"Agora" er en organisk, omgående oplevelse, bestående af tykke lag drone-strygere og melankolske lydlandskaber, der tager form af trance-baserede momenter, som skaber en ekstra intens helhedsoplevelse.
Skribent - Joakim Dalmar
Noname, 06.04.2019, Store Vega, København
Noname indtog Store Vega med sin selvsikre personlighed og et modent orkester og formåede, udover at bevise sit værd som ordsmed, at være en en ekstremt skarp underholder.
Alex Zhang Hungtai, 30.03.19, Hotel Cecil, København
Alex Zhang Hungtai (tidligere Dirty Beaches) slog et smut forbi CPH:DOX bevæbnet med saxofon og visuals. Det viste sig at blive en kort men intim fornøjelse.
Iceage m.fl, 01.03.2019, Store Vega, København
Iceage har for alvor udviklet sig fra at være unge rebeller i undergrunden til at blive voksne mænd, der har et ærinde om at levere varen helt til døren. Det markerede de i Store Vega med et spændende lineup, der også talte Material Girls, CTM og Viagra Boys.
Health, 23,02.19, Journey.fest, København
Health var i rutineret storform, da de spillede i Den Grå Hal til Journey.fests afslutningsarrangement.
Yves Tumor, 23.02.19, Journey.fest, København
Yves Tumor druknede i lydproblemer og dårlig attitude.
Kokoko!, 11.02.2019, Alice, København
Kokoko! fik skudt københavnernes vinterferie i gang med DIT-techno festivitas og Kinshasa-stemning. Selvom koncerten til tider blev en rodet fornøjelse, så var den hedonistiske fejringsdans en medrivende affære.
Eiko Ishibashi: The Dream My Bones Dream
Eiko Ishibashis sjette solo-album, The Dream My Bones Dream, vækker dybe følelser frem - dem som man ikke vidste, man havde. Det er et album, der fortæller barndomshistorier om Eikos afdøde far, som hun ikke nåede at få fortalt, før han døde.
Ayowa: Farvel
Den danske elektro-pop duo Ayowa, bestående af Hannah Schneider og Nicolai Kornerup, er ude med deres anden EP, Farvel, som byder på varme, stemningsfyldte ballader i en ellers intens lyrik-verden, bestående af mørke tanker om det at miste.
The Blaze: Dancehall
The Blaze har fået en del omtale det seneste års tid og er nu ude med deres første fuldlængde album, Dancehall, der tager fart i form af deres signatur-vokal og minimalisme, som går hen og bliver en anelse for ensformig.
Mono Mono: Natural
Mono Mono (stilistisk mono mono) er klar med deres debut EP Natural, som tager dig med til en drømmeverden af atmosfærisk elektropop.
Aphex Twin: Collapse EP
Collapse EP er lyden af en Aphex Twin i balance med sig selv, og selvom pladen ikke er et genredefinerende mesterværk, så er det stadig en mesterlig samling numre fra en af electronica-genrens pionerer.
Justice: Woman Worldwide
Det seneste album fra de franske elektrostjerner Justice er desværre et tyndt forsøg på at koge ny suppe på gamle hits.
Laurel Halo: Raw Silk Uncut Wood
Laurel Halo er med Raw Silk Uncut Wood ude på dybt vand, hvor hun prøver at trække lytteren med ned i et omgivende, dystert univers, som er rædselsslagende, men alligevel ret så afslappende og medrivende.
Fredagssinglr: Aphex Twin – T69 Collapse
Aphex Twin er tilbage med et meta-belagt lydspor, som hånd i hånd med VJ-kunstneren, Weirdcore, får Google Maps til at ryge DMT.
Sophie: Oil Of Every Pearl’s Un-Insides
Oil Of Every Pearl’s Un-Insides er et album, der sprudler af kreativitet og nytænkning, men som desværre ikke formår at følge en yderst stærk start helt til ende.
Roskilde Festival 2018: Det så vi også! Part 2
Undertoners udsendte festivalhold er klar med en opsummering af, hvad der også blev lyttet til på årets Roskilde Festival. Denne rummer udvalgte koncerter fra fredag og lørdag.
Roskilde Rising – Tan: En stor puppe af spontanitet, bevægelse og kvindelige supermænd.
Danmark gør det endnu en gang godt med vejret – og jeg har det ekstremt varmt, men også rigtig godt. Jeg skal nemlig ud og snakke med de københavnske fyre fra Tan i Pumpehusets Byhave, hvor der på aftenens musikmenu står intet mindre end Tan, Simon Littauer og Lydmor, som alle kan spiller på dette års Roskilde Festival.
Leon Vynehall: Nothing Is Still
Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed to Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.