Det er et underligt år. Og det bliver en underlig jul. Det har dog ikke stoppet amerikanske Calexico fra at indspille en ganske fremragende lille “juleplade”, man rent faktisk godt kan lytte til på repeat (hvis det skulle være).
Plader
Baby In Vain: See Through
Julen faldt tidligt i år. I hvert fald hvis man lytter til den gave af et album, som den danske rocktrio Baby In Vain udgav her i november. Der er tale om et første klasses rockalbum, der trækker på deres tidligere rå og simple udtryk og en masse indie og new wave referencer.
Himmelrum: Vand, død & ensomhed
På Vand, død & ensomhed leger Himmelrum med grænser på så ekspansiv og ambitiøs vis, at det kan være svært for lytteren at rumme.
Palace Winter: …Keep Dreaming, Buddy
Ved første lyt bliver det klart, at Palace Winter har udskiftet guitar med synth, men dykker man dybere ned i musikken har guitarelementet blot har indtaget en rolle i skyggen. En rolle, der fungerer på både godt og ondt.
Hjalte Ross: Waves of Haste
Isoleret i et fyrtårn på en ø ud for Norges nordligste kyst har Hjalte Ross skrevet 9 stærke sange, der følger i samme 70’er-inspirerede folk-tradition som debutalbummet, men udvider orkestreringen, løfter ambitionsniveauet og indvarsler vinterens ankomst til vores breddegrader.
Death Valley Girls: Under the Spell of Joy
Los Angeles-bandet Death Valley Girls har alle de gode intentioner og holdninger, de har syrede, lettere obskure tekster og en vibe af noget sært og witchcraft-agtigt, denne gang i en lovprisning af glæden, alligevel ender monotien og ensformigheden med at gå lidt på nerverne.
Bully: Sugaregg
Til tider så tungt, at det slæber hen ad gulvet. Og pludselig så hurtigt, at man knap når at opfatte, hvad der lige blev hvæst dér. Med deres tredje album Sugaregg har Bully begået en bastant hardrock-perle, der vil give Hole og Smashing Pumpkins-fans tårer i øjnene.
Spillage Village: Spilligion
Spillage Village debuterer på Spilligion med stærke bærende kræfter, en masse nye bekendtskaber og desværre også en del fyld.
Timur: Ro På
Ro På er suverænt, odenseansk produceret hiphop med medrivende omkvæd. Det er skarpe beats bag beherskede tekster, der til tider giver en behagelig smagsprøve på fremtiden for poppet, dansk hiphop.
Sjælen: Her Kommer Sjælen
Sjæl I Flammer er blevet til Sjælen, men på deres debutalbum spiller fynboerne stadig en charmerende omgang popmusik, der dog er bedst, når den tør udfordre sit eget pop-format. Det lykkes ikke altid, men alligevel er det svært ikke at holde af de unge gutters blåøjede og naive ærlighed.
Kelly Lee Owens: Inner Song
Kelly Lee Owens har med albummet Inner Song skabt en oplevelse, hvor hun udforsker, hvad hendes egen genre egentlig er i stand til at bære. Med et legende sind og enkelte techno-kedsomheder trækker hun lytteren igennem et drømmende og healende lydbillede, som står som en flot efterfølger til hendes første album.
Trader: Social Life
Den aarhusianske kvartet Trader albumdebuterer med 9 melodiøse og varierede bud på den skramlede slackerrock, som byen er ved at gøre til sit varemærke. Det er langsomt, det er tungt, og så er det fucking trist.
The Microphones: Microphones in 2020
Microphones in 2020 er en varm lyksalighed af menneskelig varme, og analogo bas- og guitatstykker. En perfekt tur ud i de amerikanske skove, men med en bet i melodikken.
Greta: Ardent Spring, Pt. I & II
Ardent Spring, Pt. I & II byder på easy listening synth-pop – med tryk på synth. Der er få højdepunkter, hvor Greta lader dreampoppen udfolde sig, og for det meste befinder sig i en tidslomme af kitschet synth-pop.