Nyheder

Den 10. oktober udgiver Secretely Canadian det nye og efter alt at dømme sidste album med Nikki Sudden, som døde den 26. marts i år. Albummet får titlen The Truth Doesn’t Matter. Nikki Sudden var frontmand i DIY-pionergruppen Swell Maps i 70’erne. Siden havde han en alsidig karriere som solist og i duoen The Jacobites sammen med Dave Kusworth og udgav en lang række plader, hvoraf nogle er gode og andre deciderede mesterværker. Med Suddens død har verden mistet en ægterockstjerne i samme kaliber som 70’er-udgaven af Mick Jagger og Rod Stewart, hvad parfumeforbrug, stof- og alkoholforbrug og overlegen påklædning angår. Desuden var han kendt som en ægte gentleman og en benhård, autentisk sangskriver. Ifølge Secretly Canadian er The Truth Doesn’t Matter Suddens bedste plade i 20 år (måske i erkendelse af, at intet slår Jacobites-mesterværket Robespierre’s Velvet Basement fra 1985), og hvis der er blot et gran af sandhed i det, er der virkelig noget at glæde sig til. Det forrige album, den på én gang mærkelige og medrivende pirat-konceptplade Treasure Island fra 2004, var fremragende, og hvis det nye album er i samme stil, kan man se frem til en sand romantisk klassiker.

Tidligere på året kunne Undertoner varsle en udgivelse fra den fremragende sangerinde Nina Nastasia. Nu har hun endeligt fundet et navn til det nye album, der bliver sangerindens første udgivelse på FatCat Records. On Leaving udkommer d. 11. september og byder på 12 nye numre, hvoraf “Why Don’t You Stay Home” allerede nu kan høres på Nastasias myspace-side. Det er endnu engang Steve Albini, der har siddet i producerstolen akkurat som på de foregående tre albums fra sadcore-chanteusen. Den lovede efterårsturne ser dog ikke ud til at omfatte Europa endnu, men fingrene er krydsede her på redaktionen. Trackliste: 1. Jim’s Room2. Brad Haunts A Party3. Our Day Trip4. Counting Up Your Bones5. Dumb I Am6. Why Don’t You Stay Home7. One Old Woman8. Treehouse Song9. Lee10. Settling Song11. Bird of Cuzco12. If We Go To The West

Enmandshæren The Album Leaf i form af Jimmy Lavelle udsender d. 12. september albummet Into the Blue Again. Dette bliver amerikanerens anden udgivelse for Sub Pop, og derved indeholder The Album Leaf-diskografien nu fire langspillere. Jimmy Lavelle har ligesom med 2004-pladen In a Safe Place benyttet den islandske producer Birgir Jon Birgisson, men denne gang loves der en mere optimistisk og håbefuld tone, hvilket måske kan være tiltrængt i efterårssæsonen. In a Safe Place-nummeret “Eastern Glow” ramte i øvrigt et bredere publikum, da sangen medvirkede i Beverly Hills 90210-aftageren The O.C., der efterhånden har vist sig at være en regulær karrierebreaker for den amerikanske alternative scene. The Album Leaf har allerede testet nye sange ved en mindre tour i Californien og har desuden langt en nærved-håndfuld sange ud på myspace.

På fredag gæster den musikalske ener, Beck, Tivolis koncertsal og med sig har han en håndfuld nye sange fra det album, som han netop har navngivet. The Information er ifølge NME klar til udgivelse d. 2. oktober, og det er endnu engang Nigel Godrich, der har drejet knapperne på albummet. The Information er dog ikke lige så afdæmpet som Mutations og Sea Change, hvis tilblivelse Godrich og Beck tidligere har samarbejdet om. Videoen fra det glimrende nye nummer “We dance alone” kan i øvrigt nu ses på Becks officielle hjemmeside, og her afsløres en mere hiphop-inspireret stil tilsat dansabel melankoli. Ifølge anmeldelser fra Becks foreløbige koncertoptrædener tyder det på, at det danske publikum godt kan indstille sig på en solid omgang dukketeater. Amerikaneren har nemlig haft en dukkefører med rundt, der optræder i baggrunden under hele koncerten. Så er der jo også noget for de helt små. Beck spiller i øvrigt også på årets bi-befængte Skanderborg Festival.

