Den fynske, elektroniske musikfestival Phono bød i år på åbningskoncert med danske Goodiepal og på diverse koncerter i FAF-siloen med bl.a. franske Black Zone Myth Chant & Low Jack, tyske Irmler + Liebezeit, amerikanske Sun Araw og britiske Beatrice Dillon.
Undertoner var på Phono og boltre sig i electronica fra halvandet til seks U'er. Læs anmeldelserne af The Field, Roly Porter, Pantha du Prince & The Bell Laboratory, Fuck Buttons og mange flere.
Martin Hall & Tones Performing Apart byder på en fantasifuld rejse ind i avantgarden med det klassiske i baghovedet og små ubehagelige overraskelser undervejs.
Det er et underligt fænomen, når nulevende kunstneres udtryk gøres til et adjektiv i sig selv, men det er alligevel tilfældet med den lynchanske Lynch. Havde det været enhver anden kunstner, som blev beskrevet som lynchansk, ville det være et adelsmærke, men når det gives til manden selv, får det en vis reaktionær klang. Det eneste mere underlige er albummet selv.
Polinski går til musikken med store tanker om fremtidsmusik. Der er leget med synth, støj og hidsige beats. Læs, om de får ørerne i maskinen, når de giver dig maskiner i ørerne.
Seneste udspil fra ambientlegenden Brian Eno er en noget rodet affære. Spoken word-teksterne fungerer sjældent i samspil med musikken, og resultatet er hverken videre sammenhængende eller lytteværdigt.
Amon Tobins nyeste album er et soundtrack til udstillingen "ISAM: Control Over Nature", og det fungerer aldeles fremragende til formålet. I den eksperimenterende electronica kan man ligefrem fornemme de kriblende myrer og blotlagte knogler.
Aphex Twin samlede sit publikum i en euforisk rus natten til søndag. Alligevel opstod følelsen af, at han aldrig rigtig var kommet i gang, da han efter halvanden time forlod scenen.
Mystiske Holy Table med danske rødder har udgivet en plade. Genremæssigt nærmer de sig det mørkeste ambient, og resultatet er en hudflettende oplevelse, hvor hygge og uhygge mudres sammen og rives op med rode.
De skotske postrockere følger trenden med små læk før udgivelsen af deres kommende album, Hardcore Will Never Die, But You Will.
Selvom Mikkel 'Hess is more' Hess længe ikke har haft meget med Danmark at gøre, er der stadig kog i gryden. Lyt til hans seneste nummer "Blizzard".
Første ville de, så ville de ikke, nu vil de vistnok igen. Lades kælder har længe søgt om, at få mulighed for at leje sig ind i Kødboderne 18, og blive en del af festkollektivet på vesterbro, men myndighederne har længe strittet imod.
On har begået et abstrakt og eksperimenterende album, der lægger sig et sted, hvor det efterhånden bliver svært at gennemskue, hvad der er system, og hvad der er kaos.
"I want a drummer, I want a woman, I want her to be Swedish." Sådan skulle forsangeren James Allan efter sigende have sagt, før Glasvegas lavede en spændende rokade.
Med albummet Bloodlines vil amerikanske Brad Rose alias The North Sea gerne tage dig med på en udfordrende rejse ad stier, der slynger sig gennem landskaber af støj.
D. 18 marts 2011 vil Efterklang spille en koncert i Amagerbio for at markere en tænkepause, før kollektivet kaster sig over 4. plade. Men allerede d. 20 marts viser Amagerbio filmen "An Island". På globalt plan er der også smagsprøver fra Björk, Mogwai og Godspeed You! Black Emperor.
Lykke Li, der vil udgive sit album Wounded Rhymes første marts, kan nu ses opføre flere af sine sange fra det nye album.
Kan du huske den bedste koncert fra sidste Roskilde? Den bedste koncert i dit liv? Husker du, hvordan det så ud? Jeppe Jørgensen har interviewet Vibeke Bertelsen, der arbejder som VJ under navnet Udart. Hun har udvalgt tre perler fra skattekammeret.
Har du ikke allerede hørt det, og er du også for utålmodig til at vente på selve filmen, kan du prøvehøre hele 21 minutter og 17 sekunder af soundtracket på en af Hollywood Records myspace-sider. Samtidig ligger titelnummeret “Derezzed”, der også har Daft Punks tydelige fingeraftryk, på youtube her. Virker denne her nyhed som sort snak, så lad os starte fra begyndelsen: Disney har, muligvis i et anfald af nostalgi, besluttet sig for at genindspille science-fiction kultfilmen “Tron” fra 1982, stadig ligeså neonfarvet og stadig med Jeff Bridges på rollelisten. At Disney ansatte Daft Punk til at komponere soundtracket kan muligvis blive det element, der forhindrer et flop. I den mere personlige afdeling, kan jeg ikke nære mig for at tilføje: Hvis du ligesom jeg ikke kan se, ihvertfald den gamle Tron, uden en blanding af ungdommelig fascination og ironisk distance, kan jeg kun anbefale, at man lytter til denne mands beretning om Trons indflydelse på hans liv. Og lad os så ellers lige være lidt seriøse.
Hvad sker der, når to mystiske, japanske electrofreaks (ZaMaRoo og From Vapor to Water) slår pjalterne sammen og laver et album? Faktisk ikke så meget.
