OFF Festivals utvivlsomt største navn Iggy and The Stooges hamrede lørdag aften punken tilbage i Polen. Det var tydeligt at mærke på stemningen og mængden af mennesker, at rablende Iggy Pop var den kunstner, der havde haft den største tiltrækningskraft på årets festival.
Den polske ungdoms sorte håb spredte lørdag deres dystre budskaber til et hungrende publikum. Fest, farver og desperation er en cocktail, man ikke falder over hver dag.
Det var tydeligt at se på publikum foran mBank-scenen fredag nat, at de ikke var kommet for at stå stille. Folk trippede (muligvis i mere end én forstand) utålmodigt, mens de ventede på den act, som skulle få dem til at danse dagens bekymringer væk.
Undertoner er taget til Katowice i Polen, hvor prinsen af dovenskab Kurt Vile var en af de første til at skyde årets OFF Festival i gang på festivalens største scene med sin stenede, uformelle retrorock.
Onsdag aften blev Aarhus beæret med besøg fra det ydre rum, eller fremtiden, eller måske fortiden. I hvert fald var der noget overmenneskeligt ved Shabazz Palaces' optræden på Radar og en helt særlig synergi blev skabt mellem publikum og performere.
Den amerikanske, omrejsende festival Warped Tour imponerer år efter år med et program spækket med alt fra hiphop og reggae til punkrock og metal. 7. juli gjorde touren et stop i Chicago – og Undertoner var med.
Ibrahim Electric spiller ikke jazz. Til gengæld spiller de så meget andet, og det beviste de til deres Copenhagen Jazz Festival-koncert, mens aftensolen gik ned over Islands Brygge og feststemte folk mødtes på tværs af generationer, køn og segmenter.
Forum inviterede til dansefest og fællessang med Eddie Vedder og resten af grungeikonerne i Pearl Jam som ophavsmænd i byens største sauna.
Forståeligt nok var lydniveauet til Nils Frahm-koncerten lavt, men på en måde, hvor det i stedet for at fremstå som en fejl fremstod som et tegn på ømhed. Nils forstod, at dine ører blødte, og duppede dem med melankolske toner.
Han lignede en gennemsnitlige morfar, da man lige trådte ind af bagindgangen af Gloria-scenen. Lange, tynde, hvide lokker som de sørgelige minder om fordums hårpragt, et ordentligt julemandsskæg samt solbriller og kasket, der vækkede minder til pensionister på charterferie i Mallorca. Men så fik man ormet sig gennem menneskemængden, kom tættere på og hov! Hvad er det? Er hans skæg blåt!? Og er det lyserøde pyjamasbukser med Æsel fra Peter Plys, han har på?
Ved siden af mig står på franskmænd og råber. De har ikke været i bad i en uge, men er bare vilde med dansk syrerock. De råber på Causa Sui og udtaler konsekvent sidsteordet som den franske glose for 'er', suis, og bukkes gentagent sammen i musikkens fysiske manifestation.
Tektonikplader bevæger sig, kolliderer og skaber vulkaner, mens jordens indre koger. Björk lukker Orange ned i naturlig manifestation.
Amadou og Mariam skabte en fest på Orange, men det var kun de første 30 meter, der var inviteret med.
Alabama Shakes sendte festivalgæsterne hjem med gode minder, da de lukkede ned for Odeon søndag aften.