Hvis nu My Bloody Valentine og Public Enemy for 15 år siden havde stødt ind i hinanden i en cementgrå forstad og havde bestemt sig for at lave et band sammen, ville amerikanske Dälek langtfra have været så unik en størrelse på musikscenen, som tilfældet er. Men Kevin Shields fik (så vidt vides) aldrig den idé at ringe til Chuck D eller vice versa, og derfor er den Newark-duoen Dälek temmelig banebrydende med sit mix af støjrock og hiphop. Det har det danske koncertpublikum fået glæde af to gange inden for de sidste otte måneder – dels på Musikcaféen i Århus, dels på årets Roskilde Festival – og til september kommer den tredje (og fjerde) mulighed så. Dälek tager nemlig på turnéen i Europa, og det får både aalborgenserne og københavnerne fornøjelse af. D. 12. september kan Jomfru Ane Gade-stamgæsterne passende tage et smut over for at få et kulturchok i Kattesundet, hvor Dälek spiller på 1000fryd. Derefter snupper duoen så tre dage i Finland for så at vende tilbage til Danmark d. 16. september, hvor det er Loppen, der lægger scene og vægge til.

Netop som Manic Street Preachers-forsangeren James Dean Bradfield har udsendt sit soloalbum The Great Western, er et nyt medlem af bandet klar til at gøre ham kunsten efter. Ud fra det journalistiske sensationskriterium havde det været optimalt at kunne bekendtgøre, at der var dukket en soloplade op fra den forsvundne guitarist Richie Edwards. Men man kan ikke altid få sin maksimums-historie – og derfor må vi nøjes med at fortælle, at bassisten Nicky Wire d. 25. oktober udgiver albummet I Killed the Zeitgeist. Ifølge Angryape.com bookede Wire tid i et lokalt studie for bare at indspille nogle få numre, men hurtigt tog det ene nummer det næste – og vupti, så var der en hel plade klar med denne mildt tysk-influerede trackliste: 1. I Killed the Zeitgeist 2. Break My Heart Slowly 3. Withdraw Retreat 4. Goodbye Suicide 5. The Shining Path 6. Bobby Untitled 7. You Will Always Be My Home 8. So Much for the Future 9. Stab Yr Heart 10. Kimino Rock 11. Sehnsucht 12. (Nicky Wires) Last 13. Everything Fades

Måske er den engelske duo Broadcast kommet ind i en ond skriveblokering. Måske har de bare en forkærlighed for store kollektive indsatser. Eller også synes de bare, at det kunne være skægt at blive udfordret af tilfældighederne. Under alle omstændigheder vil Trish Keenan og James Cargill gerne have din og min hjælp til at skrive en ny sang. En lidt mere uddybet forklaring leverer Keenan selv: “Bidrag til vores lad-os-skrive-en-sang-projekt. Vi vil gerne have dig til at sende os en sætning, en hvilken som helst sætning: en lille bid fra en reklame, en samtale, en brugsvejledning eller dine tanker, som de er lige nu.” Keenan fortæller, at planen er at sætte de tilfældige stumper sammen helt vilkårligt og derefter sætte musik til. De folk, der bidrager, vil efterfølgende få en særlig udgave af den udgivelse, hvor nummeret ender med at figurere. Indtil videre må vi dog nøjes med at se 14 dage frem i tiden – d. 21. august udsender Broadcast nemlig opsamlingspladen Future Crayon.

