Nyheder

Nyheder, nyheder, nyheder. Nye plader, koncerter, sideprojekter…

Nyheder

Nyt album fra The Hidden Cameras

En af de store oplevelser på sidste års Roskilde Festival var det sprudlende canadiske folkpop-orkester The Hidden Cameras. Med den karismatiske forsanger Joel Gibb i front demonstrerede canadierne, hvor fine popsange de har præsteret på de to album, de foreløbig har udgivet. Plade nr. tre, AWOO er nu lige på trapperne. Udgivelsesdatoen er d. 4. september, og noget tyder på, at der ikke er sket de helt store forandringer. Fra Arts & Crafts, der udgiver albummet i USA, forlyder det i hvert fald, at Joel Gibb fortsat skriver hudløse sange om homoseksuel kærlighed og sex – denne gang suppleret med temaer som hedensk magi og månen. AWOO er produceret af Ohad Benchetrit fra postrockgruppen Do Make Say Think, og tracklisten inkluderer bl.a. publikumsfavoritten “Lollipop”: 1. Death of a Tune 2. AWOO 3. She’s Gone 4. Lollipop 5. Fee Fie 6. Learning the Lie 7. Follow These Eyes 8. Heji 9. Heaven Turns to 10. Wandering 11. For Fun 12. Hump From Bending 13. The WAning mOOn

Nyheder

Ikke mere Sleater-Kinney

Hvis genrebetegnelsen “hidsig damerock” nogen sinde har givet mening, har det med stor sandsynlighed været i forbindelse med et album fra trioen Sleater-Kinney. Carrie Brownstein, Corin Tucker og Janet Weiss har de seneste 11 år udgivet syv fuldlængdeplader af gennemgående høj kvalitet såsom Call the Doctor, All Hands on the Bad One og senest den Dave Fridmann-producerede The Woods i 2005. Men når de tre damer er færdig med at turnere i hjemlandet USA midt i august, er det slut med Sleater-Kinney. I sidste uge kunne trioens hjemmeside nemlig oplyse, at bandet er på vej til at holde pause på ubestemt tid. Der er ingen yderligere uddybninger af årsagen. Til gengæld understreger bandet, at der ikke er nogen som helst planer om flere turnéer eller indspilninger.

Nyheder

Tys Tys uropfører nyt værk til jazzfestival

I foråret fik Tys Tys-frontkvinden Maria Laurette Friis en henvendelse fra Statens Kunstfond, der gerne ville have hende til at komponere et værk specielt til 2006-udgaven af Copenhagen Jazz Festival. Det kunne hun godt tænke sig, men på betingelse af at arrangørerne fandt et godt indendørs spillested. Det blev Hofteateret, der ligger sammen med Teatermuseet tæt på Christiansborg – og så kunne Friis ellers kaste sig ud i arbejdet med at komponere. Resultatet får publikum mulighed for at høre mandag d. 10. juli, hvor Friis og resten af Tys Tys samt den (har vi hørt) prominente amerikanske theremin-spillerske Pamelia Kurstin spiller værket to gange i løbet af aftenen. Og derudover er der ikke afsløret ret meget andet – f.eks. er værkets titel endnu ikke offentliggjort.

