Jens Berents Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, udforsker på sit femte udspil isolation og fremmedgørelse. Det er dog ikke en isolation, der ekskluderer lytteren. Der er stadig masser af plads til at nyde lydsnedkerens kunstværk.
Plader
St. Vincent: s.t.
På St. Vincent skrues der lidt ned for guitaren og lidt op for craziness-faktoren i form af diverse genre-clashes, men ellers er alt, som det plejer at være med St. Vincent-albums: gennemarbejdet og sublimt.
Highasakite: Silent Treatment
De majestætiske arrangementer og en fænomenal vokalperformance på norske Highasakites Silent Treatment appellerer til popentusiasten med hang til det storladne.
Tinariwen: Emmaar
De maliske ørkenrockere Tinariwen er på sjette studieudgivelse mere charmerende, end de er innovative, og Emmaar bliver i længden en alt for redundant og decideret kedelig ørkenvandring at være vidne til.
Mund de Carlo: Frit fald
Gode intentioner, sproglig kreativitet og teknisk overskud sikrer, at Mund de Carlos debutalbum forbliver en positiv oplevelse trods flere bump på vejen.
Angel Olsen: Burn Your Fire for No Witness
Der er sat mere strøm til på det seneste album fra den amerikanske singer/songwriter Angel Olsen. Burn Your Fire for No Witness er en stærk plade, der trods ujævnheder holder, fordi Olsen formår at sælge sig selv uden at give køb på noget.
Slow Celebration: Worlds EP
Rangleklods møder Reptile Youth, og synth-musik opstår.
East India Youth: Total Strife Forever
East India Youth tegner sig som musikårets foreløbigt største overraskelse. Over albummets 11 numre ifører Doyle sig spids hat samt kappe og agerer elektronisk lydtroldmand ved at kreere et væld af såvel soveværelsesintroverte som svulstige electronica-produktioner.
The Great Dictators: Liars
Hvis jeg skulle bo i en diktaturstat, ved jeg godt, hvilken en jeg ville foretrække. Debutalbummet fra The Great Dictators imponerer med en dyb og insisterende barytonvokal bakket op af seks overmåde dygtige musikere.
Joan As Police Woman: The Classic
Joan Wasser kammer over i doo-wop, kække håndklap og trompettrut på sit femte fuldlængdealbum, og nok er livsglæden smittende, men den er også en anelse kvalmende med tiden.
Byrta: s.t.
Færøske Byrta skaber med deres debutplade en kombination af catchy 80'er-beats og atmosfæriske toner, der det meste af tiden baner vejen for en interessant lytteoplevelse. Banaliteten lurer dog lige om hjørnet.
Papir meets Electric Moon: The Papermoon Sessions
Hvad sker der, når man lukker to hver for sig interessante orkestre ind på samme scene og giver dem frie tøjler? I tilfældet Papir og Electric Moon er resultatet en pænt overbevisende cocktail af hypnotiske klangflader og eksplosiv støj garneret med opfindsomhed og overskud.
Lasse Matthiessen: Carry Me Down
På sit tredje album har Lasse Matthiessen skåret alt overflødigt fedt fra, så lytteren kan dykke ned i sange med stærkt associationsskabende tekster.
The Foreign Resort: New Frontiers
På New Frontiers udviser danske The Foreign Resort deres store evne til at låne fra forskellige afarter af 80'ernes alternative rockmusik og sætte det sammen til noget, der på én gang både lyder nyt og som en hyldest til den mørke grundstemning i 80'erne.