Om godt og vel to måneder går det løs på Dyrskuepladsen i Roskilde. I sidste måned annoncerede festivalen både sit First Days-program samt navnet på den kunstner, som får æren af at åbne Orange Scene; nemlig danske Pil. Og i dag kan festivalen ligeledes løfte sløret for to nye scener – nemlig Fauna og Lagune – som kommer til at ekspandere udvalget og variationerne af de rum, som festivalens mange gæster til sommer får mulighed for at gå på opdagelse i.
I den forbindelse har jeg taget en snak med Roskilde Festivals musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, om, hvordan man blandt andet sammensætter program i en tid, hvor tendenser bevæger sig hurtigere, og hvor holdbarhedsdatoen for nyt til yt går i drastisk tempo. I først omgang er jeg dog mest nysgerrig på, hvad musikchefen selv tænker om årets lineup.
»Jeg er enormt stolt over vores musikprogram i år. Det er et meget mangfoldigt program, som fanger samtidens vigtigste tendenser og peger direkte mod morgendagens dagsorden. For mig er det programmet som helhed, jeg altid er drevet af og er allermest stolt af – og jeg kan kun opfordre til, at alle dykker ned i programmet og går på opdagelse,« forklarer Thomas Sønderby Jepsen, der af erfaring også godt ved, at man aldrig kommer til at tilfredsstille alle, men at det heller ikke nødvendigvis er på de største scener, at man finder de største oplevelser:
»Jeg synes, det er fantastisk, at mange har en holdning til vores musikprogram. Det viser et stort engagement fra vores deltagere, men også fra resten af omverdenen. Hvis man ikke lige finder sine must-see’s på vores største scener, så er min klare opfordring at være nysgerrig og gå på opdagelse på de mindre scener. Jeg er helt overbevist om, at det ofte er her, at ens første møde med en kommende Orange-stjerne finder sted.«
Jeg kan dog heller ikke dy mig fra at spørge ind til, om der er ét bestemt navn, som den efterhånden garvede festivalbooker er lidt mere stolt af at have landet til dette års program.
»Det er ret vigtigt, at jeg lægger min personlige smag derhjemme, når jeg tager på arbejde. Det skal ikke være det program, jeg personligt gerne vil høre, men det program, der passer bedst til festivalfællesskabet. Jeg når i øvrigt også sjældent at opleve en hel koncert på Roskilde Festival. Det er helheden i programmet, der gør Roskilde Festivals musikprogram til noget helt særligt. Men jeg vil alligevel gerne fremhæve én: For jeg tror, det bliver stort at opleve Lily Allen, når hun vender retur efter 16 års fravær. Hun har virkelig lavet en skelsættende plade, som hun vil opføre kronologisk fra A-Z på Orange Scene. Hun spiller heller ikke på så mange festivaler i Europa. Så det er lidt et scoop, at man kan opleve hende på Roskilde Festival til sommer.«
Ungdom og rotationsprincipper
Den seneste annoncering af First Days-programmet tilføjede yderligere 42 navne på plakaten. ”Opvarmningsdagene”, som dagene op til festivalpladsens åbning måske mere mundret fortsat kaldes, har altid haft til opgave at præsentere mange af navne, som potentielt kunne gæste festivalen ved senere lejlighed. Måske endda på Orange Scene, som musikchefen nævnte lidt tidligere. Over den seneste årrække har programplanlægningen og udvælgelsen af artister til First Days dog også været under forandring, hvor festivalens musikgruppe er blevet udvidet, således at der nu er 14 mennesker – heraf mange dygtige, unge kræfter – der arbejder på at sammenstykke det endelig musikprogram til First Days.
»Selve etableringen af First Days-programlægningsteamet startede i 2023, og så har vi udviklet teamet løbende ud fra den feedback, vi har modtaget Vi er en stor gruppe, der udvælger den musik, man kan opleve til First Days på Roskilde Festival. Sammen kigger vi på tværs af genrer og landegrænser for at sikre en bredde, og overliggeren har egentlig været fuldstændig uændret: Flere øjne og øre kan kun fremme et bedre program. Og det synes jeg virkelig de seneste års First Days-programmer – inklusiv dette års – har vist. Samtidig er det at have mange unge i First Days-teamet ikke noget, vi bevidst har valgt. I vores rekrutteringsproces leder vi efter det team, som vi føler passer bedst til at programlægge det First Days-program, som vi gerne vil arbejde med i den samtid, vi lever i lige nu. Når man sidder som programlægger i First Days-teamet, sidder man der i en begrænset årrække. Så vi udskifter hele tiden. Det gør vi, fordi vi som festival altid skal holde os i bevægelse, og First Days er virkelig et bevis på, at ting i dag går lynhurtigt. Det er sidste års koncert med Aphaca – der jo skulle have spillet First Days, men som på nærmest rekordtid voksede fra at spille små spillesteder til at kunne fylde Parken – også et eksempel på,« fortæller Thomas Sønderby Jepsen.
En klimabevidst nogen-og-halvtresårig
Roskilde Festival har – lige siden 70’ernes rationaler om samskabelse og fællesskabet omkring alternativ livsførelse til 80’ernes og 90’ernes fokus på politisk ansvar og klima og miljø til vor tids fokus på inklusion og diversitet – også fokuseret skarpt på at markere sig som ”mere end en festival”, hvor den politiske og samfundsbevidste agenda gennem alle årene har åndet igennem festivalens planlægning, udførelse og efterfølgende donationer til velgørende formål. Det har ikke overraskende også givet anledning til debat, og så sent som sidste år blev Roskilde Festival – med udgangspunkt i enkelte optrædener på festivalens scener – i flere landsdækkende medier beskyldt for at være for ensporet i forhold til krigen i Gaza. Men hvordan ser festivalen egentlig sig selv som politisk platform; her godt og vel et år senere?
»Roskilde Festival er en uafhængig, non-profit-festival, og vi booker kunstnere ud fra kunstneriske kriterier og ikke ud fra nationalitet eller politisk ståsted. Vi bakker derfor op om kunstnerisk ytringsfrihed på vores scener; uanset om man deler eller støtter kunstnernes holdning. Derudover er vi ligesom resten af samfundet også meget bevidste om, hvordan vi navigerer i det landskab, vi oplever lige nu, hvor klimaet fylder – og skal fylde – meget på dagsordenen. Når man afholder et event, vil det koste på nogle Co2-parametre, og vi er derfor meget bevidste om at skrue ned, dér hvor vi kan, og det arbejder vi sindssygt meget med ude på festivalen og på tværs af hele vores festivalgruppe. Blandt artisterne kan man også mærke, at der er en bevidsthed om det, og min oplevelse er, at de for eksempel er ret gode til at tænke i at tage en bil frem for et fly, når de skal rundt mellem festivalerne. Roskilde Festival er sat i verden for at gøre en forskel, og det ligger os meget på sinde at bidrage til en bedre fremtid – og det gælder selvfølgelig også i forhold til klima og miljø.«
