire numre: En akustisk version af “Love And Communication” fra Cat Powers ikke-greatest hits-album The Greatest og tre coverversioner af numrene “œHouse Of The Rising Sun”, “œWild Is The Wind” og “œWho Knows Where The Time Goes.” Den opmærksomme Cat Power-fan vil måske bemærke, at nummeret “Wild Is The Wind” allerede findes på Cat Powers album The Covers Record, men versionen på ep’en er en nyindspilning. Chan Marshall har desuden lagt stemme til Ensembles single Disown, Delete, som er udkommet på pladeselskabet Fat Cat Records. Efter den kombination af Cat Power og Fat Cat Records er jeg begyndt at betragte billeder af Chan Marshall på en lidt anden måde”¦

Nyheder

Depeche Mode på det store lærred

I februar besøgte Depeche Mode Danmark, og nu kan DM’erne opleves live på det store lærred. D. 25. september udgives koncert-dvd’en Depeche Mode – Touring The Angel: Live in Milan, men et par uger før kan filmen opleves på det store lærred med en tilsvarende stor lyd. Filmen er skruet sammen af de to koncerter, som Depeche Mode gav i Milano d. 18. og 19. februar i år. Den københavnske biograf Grand Teatret har sammen med CPH:DOX arrangeret en enkelt visning af filmen. Det foregår lørdag d. 9. september kl. 24:00, og der bliver helt sikkert rift om billetterne. Billetter kan bestilles på telf. 33 15 16 11 og koster kr. 80,-

Nyheder

The Unicorns' Alden Penner laver soundtrack

Alden Penner – engang medlem af det nu opløste band The Unicorns – er godt i gang med at lave sin egen musik. Det var ikke længe, The Unicorns nåede at eksistere. Men bandet fik alligevel lavet det fantastiske album Who Will Cut Our Hair When We’re Gone?. Nogle af medlemmerne fortsatte den musikalske detour i Islands, mens Alden Penner holdt lavere profil. Men nu er Alden Penner ved at komme frem fra sit skjul. Han har lavet musikken til filmen The Hamster Cage instrueret af canadiske Larry Kent, som kunne ses på årets Natfilmfestival. Musikken udkommer senere som soundtrack, men man kan lige nu prøvesmage et par numre på filmens hjemmeside. Alden Penner har blandt andet fået vokal-hjælp fra Richard Reed Parry fra Arcade Fire og Belle Orchestre. Der er optagelser af Alden Penners live-optrædener i det hemmelige Unicorns-forum, hvor man også kan finde Unicorns- og Islands-livesæts. Ellers kan Alden Penner besøges på Myspace Læs anmeldelsen af Islands’ Return To The Sea

Nyheder

Luke Haines-album på vej

Helvedes ironisk og samfundsrevsende – to beskrivelser der passer godt på britten Luke Haines. Han har nu et nyt album på vej. Luke Haines’ næste album har fået titlen Off My Rocker At The Art School Bop, og det udkommer 16. oktober på selskabet Degenerate Music – et selskab lavet til lejligheden og hvis navn hentyder til den musik, som de tyske nazister fandt skadelig for folket. Hvis man ikke kan vente til oktober, så kan man investere i Servants-albummet Reserved, som blev udgivet i marts på Cherry Red. Albummet er en opsamling af Servants’ singler fra 1986-89 og inkluderer desuden bandets John Peel session. I coveret fortæller Luke Haines om alle numrene og om sin tid som medlem af bandet. Læs anmeldelsen af Luke Haines’ album The Oliver Twist Manifesto Besøg Luke Haines’ hjemmeside

Nyheder

Pet Sounds' fødselsdag fejres med podcasts

I år kan The Beach Boys’ klassiske album Pet Sounds fejre 40 års fødselsdag. Og det sker med manér. Capitol udgiver albummet i flere forskellige jubilæums-udgaver: Den ene udgave er en kombineret cd/dvd-udgivelse, som har et specielt ruskind-cover – og selve musikken er tilstede i fire forskellige, digitale formater. Desuden indeholder dvd’en hidtil uudgivne promotion-film og dokumentar-klip. En anden jubilæums-udgave er en dobbelt-vinyl, som blot kommer i 10.000 eksemplarer, indeholdende både mono-mix og stereo-mix. Og så er der en række podcasts – gennem femten podcasts bliver numrene på Pet Sounds kommenteret af The Beach Boys selv, der er blevet interviewet specielt til lejligheden. Hvis man er lidt hurtig på knapperne, så kan to af de femten podcasts hentes gratis hos Stereogum. Resten må købes hos iTunes.