Carey Mercer (Frog Eyes), Spencer Krug (Wolf Parade/Sunset Rubdown) og Dan Bejar (Destroyer/New Pornographers) går sammen i en ny indie-supergruppe, Swan Lake. Der er nu ikke noget som disse særlige projekter, når en håndfuld medlemmer fra diverse bands går sammen om at lave en plade. Det er en tradition, som går langt tilbage, og det seneste afkast fra en sådan idé må vel næsten ligge hos The Raconteurs. Og beklager, Jack White – selvom du er noget af det bedste, der er sket for nyere tids rock, virker det ikke urealistisk at have større forventninger til dette projekt end til The Raconteurs. Det bliver i hvert fald interessant at høre, hvordan det udvikler sig, når man parrer den skæve galskab fra Frog Eyes (Carey Mercer) og Wolf Parade/Sunset Rubdown (Spencer Krug) med de melodiøse popkvaliteter i Destroyer og New Pornographers (Dan Bejar). Samarbejdet mellem de tre herrer er ikke en helt fremmed ide. Mercer og Krug er gamle værelseskammerater, og Krug har tilmed været en stor hjælpende hånd i Frog Eyes siden 2002. Og da Bejar skulle finde sig et backingband til sin Destroyer-plade Your Blues, valgte han Frog Eyes, som også var med på tour. Da Bejar skulle turnere i Europa havde han Mercer og Krug med som backing, og det var her, at idéen blev født om at lave et band sammen. Swan Lakes album kommer til at hedde Beast Moans, og pladeselskabet Jagjaguwar lover os, at det udkommer d. 21. november i år. Trackliste 1. Widow’s Walk 2. Nubile Days 3. City Calls 4. A Venue Called Rubella 5. All Fires 6. The Partisan But He’s Got to Know 7. The Freedom 8. Petersburg, Liberty Theater, 1914 9. The Pollenated Girls 10. Bluebird 11. Pleasure Vessels 12. Are You Swimming in Her Pools? 13. Shooting Rockets Læs også Undertoners anmeldelser af:Destroyer: Your Blues Wolf Parade: Apologies to the Queen MarySunset Rubdown: Shut Up I Am Dreaming

Den canadiske vidunderduo Death from Above 1979 er ikke mere – en beslutning, de tog for et år siden. Der blev skrevet side op og side ned om dem, de spillede rundt omkring i verden – alt sammen på baggrund af den ene helt igennem fine plade You’re a Woman I’m a Machine. Men så forsvandt gnisten. Og nu har den canadiske duo Death from Above 1979 opløst sig selv. “Faktisk besluttede vi det for et år siden,” fortæller Jesse Keeler fra bandet. Men man skal være sikker på en sådan beslutning, så DfA79 valgte at summe yderligere over det og tage på turné. Men selv derefter havde de lyst til at stoppe. Efter tre års hård turnévirksomhed måtte Sebastien Grainger og Jesse Keeler sande, at de var vokset fra hinanden. “œDe eneste gange vi talte sammen, var før vi skulle spille og under interviews,” fortæller Keeler. “œDet er en helt normal ting ved at vokse op. Lidt ligesom din skolekæreste, som betød så meget for dig, formentlig ville være den sidste, du ville være kærester med som 30-årig, du ved? Der er vi nået til. Det er ikke trist.” Det virker altså som en naturlig afslutning på et band, som ifølge Keeler har opnået mere, end de turde håbe på. “œVi spillede vores første koncert i en stue for omkring 12 mennesker, og vi spillede vores sidste koncert i Calgary Saddledome for 12.000. Ha! Hvad mere kunne jeg bede om?” lyder det retorisk fra Keeler. Fremtiden byder altså på nye toner. Senest har Keeler udgivet pladen “œThe Looks” under pseudonymet MSTRKRFT, som er en mere elektronisk funderet sag. Keeler arbejder desuden for tiden sammen med Josh Homme på den næste Queens of the Stone Age-plade.

Efter et par glimrende demoer og en fornem sejr i talentkonkurrencen Starfighters sidste år, er Sidste ambulance nu endeligt klar med deres debutalbum Vandrer hjem, der rammer butikkerne d. 14. august. Hvis man ikke kan vente så længe er der dog mulighed for et smuglyt, da Sidste ambulance søndag d. 6. august smider hele det Henrik Balling-producerede album ud på bandets hjemmeside. Allerede nu kan den aldeles glimrende “Når jeg dør” samt andensinglen “Delt i to” høres på sitet. Den unge Roskilde-kvartet har nydt en stor portion radiobevågenhed, hvilket især skyldes, at den førstnævnte single har været Ugens Uundgåelige på P3. Der holdes desuden release-fest for Vandrer hjem på Studenterhuset i København fredag d. 18. august. Læs også Undertoners anmeldelse af:Sidste ambulance: s.t.

Der er godt nyt til fans af storladen, storslået, storsindet, stormesterlig sindrigt orkestreret indiepop. Den 3. oktober er amerikanske The Decemberists nemlig tilbage med opfølgeren til det halvandet år gamle, anmelderroste album Picaresque. Det nye album får titlen The Crane Wife – en reference til et gammelt japansk sagn – og er Decemberists’ debut hos EMI/Capitol, efter at de for nylig forlod Kill Rock Stars. Men at være på et stort label har ikke påvirket bandet – i hvert fald ikke i en poleret retning, siger frontmanden Colin Meloy til IGN.com. “Vi ville ikke lave den slags plade, som man typisk laver på et stort label. På nogle felter tror jeg, at vi er blevet skubbet længere væk fra de faste og trygge rammer.” Pladen er co-produceret af Chris Walla (Death Cab for Cutie), som producerede Picaresque, og i “Yankee Bayonet” synger Meloy duet med Laura Veirs. Den fulde trackliste er som følger: 1. The Crane Wife 3 2. The Island: – Come and See – The Landlord’s Daughter – You’ll Not Feel the Drowning 3 Yankee Bayonet (I Will Be Home Then) 4. O Valencia! 5. The Perfect Crime #2 6. When the War Came 7. Shankill Butchers 8. Summersong 9. The Crane Wife 1 & 2 10. Sons and Daughters

Igennem hele musikhistorien findes eksempler på bands og kunstnere, der lider ondskabsfulde skæbner inden de overhovedet er kommet i gang, og det fantastiske powerpop-band The Exploding Hearts hører bestemt hjemme på den sørgelige hylde. Det unge amerikanske band nåede kun at udgive den mesterlige Guitar Romantic spækket med numre, der fornemt forenede uimodståelige melodier med punkens nerve og energi, inden et biluheld kostede ¾ af bandmedlemmerne livet. Tre år efter såvel ulykken som udgivelsen har pladeselskabet Dirtnap Records valgt at genudgive debuten på vinyl, og samtidigt udsende albummet Shattered der opsamler demoer, singler og andet tidligere ikke-udgivet materiale, ligesom den også vil indeholde filmoptagelser fra en koncert afholdt tre dage inden den tragiske ulykke. Den eneste overlevende fra The Exploding Hearts var guitaristen Terry Six, der siden hen har fundet nye græsgange med The Nice Boys, og det har resulteret i et selvbetitlet debutalbum, der udkommer d. 29. august på Birdman Records. Tracklister til begge udgivelser kan ses her: The Exploding Hearts: Shattered: 1. (You Left Me) Shattered 2. We Don’t Have to Worry Anymore 3. So Bored 4. Busy Signals (unreleased version) 5. (Making) Teenage Faces 6. Shadow 7. Sniffin’ Glue 8. Walking out on Love 9. Still Crazy (alternate version) 10. Modern Kicks (alternate version) 11. Busy Signals 12. I’m a Pretender (alternate mix) 13. Throwaway Style (alternate mix) 14. Black and Blue (alternate mix) 15. Thorns in Roses (alternate mix) 16. (You Left Me) Shattered (alternate version) The Nice Boys: s.t. 1. Teenage Nights 2. Johnny Guitar 3. Only in Dreams 4. Avenue 29 5. Dugong Along 6. Ain’t That Beat 7. Another Girl 8. All Our Good Times 9. Southern Streets 10. Cheryl Anne (Carry On)

Det er efterhånden blevet lige så sikkert som dopingskandaler i Tour de France. Der er tre nye udgivelser på vej fra Ryan Adams, der altså fortsætter sin maniske produktivitet, som desværre har udvandet sangskriverens kvalitetssans. Den tidligere Whiskeytown-frontmand har siden solo-debuten i 2000 udgivet hele otte albums, og nummer ni i rækken bliver Blackhole, der næsten er en enmandspræstation af Adams. Kun trommestikkerne låner alt.country-rockeren ud, og det har resulteret i et album, som ifølge sangeren selv byder på “lots of raw guitar and kinda sexy/damaged tunes.” Som om det ikke var nok, så udsender Adams også en Tolstojsk mammut; et dobbeltalbum, der får den højtravende titel War and Peace, og bliver ligeså varieret som navnet antyder. Punk, disco, støjrock og pop, tilsat stærkt personlige og udrensende tekster lyder som en stærkt fascinerende oplevelse, og her på redaktionen ser vi frem til en god gang katarsisboogie. Den sidste udgivelse i rækken er endnu unavngiven, men hvis der ikke bliver copyright-vanskeligheder, så ender titlen i endnu højere luftlag end ovennævnte plade. Ryan Adams håber nemlig på tilladelse til at kalde albummet Starwars, som også er titlen på en af de nye sange, og flere af numrene allerede blevet luftet ved tidligere liveoptrædener.