Ikke et eneste fejltrin. Ikke en eneste misser. Interpols debutplade er en aldeles blændende nyfortolkning af Joy Divisions weltschmerz, hvor New York-bandet maler et på én gang sortsynet og opløftende billede af deres samtid.
Plader
The Coral: s.t.
En forrygende tidsmaskinetur til 1968. Vidunderligt skævt og melodisk.
Piano Magic: Writers Without Homes
Glen Johnsons kunstnerkollektiv leverer en laaaangstrakt, stillestående plade, der ikke rigtig har noget musikalsk indhold inde bag de intellektuelle spilfægterier.
Idlewild: The Remote Part
Idlewilds tredje album er en fint afstemt blanding af guitarfræs og rørende ballader. R.E.M. har ikke levet forgæves, men det piller ikke ved det faktum, at The Remote Part er et smukt skridt i den rigtige retning for det skotske band.
Faultline: Your Love Means Everything
Ben Christophers-produceren David Kosten har inviteret bl.a. Michael Stipe, Wayne Coyne og Chris Martin indenfor i et semi-elektronisk univers, der sine steder er fyldt med imponerende skønhed.
John Vanderslice: Life and Death of an American Fourtracker
Pop med kant. Det lyder som en kliché, men er ikke desto mindre, hvad John Vanderslice leverer på det herligt hittepåsomme Life and Death of an American Fourtracker.
Ash: Intergalactic Sonic 7″s
Denne single-opsamling fra Ash er klart deres bedste udgivelse, og den viser bandet fra dets skønneste sider. Dybsindigt? Nej. Fængende? Så afgjort.
The Polyphonic Spree: The Beginning Stages of…
The Polyphonic Spree byder på så grandiøse arrangementer, at CD'en er ved at svulme op på grund af pladsmangel. En livsbekræftende injektion af ren, uforfalsket glæde.
The Microphones: Song Islands
En uforudsigelig single-opsamling fra eneren Phil Elvrum - med både genialiteter og helt uhåndgribelige særheder.
The Hellacopters: By the Grace of God
Hvis du vil have klassisk stadionrock, skal du springe ombord i The Hellacopters femte album. Vil du have variation og udfordring, skal du sætte kursen et andet sted hen.
Bright Eyes: Lifted or the Story Is in the Soil, Keep Your Ear to the Ground
Bright Eyes' tredje album er en aldeles blændende omgang lofi-folk, som løftes til skyerne af skæve arrangementer og fængende melodier.
Suede: A New Morning
Tja. Suede falder ikke igennem med deres femte album, men udtrykket er efterhånden blevet så poleret og desværre også forceret muntert, at det er svært for alvor at holde af
The Royal Beat Conspiracy: Dig It!
Der er knald på hos svenske The Royal Beat Conspiracy. Deres rock'n'roll rykker i kroppen, men bliver aldrig rigtig hængende i hukommelsen.
Puressence: Planet Helpless
Puressences tredje album er herligt varieret, men mangler til gengæld den gnist og nerve, som gjorde de to første plader så glimrende.