Nyheder

Jeff Tweedy-dvd på vej

D. 24. oktober udkommer dvd’en Sunken Treasure, som indeholder materiale fra Jeff Tweedys 2006-tour. Dvd’en dækker Jeff Tweedys solo-koncerter i Portland, Seattle, San Francisco, Eugene og Arcata. Og de sytten numre dækker hans karriere i Wilco, Uncle Tupelo og Loose Fur. Dvd’en udkommer på Nonesuch Records, og som en fin service i denne digitale tidsalder kan købere af dvd’en kvit og frit downloade musikken som mp3. Trackliste: 1. Sunken Treasure2. Theologians3. The Ruling Class4. How to Fight Loneliness5. Summerteeth6. The Thanks I Get7. I Am Trying to Break Your Heart8. ELT9. Shot in the Arm10. Black Eye11. In a Future Age12. Laminated Cat13. (Was I) In Your Dreams14. Airline to Heaven15. Heavy Metal Drummer16. War on War17. Acuff Rose

Interview

Der mangler en vokal

Det tyske band Tied & Tickled Trio har med en håndfuld album formået at skabe sit helt egen lyd af jazz, dub og elektroniske elementer. Og nu mener bandet, de er klar til at begynde at eksperimentere med vokal i deres ellers stemmeløse univers. (31.08.06)Det er en varm sommerdag, da jeg møder Markus Acher og Caspar Brandner – to af medlemmerne fra det tyske jazz-band Tied & Tickled Trio. De sveder og drikker øl og snakker om, hvor læskende det er at få en kold pilsner. Der er ikke meget støvet jazz over de to herrer, og Tied & Tickled Trio er da heller ikke et helt almindeligt jazz-band. På egne præmisser har medlemmerne formået at lave en groovy jazz-blanding, som inkluderer elektroniske og tribale elementer. Når man morer sig, går tiden hurtigtTied & Tickled Trio har eksisteret i over 10 år, og da jeg nævner det for Markus Acher og Caspar Brandner, kigger de på hinanden og både griner og ser forundrede ud. De har ikke tænkt så meget over det, siger de nærmest i kor – det er åbenlyst, at det er spændende og udfordrende at spille i Tied & Tickled Trio, for som bekendt går tiden meget hurtigere, når man har det sjovt. Foto: Powerline “Der er sket en del gennem de ti år, selvom vi hele tiden arbejder med de samme elementer,” fortæller Acher. “Vi har udviklet vores eget univers, hvor musikken inden for rammen kan være fri eller komponeret – alting gælder.” Da bandet startede, var medlemmernes baggrund mere forskellig, men efterhånden som de har spillet sammen, har de dannet sig den fælles referenceramme, som nu præger bandet og ikke mindst musikken. “Det er klart, at det er vores forskellige musikalske referencer og alligevel kærlighed til samme musik, som gør, at Tied & Tickled Trios univers kan rumme så mange genrer uden, det bliver rodet,” forklarer Markus Acher. Da Caspar Brandner og Markus Acher bliver spurgt om, hvorfor de har valgt ikke at bruge vokal i musikken, smiler de og fortæller, at de faktisk umiddelbart inden deres tur til Danmark om, at de gerne ville prøve at arbejde med vokal. “Men ikke en almindelig sanger,” fastslår Markus Acher. “Det skal mere være en slags rap, som ligesom kan supplere det rytmiske element og dermed give endnu et element til musikken.” Gammel vin på nye flaskerMorr Music har netop udgivet en koncertoptagelse – som findes på dvd- og cd-udgivelsen a.r.c. – med bandet fra en koncert i München i 2004. Grunden til, at Tied & Tickled Trio bestemte sig for at udgive koncerten på dvd var, at bandmedlemmerne ikke var sikre på, at de ville komme til at spille så mange mennesker sammen igen – der tog de dog fejl, for på årets Roskilde Festival var der også ni mennesker på scenen.“Mens dvd’en er en koncert-optagelse fra 2004, reflekterer cd’en bandet lige nu,” forklarer Caspar Brandner. Han og Markus Acher er dog enige om, at der måske i virkeligheden ikke er så stor forskel på lyden af de to forskellige udgaver af bandet. Tied & Tickled Trio er ikke det mest produktive band, og det skyldes måske, at de fleste af medlemmerne også har andre musikalske projekter at beskæftige sig med – f.eks. Notwist og Lali Puna. Med udgivelsen af a.r.c. og genudgivelser af bandets tre første album er der i den seneste tid kommet en masse plader med Tied & Tickled Trio-navnet på. Spørgsmålet er, hvornår der så kommer noget “ægte” nyt materiale fra bandet. “Micha Acher har skrevet en bunke sange, så måske får vi optaget noget nyt snart,” fortæller Caspar Brandner, men Markus Acher korrigerer ham. “Der er da vist ingen af os, der har tid.” Så griner de begge. Dermed tyder alting på, at a.r.c. skal holde mindst et år derhjemme på hylden som nyeste materiale fra Tied & Tickled Trio. Læs også Undertoners anmeldelse af:Tied & Tickled Trio: a.r.c.

Nyheder

Menomena får kontrakt hos Barsuk Records

Du kender sikkert bandet Clap Your Hands Say Yeah? Godt – så ved du også, hvad internettets hypemaskine kan gøre for et bands popularitet. Menomena udgav selv for et par år siden deres debut I Am The Fun Blame Monster. Albummet fik gode anmeldelser på Pitchforkmedia, og så behøver jeg vel næppe forklare mere. Selvom Menomena ikke fik samme succes som Clap Your Hands Say Yeah, så betød den gode omtale, at bandet solgte mange plader. Nu har Menomena skrevet kontrakt med Seattle-selskabet Barsuk Records. Dette ægteskab skulle gerne resultere i albummet Friend or Foe, som kommer i starten af 2007. Indtil da kan tiden fordrives med Menomenas uortodokse hjemmeside.