Et nyt syn på tilværelsen kombineret med fravalget af den sædvanlige producer har fået den minimalistiske rockduo fra Brighton til at skære helt ind til benet på deres fjerde fuldlængdealbum.
Plader
Freddie Gibbs & Madlib: Piñata
Freddie Gibbs og produceren Madlib kører Piñata sikkert i hus, men kun glimtvis opstår de magiske momenter.
Narcosatanicos: s.t.
Narcosatanicos er kaos. Narcosatanicos er anarki. Narcosatanicos er støj. Narcosatanicos er soundtracket til apokalypsen. Narcosatanicos er auditivt vanvid. Narcosatanicos er en af årets bedste plader.
Champs: Down Like Gold
De klassiske indierockere fra Champs bakser på deres debutalbum grumset folkpop sammen med en række fremragende melodier og giver slutteligt det hele et mystisk gospelpræg. Det er originalt og modigt, men lige en tand for selvhøjtideligt.
Gabriel: Rosensale
I dansk pop leder jeg efter den mindre polerede kant. Og for én gangs skyld lyttede jeg til ordene på Rosensale, der ellers har musikalske lag-på-lag og labyrintiske principper, hvor det kan være svært at høre ordentligt efter, når noget bliver fortalt.
EMA: The Future’s Void
Den amerikanske musiker Erika M. Andersons andet album deler sig i to ben, det ene med dystopisk industrifernis og det andet dejligt slackerpoppet.
Damon Albarn: Everyday Robots
Efter 23 år udgiver Damon Albarn sit første soloalbum på XL Recordings. Her inviterer manden med de mange ansigter for første gang lytteren indenfor. Spørgsmålet er så: Hvem er Damon Albarn?
Mirah: Changing Light
Det seneste soloalbum fra singer/songwriteren Mirah præsenterer sig selv som et 'break-up-album' og dirrer for det meste også af intensitet. Men Changing Light stikker i mange og til tider alt for poppede retninger - veludført, men lidt for uinteressant.
Giana Factory: Lemon Moon
Efter næsten fire års tavshed er Giana Factory nu klar med deres andet fuldlængdealbum. Et stilsikkert og dystert værk, der bygger videre på den distinkte Giana Factory-lyd.
Grieves: Winter & the Wolves
Der er egentlig intet nyt under solen for Rhymesayers-rapperen Grieves: stadig et tykt lag sorte skyer. Selvom der ikke er ændret noget drastisk ved den engang så lovende opskrift på den fængende fortvivlelses-hiphop, har Grieves' musik dog aldrig lydt mere anonym og kedelig.
Quick Quick Obey: Bulb Days
Quick Quick Obey er et søstærkt mandskab om bord på en psykedelisk skude på jomfrurejse.
Mø: No Mythologies to Follow
Hvorfor har det givet mening for Mø & co. at udgive i albumformatet? Pladen føles som et nostalgisk opsamlingsalbum og ikke som en frisk og sammenhængende debut fra en ung dansk pige.
Feel Freeze: Future Emotions in a Digital Heart EP
Musikken fra den danske artpop-duo Feel Freeze spinder ufortrødent rundt i en sårbar samtid og lader det digitale hjerte bløde noget så fængende og melankolsk. Future Emotions in a Digital Heart er en vellydende debut-ep, der vidner om masser af potentiale.
Ice Cream Cathedral: Sudden Anatomy
Andet fuldlængdealbum fra københavnske Ice Cream Cathedral er et mystisk, melodiøst og storladent projekt, der sender sin lytter et godt stykke ud i stratosfæren.