Nyheder

Why? kommer til Roskilde

Over for Undertoner har amerikanske Yoni Wolf, alias why?, insisteret på, at han er hamrende umusikalsk.

Ikke desto mindre har hans gradvise (og til dels uafsluttede) forvandling fra alternativ hiphopper til frontmand for den nærmest slacker-rockede gruppe Why? givet pæn opmærksomhed. Og efter at have spillet på Stengade30 i efteråret er kvartetten nu på vej tilbage til Danmark.

På distributionsselskabet Southerns koncertoversigt står Why? til at skulle spille intet mindre end tre koncerter på årets Roskilde Festival. Men mon ikke bare det dækker over, at det endnu ikke er sikkert, om det bliver d. 30. juni, d. 1. juli eller d. 2. juli, der bliver den endelige dato?

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger