Den canadiske alternative singer/songwriter Hayden har efter en kortere pause udgivet sit syvende fuldlængdealbum. Us Alone hedder det, og selvom flere af sangene på direkte vis er skrevet ud fra et personligt ståsted, er der god plads til fordybelse.
Plader
Unknown Mortal Orchestra: II
Unknown Mortal Orchestra blander alt det bedste fra slut-60'ernes psykedeliske rock, soul og pop på deres andet album og slipper af sted med det hele vejen til Woodstock – næsten.
Ducktails: The Flower Lane
På sit nyeste album udvider Matt Mondanile lydrepertoiret. Der er kommet flere instrumenter til, og denne forandring er til det gode såvel som det dårlige. Ducktails' særkende er delvist væk, men tilbage står langt mere helstøbte popmelodier.
John Grant: Pale Green Ghosts
På den længe ventede opfølger til Queen of Denmark vender amerikanske John Grant tilbage med elektroniske beats, ligefremme tekster og heldigvis også den personlighed, der gjorde debuten så fremragende.
Harper Simon: Division Street
"The mission was to make the kind of rock'n'roll record I would want to listen to myself," siger Harper Simon om sit andet album. Her er han gået fra country-folk til støvet, skramlet og energisk lo-fi rock’n’roll.
Maria Timm: I Come Undone
Maria Timm er langt om længe klar med sit andet album. I Come Undone er en eksperimenterende poprockplade, der både har sine gode og mindre gode numre, men som i sidste ende forekommer en anelse fragmenteret.
The Woken Trees: NNON
De seks københavnere i The Woken Trees tager livtag med 80'ernes postpunk på debuten. Resultatet er både stilsikkert og kompetent udført.
Steven Wilson: The Raven That Refused to Sing (and Other Stories)
Selvom det ikke når helt samme højder som sin forgænger, beviser Porcupine Trees Steven Wilson med sit nye soloudspil, hvorfor han er at betragte som en af de største inden for den progressive rock.
Ulrich Schnauss: A Long Way to Fall
På sit første soloalbum i seks år lyder Ulrich Schnauss stort set, som han plejer. Det er rigtig godt, når han rammer plet med sin formel af lette beats og små melodier pakket ind i en dyne - lige til at putte sig under. Men det sker alt for sjældent på det lidt for lange album.
Vokadin: My Fix Before Yours
Vokadins albumdebut inviterer med på en tur tilbage til 90'ernes grunge-scene, hvilket dog ikke er en fuldt ud tilfredsstillende oplevelse.
Grouper: The Man Who Died in His Boat
Fem år efter udgivelsen af den bemærkelsesværdige Dragging a Dead Deer Up a Hill udsender Liz Harris på ny sange fra den periode. The Man Who Died in His Boat er kvalitetsbevidst, om end mere af det samme.
Vinnie Who: Midnight Special
Andet studiealbum fra den danske disco-sangskriver Vinnie Who har netop set dagens lys. Midnight Special er en lækker plade med stjernesingler til dansemusene, men desværre også med mange numre, der hurtigt ender i glemmebogen.
The Virginmarys: King of Conflict
Engelske The Virginmarys har allerede høstet mange roser for debutalbummet King of Conflict, der byder på benhård guitarrock fra ende til anden. Pladen fungerer, fordi vi allerede kender den fra ende til anden, inden vi har trykket på play.
Nick Cave and the Bad Seeds: Push the Sky Away
På Push the Sky Away synger Nick Cave som en mand på sammenbruddets yderste rand. Derude må han gerne blive …
