Danske Kristian Harting album-debutterer under eget navn efter at have fingre med i spillet i det danske musikliv siden '92.
Plader
Er de sjældne: Olé Olé
Digter Lone Hørslev og sangerinde Solveig Sandnes har efter fem år fundet sammen igen, som var det et 'Hollywood re-marriage'. Selvom tiden er en anden end ved deres seneste møde, er den umiddelbare charme og inderlighed, der kendetegnede debuten, heldigvis intakt.
Sisyphus: s.t.
Sufjan Stevens, Serengeti og Son Lux er Sisyphus; en trio af electrorap og sprudlende kreativitet. Men er kreativitet nok til at binde så forskellige stilarter sammen til ét sammenhængende værk? Og hvad har et kunstgalleri i Minnesota med det hele at gøre?
Silo: Work
Danske Silo udgiver efter 13 år deres tredje album, og det har i den grad været værd at vente på. Silomaskinen kværner stadig og efterlader lytteren forvildet og hypnotiseret af fuzzet kraut og uendelige, digitaliserede guitarfigurer.
Kvindebandet: Cyklus
Kvinderne gør sig endnu en gang positivt bemærkede i et genre-potpourri og med en kreativitet, der kan gøre mange af deres mandlige kolleger misundelige.
Koen Holtkamp: Motion
Med ringlende elektriske guitarer og pludrende analoge synthesizere i fri arpeggio svøber Koen Holtkamp os i et uigennemtrængeligt tæppe af kosmisk lyd. Og selvom det er både behageligt og homogent, er det desværre også både unuanceret og ensformigt.
Nikolaj Nørlund: Det naturlige
Den stemme, den stemme... Nikolaj Nørlunds syvende soloalbum fortsætter stort set succesen fra den lykkelige genfødsel i 2012.
The War on Drugs: Lost in the Dream
Omringet af et tyktflydende, malerisk lydlandskab fortaber amerikanske The War on Drugs sig for en stund i drømmen. Og de tager heldigvis lytteren med på tur på Lost in the Dream. Ufarligt, men med en fabelagtig flow-fornemmelse.
Jakob Skøtt: Amor Fati
Jakob Skøtt er stadig tunet ind på langstrakte instrumentale forløb fedet op med elektroniske klange på Amor Fati. Et album, der imponerer næsten hele vejen igennem.
Timber Timbre: Hot Dreams
Timber Timbre fortsætter med at undersøge menneskets vrangsider, og det er til stadighed en om ikke udsøgt fornøjelse, så dog en sært dragende oplevelse.
Fossils: Flesh Hammer
Den danske noiserock-duo har skabt et bæst af et album, der ikke kun opfordrer lytteren til at lade sig rive med af øjeblikket, men også til at søge de narrativer, der ligger i de rent instrumentelle forløb.
The Mountains: The Mountains, the Valleys, the Lakes
Singleforløberne holder, hvad de har lovet om årets nok bedste danske popalbum. Der har aldrig før været så højt til loftet i dansk popmusik, som der er i samarbejdet mellem forsangeren fra Moi Caprice og halvdelen af The William Blakes.
North Fall: Outside It’s Growing Light
Outside It's Growing Light er fin, gennemarbejdet indierock og tilbagelænet folk. Stemningen er unik og kompleks, men intensiteten mangler.
No Hay Banda: Deadly Songs
Samtlige kompositioner på Deadly Songs vidner om en idérigdom, som er særligt beundringsværdig, og alle numrene er forekommer velkonstruerede og ekstremt gennemarbejdede. Måske i en sådan grad, at autenticitet og nærvær til tider får lov til at vige for det musikalske håndværk.