Jeg tror, Capitol Records har haft en meget stor finger med i spillet, da førstesinglen fra den nye Dandy Warhols plade skulle vælges. We Used to Be Friends er uden tvivl det nummer på pladen, der ligger tættest på stilen fra 13 Tales from Urban Bohemia. Med undtagelse af I Am a Scientist, der også holder samme tilbagelænede rockende stil som forgængeren, er resten af pladen er gået en smule ned i tempo i forhold til 13 Tales from Urban Bohemia. We Used to Be Friends er et dårligt billede af pladen. Courtney Taylors vokal når op i højder, hvor den absolut ikke hører hjemme. I Am a Scientist rammer til gengæld den formel, der i mine ører gjorde 13 Tales from Urban Bohemia til et godt bud på en moderne rockplade – den er fængende, og det er svært ikke at stå at nikke med hovedet i takt.
Dandy Warhols har fundet en masse elektroniske dippedutter frem, som de sikkert har hygget sig gevaldigt med at lege med. Det bliver aldrig dårligt, højest ligegyldigt som i The Dope, der står og hopper på stedet i små 5 minutter: Det samme gælder Insincere, der meget, meget langsomt bygger op til et klimaks, der aldrig kommer.
Hvorfor man ikke har valgt You Were the Last High som førstesingle, forstår jeg ikke. Til trods for at end ikke halvdelen af året er gået, så er jeg allerede nu ikke et sekund i tvivl om, at den kommer til rangere højt, når jeg sidst på året skal gøre de bedste sange op. Det er svært ikke at trække paralleller til Bowies Ashes To Ashes. Hooklinen er næsten den samme, men den er ikke åbenlyst hugget, og den virker – så jeg er meget tilbøjelig til at tilgive dem.
Welcome to The Monkey House fungerer som en helhed, og numrene bliver bedre, end de måske egentlig er, hvis man hører pladen i en køre i stedet for at hoppe rundt. Den keder ikke, men enkelte steder er man tilbøjelig til at glemme, at man har en plade kørende. Men igen… hører man pladen som en helhed, så virker det! Man skal ikke forvente en 13 Tales from Urban Bohemia part 2 – det nye udspil er knap så umiddelbart, det er mere dæmpet, og der er mere elektronik end tidligere. Resultatet er dog blevet en plade i en kvalitet, som vi nok ikke skal forvente fra et dansk band signet på et af de større pladeselskaber herhjemme. Det er den ganske enkelt for god til.
