Plader

Plader

The Prids: s.t.

Efter et par EP’er leverer The Prids deres første hele plade; det er en tur i tidsmaskinen, 20 år tilbage til dengang hvor det hele var sort.

Plader

Opiate: Sometimes EP

Med små skridt i mange retninger forfiner Opiate endnu engang sit udtryk. På sin egen tyste facon revolutionerer og finpudser han sin stil og bekræfter sin position som en unik formidler af enkelhedens og det næres værdi.

Plader

Maximilian Hecker: Rose

Den rejse, som Maximilian Hecker inviterer os med ud på på hans anden plade Rose, er ikke længere eller mere interessant, end den du kommer ud på, når du render hen i kiosken. Rose er en plade med enkelte højdepunkter, der desværre hurtigt bliver dækket til af pinlige klichéer.

Plader

Grandaddy: Sumday

Da 2000 nærmede sig sin slutning, og det skulle gøres op, hvilke plader der var årets bedste, havde de fleste blade Grandaddys The Sophtware Slump med i deres top 5. Nu er Jason Lytle og co. tilbage med en opfølger, der skal vise, om de kan gentage succesen.

Plader

Madrugada: Grit

Hvis du er med på retro-garagerock-bølgen, er Grit en udmærket investering. Er du i stedet fan af Madrugadas første plade, vil denne deres tredje plade være en skuffelse af dimensioner.

Plader

16 Horsepower: Folklore

Folklore følger direkte i hælene på David Eugene Edwards' soloudgivelse som Woven Hand og kan ikke undgå at ende som lidt af en skuffelse. Edwards er stadig uhyre interessant, men det er pladens melodier ikke, og det trækker kraftigt ned.

Plader

Foo Fighters: One by One

På Foo Fighters' bedste album til dato beviser Dave Grohl, at han ikke kun er en dybt selvironisk MTV-personlighed, men faktisk kan skrive drønende rocksange af højeste karat.