The Raveonettes' pludselige sommerudgivelse Pe’ahi er klassiske Sune Wagner-melodier og dejlig sprød Sharin Foo-vokal. Men pladen er også en smule mere sammensat, end vi tidligere har hørt fra bandet. En dejlig kontant omgang støjpop, der næsten holder niveauet hele vejen i mål.
Plader
Boris: Noise
Japanske Boris' 19. studieudgivelse er en på en og samme tid støjende og poleret tur blandt forskellige rock- og metalgenrer, som japanerne solidt eskorterer lytterne rundt mellem uden på nogen måde at overpræstere.
Benjamin Booker: s.t.
Benjamin Booker tager den amerikanske musikarv til sig og opdaterer den til et tidssvarende udtryk. Som guitarist såvel som vokalist besidder den 25-årige mand den unikke vitalitet, der er så uendelig vigtig inden for bluesrocken. Desværre er det tydeligt, at Booker endnu ikke har meget erfaring.
FKA Twigs: LP1
FKA Twigs kan med hudløs ærlighed og visionære r&b- og electronica-produktioner blive en generations stemme, en verdensomspændende superstjerne, eller hun kan fortsætte som online-magasinernes darling. Det hele ligger i hendes hænder. Hun har verden for sine fødder.
A Sunny Day in Glasgow: Sea When Absent
Lydbølgerne skvulper behageligt og bruser noget så opmærksomhedskrævende på det seneste udspil fra shoegazer- og dreampop-bandet A Sunny Day in Glasgow. Sea When Absent skurrer i det hele taget en smule i ørerne, men altid på særligt poppet vis. Og det er bare med at nyde det.
Bjarke Kirk & Kujonerne: Lever hvor vi bor
Bjarke Kirk & Kujonerne stråler med deres imponerende dansksproget americana debut Lever hvor vi bor, hvor der både er plads til større refleksioner og glade barndomsminder fra det rurale Jylland. Og så byder det på dejlig befriende hverdagslyrik med plads til remoulade og pomfritter.
Erland & The Carnival: Closing Time
Erland & The Carnival serverer med Closing Time en klichéfyldt blanding af folk- og brit-pop, der er hørt bedre mange gange før. Alle musikalske idéer på albummet er allerede så gennemtestet, at man har svært ved at forstå, hvorfor man egentlig skal lytte til Erland & The Carnival.
Boogarins: As Plantas Que Curam
På As Plantas Que Curam demonstrerer brasilianske Boogarins psych-rock af den mere klassiske slags. Resultatet er ikke videre innovativt, men alligevel ualmindeligt charmerende. En ren skattekiste af fuzz-indpakkede melodiske guldkorn.
Mastodon: Once More ‘Round The Sun
Er man ligeglad med gruppens historik og bare vil have et skud distortionpedal fra hårdtpumpende guitarer, kan man sagtens gå i krig med Mastodons sjette studiealbum, Once More 'Round The Sun. Men har man bare den mindste kendskab til gruppen, er pladen desværre ikke andet end gruppens til dato svageste udgivelse.
OOIOO: Gamel
OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.
How To Dress Well: What Is This Heart?
Tom Krell er for tredje gang tilbage som How To Dress Well på det nye album What Is This Heart? Udtalte ambitioner om et større gennembrud og om at lave pop på egne vilkår blandes med udkrængende tekster.
Lower: Seek Warmer Climes
Seek Warmer Climes er et overbevisende debutalbum fra københavnske Lower, der byder på tempofyldt, dyster postpunk og iørefaldende melodier.
Karl William: Døende & Flemming: På gensyn med gåsehud
Den danske undergrund er spillevende. To af de nyeste skud på stammen knopskyder fra pladeselskaberne Hukaos og Psykofarmakarisma og byder på hhv. skarptskårne popballader og leftfield-influeret hiphop.
The Liberty Balance: Diamonds We Trade
Singer/songwriter-duoen The Liberty Balance er på banen igen med et glimrende andet album med få skønhedsfejl.