Nyheder

Chemikal Underground opsamling med cd og dvd

Pladeselskabet Chemikal Underground udgiver deres anden kompilation, som er en dobbelt-udgivelse med cd og dvd. Kompilationen indeholder en cd med 17 numre og en dvd med 28 videoer. Cd’en indeholder numre fra alle de artister, som er blevet udgivet på selskabet. Mest interessant er nok Interpol-nummeret “5”, som ikke er udgivet andre steder. Dvd’en indeholder musikvideoer, hvor mange af dem er med kommentarspor. Man kan således høre Arab Strap og The Delgados snakke om deres mere eller mindre fine præstationer på skærmen. Cd-tracklisten: 1. Arab Strap – i work in a saloon2. De Rosa – cathkin braes3. Interpol – 54. Malcolm Middleton – break my heart5. Kempston, Protek & Fuller – localised flooding6. Magoo – a to z and back again7. Suckle – to be king8. Mother and the Addicts – oh yeah…you look quite nice9. Model Fighter – metallic rutland10. Cha Cha Cohen – heck singhi11. Aereogramme – black path12. British Meat Scene – shatner’s tactic13. Radar Bros. – shifty lies14. Sluts of Trust – piece o’ you15. Mogwai – year 2000 non-compliant cardia16. Bis – brainclouds17. The Delgados – american trilogy Dvd-trackliste: Aereogramme – zionist timingAereogramme – indiscretion ..243Aereogramme – post-tour, pre-judgementArab Strap – here we goArab Strap – (afternoon) soapsArab Strap – love detectiveArab Strap – turbulenceArab Strap – the shy retirerArab Strap – dream sequenceArab Strap – speed-dateArab Strap – speed-date (filthy version)Bis – kandy popCha Cha Cohen – freon shortwaveCha Cha Cohen – a=aThe Delgados – everything goes around the waterThe Delgados – pull the wires from the wallThe Delgados – the weaker argument defeats the strongerThe Delgados – american trilogyThe Delgados – no dangerThe Delgados – everybody come downMalcolm Middleton – crappo the clown (short film)Mogwai – xmas stepsMogwai – stanley kubrickMother and the Addicts – oh yeah…you look quite niceRadar Bros. – on the lineRadar Bros. – papillonSluts of Trust – piece o’ youSluts of Trust – leave you wanting more

Nyheder

Hør ny Muse-plade i sin fulde længde

Der er gået mere end to år, siden Matthew Bellamy og resten af Muse udsendte albummet Absolution, der førte deres rockopera-stil endnu længere mod de megalomane tinder end nogen sinde før. Og to år er lang tid for Bellamy at skulle holde sig i ro. Derfor er der ingen tvivl om, at det glæder den fokustiltrækkende frontmand, at trioen på næste mandag kan udsende albummet Black Holes and Revelations. Albummet er co-produceret af den travle Mew-producer Rich Costey, og bulletinerne fra England går på, at pladen er mere upbeat end forgængeren – og at den hist og her smager lidt af Franz Ferdinand. Men hey – hvorfor lade den engelske musikpresse eller danske nyhedsskribenter fælde den slags domme og banke dem ind i dit hoved, når du selv kvit og frit kan beslutte dig for, hvad du mener? Hele Black Holes and Revelations er nemlig lagt ud på bandets MySpace-side, så interesserede kan høre hele herligheden. Muse er på vej ud på en større Europa- og USA-turné – og mens Norge og Sverige får besøg, må Danmark undvære bandet.

Nyheder

Colleen og Trabant klar til Public Service

Programmet til den elektroniske festival Public Service vokser, og en lang række navne er klar. Franske Colleen (som ses på billedet), islandske Trabant og hjemlige Dub Tractor og Melk er blot fire af de navne, som spiller på Public Service, der arrangeres af DR. Festivalen foregår primært d. 18.-20. august i Ørestad Nord, men i weekenden før og ugen op til vil der være en række gratis koncerter rundt i byen – blandt andet på cafeer og i parker. Prisen for Public Service er 200,- kr., og det fulde program kan ses på Public Service-hjemmesiden.

Nyheder

Gratis elektronika-kompilation med bla. Isan og Static

Net-labelet Sutemos har udgivet en elektronika-kompilation, som frit kan hentes fra deres site. Sutemos har base i Litauen og har siden 2004 med jævne mellemrum udgivet fremragende elektronika-kompilationer, som man frit har kunnet hente på selskabets site. Den seneste samling kaldes Draumar Um Kalt Sumar og har en flot trackliste: 1. Galaktlan: Personal Space2. ISAN: First Date Jumble Sale (Live)3. Am-Boy: Collection4. Mind Over MIDI: Pa Grensen5. Wildach Sonnerkraut: Goldregen6. IJO: Motton Walk7. Norman Fairbanks: Mystified8. Yagya: Walkman9. Tisane: Sibuiya Station (Unit 21 Remix)10. Mind Over MIDI: Imaginary Circle11. Boc Scadet: Like Larks12. Static: Blank Paper13. Galaktlan: Valetajad 14. Kiln: King Of Wasps Kompilationen kan hentes her (90 Mb .zip)

