Artikler

Roskilde Festival 2007

Endnu en gang sejrede Roskilde Festival. Måske endda mere end nogen sinde. Vejret var helt igennem skrækkeligt – med torsdagens mere end 44 millimeter regn som det suverænt værste – og alligevel holdt publikum hovederne så højt hævede, som hætterne i regntøjet nu tillod, og insisterede på, at mudderet ikke skulle ødelægge festen. Det var umuligt at undgå, at pløret lagde en vis dæmper på udskejelserne, men det er svært ikke at glæde sig over, at festivalgæsterne snarere brugte frustrationerne over vejrguderne som motivation til at se flere koncerter end som afsæt for tåbeligheder. Sjældent har der i hvert fald været så tydelig en aura af hensyntagen til de andre gæster – måske afledt af, at ingen kunne nænne at ødelægge mere af en festival, der havde så svære ydre vilkår.

Lige så vel som publikum skal have masser af ros, beviste festivalens forløb, at arrangørerne fortjener skulderklap. Sure mænd fra store danske dagblade skældte ud over programmet, og især B.T. pustede sig op og kaldte det tarveligt og en elendighed. Ja, den “begavede tabloid”
skælder sådan set stadig ud. Til alle brokkerierne er der kun at sige, at det ikke er tragisk, men tværtimod en stor lykke, at Roskilde ikke er i nærheden af at blive en forvokset udgave af Grøn Koncert med visse internationale strejf. Tværtimod bør det til hver en tid glæde musikelskere, der stadig er opdagelseslystne og har lyst til at kigge i nye retninger, at Roskilde Festival spænder så bredt, at der er plads til både Nephew og Mahmoud Ahmed – til både metalnavne som Mastodon, In Flames etc. og en håndfuld sarte, sfæriske navne fra Japan.

Drop nu bare snakken om, at der ikke var hovednavne nok. For det første floppede store navne som Beastie Boys og ikke mindst Red Hot Chili Peppers alligevel fælt, og for det andet – og endnu vigtigere – så fik festivalen solgt alle sine billetter hurtigere end meget længe.
Vi skal prøve at holde os for gode til at være lommesociologiske, men tænk nu bare, hvis de potentielle festivalgængere er blevet mere nysgerrige de seneste år. Tænk, hvis den nemmere adgang til musik via såvel MySpace som andre, juridisk set mere tvivlsomme kilder har gjort, at publikums horisonter har åbnet sig bare lidt. Der er tydeligvis et publikum til festivaler uden hverken Metallica eller ligegyldige superstjerner a la Robbie Williams og Avril Lavigne.

Festivalen skal også have opadvendte tommelfingre for de to nye scener Cosmopol og Astoria, som fungerede klart bedre end de scener, de afløste. Ikke mindst Astoria var en stor fornøjelse, fordi teltet var så lukket, at selv tidligere eftermiddagskoncerter som søndagens Beirut-koncert blev en fortættet oplevelse.
Den diametrale modsætning, Orange Scene, var derimod heller ikke i år helt godt kørende. Med Björk-koncerten som en mindeværdig undtagelse kneb det på ny med lyden – og helt galt gik det under Beastie Boys-showet. Ligeledes var storskærmene heller ikke lige velkørende hele vejen.

Men det er trods alt småting i det store billede efter en festival, som mod alle odds klarede sig strålende.

The Lionheart Brothers, Wilco, Tunng, 08.07.07
Beirut, Akron/Family, Pelican, 08.07.07
Badun, Spiritualized – Acoustic Mainlines, Basement Jaxx, 08.07.07
Loney, Dear, A Hawk and a Hacksaw, Grizzly Bear, 07.07.07
The National, Tenniscoats, Taxi Taxi!, 07.07.07
Slaraffenland, Flaming Lips, Holly Golightly, 07.07.07
Maher Shalal Hash Baz, Lee Scratch Perry & Adrian Sherwood, 06.07.07
Mando Diao, People Press Play, Roky Erickson and the Explosives, 06.07.07
Camera Obscura, Klaxons, Annuals, Brian Jonestown Massacre, 06.07.07
Arcade Fire, Speaker Bite Me, Björk, 05.07.07
Matmos, Mahmoud Ahmed, 05.07.07
Death by Kite, Highway Child, Turboweekend, Choir of Young Believers, 01.-03.07.07
Atoi, Marybell Katastrophy, 1 2 3 4, 01.-04.07.07

Deltag i debat