Nyheder

Nyt Mars Volta-album til august

I denne Roskilde-tid er det på sin plads for en stund at vende blikket mod ét af de meget få bands, der aflyste deres Roskilde-optræden sidste år, nemlig Mars Volta. Amerikanerne har nemlig en ny plade under opsejling. Titlen er Amputechture, og opfølgeren til den ikke ligefrem nedbarberede Frances the Mute udkommer d. 15. august. Bandets guitarist Omar Rodriguez-Lopez har produceret pladen, der er mixet af Rich Costey, som vel herhjemme er mest kendt for at have produceret Mews Frengers. Red Hot Chili Peppers-guitaristen John Frusciante har været med bandet i studiet, men der er intet nyt om, hvor mange af de otte numre han spiller med på. Under alle omstændigheder er de flersprogede sangtitler som følger: 1. Vicarious Atonement 2. Tetra Grammaton 3. Vermicide 4. Meccamputechture 5. Asilos Magdalena 6. Viscera Eyes 7. Day of the Baphomets 8. El ciervo vulnerado

Nyheder

The Orb fejrer plade-jubilæum med genudgivelse

I år er det 15 år siden, The Orbs indflydelsesrige og genredefinerende debutalbum Orb’s Adventures Beyond the Ultraworld udkom. Det fejres med albummets genudgivelse. Orb’s Adventures Beyond the Ultraworld var dengang et bevis på, at en band som The Orb ikke bare skulle anerkendes for deres evne til at fylde et dansegulv. Her i 2006 kan udgivelsen også ses i bagklogskabens lys, hvor albummet blandt andet står som en forløber for den intelligente dansemusik, som fik fodfæste i 90’erne. Albummet blander på mest perfekte vis ambient, dub og house. Albummet er i jubilæumsudgaven blevet digitalt remastereret og ud over at indeholde albummets to originale cd’er, så er jubilæumsudgaven udvidet med en tredje cd. Her finder man en række remixes og ikke mindst nummeret “œA Huge Ever Growing Pulsating Brain That Rules From The Centre of the Ultraworld” fra en John Peel-session i 1989. Nummeret er den Peel-session, som efterfølgende blev mest efterspurgt i John Peels radioshow. Disc 1 1. Little Fluffy Clouds 2. Earth (Gaia) 3. Supernova at the end of the Universe 4. Back Side of The Moon 5. Spanish Castles In Space Disc 2 6. Perpetual Dawn 7. Into the Fourth Dimension 8. Outlands 9. Star 6 & 7 8 9 10. A Huge Ever Growing Pulsating Brain That Rules from the Centre of the Ultraworld – Live Mix Mk 10 Disc 3 11. A Huge Ever Growing Pulsating Brain That Rules from the Centre of the Ultraworld – John Peel Session from December 1989 12. Perpetual Dawn – Ultrabass II mix by Andrew Weatherall 13. Little Fluffy Clouds: Cumulo Nimbus Mix by Pal Joey 14. Back Side of The Moon: Under Water Deep Space Mix by Steve Hillage 15. Outlands: Fountains of Elisha Mix by Ready Made 16. A Huge Ever Growing Pulsating Brain That Rules from the Centre of the Ultraworld – Aubrey Mix Mk 11 by Jimmy Cauty & Dr Alex Paterson17. Spanish Castles In Space: Extended Youth Mix

Nyheder

Jab Mica Och El har nu album parat

Debutalbummet fra den århusianske Jab Mica Och El er nu parat til udgivelse. Titlen er ABC Hej I’m Cola. Albummet udgives efter, at duoen, som består af Michael Mørkholt og Jacob Nielsen, har udgivet en 7″ på deres eget selskab Champion Robot Records og bidraget med et nummer til kompilationen Project: Bicycle, som udkom på Ache Records. Og det er netop Ache Records, som udgiver ABC Hej I’m Cola. Albummet udkommer d. 8. august. Trackliste (med smagsprøver) 1. U.F.O. Tofu2. Haircut From The Above3. Elf Farm Raffle4. Biohjelm Light Speed.mp35. Jomahab Genskabt6. Pull Up If I Pull Up.mp37. Won’t Lovers Revolt Now8. Step On No Pets9. Rhesus E.T.10. Cecil Jomahab

Nyheder

Broadcast udgiver sjældenheder

Den engelske duo og eks-kvintet Broadcast har aldrig sparet på singlerne eller bidragene til diverse compilation-plader. Nu er de to medlemmer så nået frem til, at det måske kunne være meget rart for publikum at få samlet lidt sammen på den del af produktionen. Derfor udsender Broadcast d. 21. august opsamlingen Future Crayon. Det ældste af materialet stammer fra 1998 – ganske kort tid efter at Broadcast udgav Work and Non-Work, der også var en opsamling, der samlede sammen på produktionen i de første år af bandets levetid. At Broadcast således allerede én gang har samlet op på singler og ep’er fra den tidlige karriere, gør det ikke mindre imponerende, at Trish Keenan og James Cargill har formået at skrabe 18 sjældenheder sammen: 1. Illumination 2. Still Feels Like Tears 3. Small Song IV 4. Where Youth and Laughter Go 5. One Hour Empire 6. Distant Call 7. Poem of Dead Song 8. Hammer Without a Master 9. Locusts 10. Chord Simple 11. Dave’s Dream 12. DDL 13. Test Area 14. Unchanging Window/Chord Simple 15. A Man for Atlantis 16. Minus Two 17. Violent Playground 18. Belly Dance

Nyheder

Nyt album fra Susanna and the Magical Orchestra

Højdepunktet på List of Lights and Buoys, debutalbummet fra den norske duo Susanna and the Magical Orchestra, var en helt neddæmpet, krystalklar coverversion af Dolly Partons klassiske sang “Jolene”. Og et koncept, der virker, kan man lige så godt udbygge. Noget kunne tyde på, at det har været tankegangen hos de to nordmænd, da de kastede sig ud i arbejdet med at lave et opfølgeralbum. Bulletinerne om duoens kommende album Melody Mountain beretter nemlig om et album bestående af lutter covernumre. Pladeselskabet Rune Grammofon sparer på oplysningerne om albummet. Ergo er der ikke nogen trackliste, men vi kan dog fortælle, at Susanna and the Magical Orchestra fortolker Prince, AC/DC, Scott Walker, Leonard Cohen og Joy Division. Sidstnævnte gruppe leverer den legendariske sang “Love Will Tear Us Apart”. Og den coverversion kan man høre allerede nu på duoens MySpace-side. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er tale om en ret så omarbejdet udgave.

Nyheder

Nyt fra Thomas Knak (Opiate) hos DR

Thomas Knak har specielt til P2-programmet Lyt til Nyt lavet nummeret “Pass”, som kan downloades som mp3. Lyt til Nyt er et ugentligt radioprogram på P2, som beskæftiger sig med moderne kompositionsmusik og lydkunst. Programmet har lavet en række podcasts, og en af bidragsyderne er Thomas Knak, som blandt fint opklipperi også viser sig som nyder af jazz-trommer. Thomas Knak hos Lyt til nyt Lyt til Nyt Lyt kan høres i radioen hver tirsdag kl. 21.30 – 23.00 på P2.

Nyheder

Mark Kozelek laver pladeselskab

Mark Kozelek (Sun Kil Moon/Red House Painters) har som pladeselskabsboss skrevet sin første kontrakt med en kunstner. Kozeleks pladeselskab hedder Caldo Verde Records, og den første udgivelse på selskabet var Kozeleks egen Tiny Cities, hvor han gav sit bud på, hvordan Modest Mouse-numre også kunne lyde. Han har nu signet Corrina Repp, som tidligere har udgivet album på Hush records, Hun spiller en skrøbelig og til tider foruroligende afdæmpet, akustisk pop. Ikke langt fra Low eller Lorna. Hendes nye album udkommer d. 19. september. Lyt til ældre numre fra Corrina Repp (mp3):FinallyUpstairs, Outside