Radio24syv leverer som bekendt ‘snakke-radio’, men tager også musikken seriøst. Det er i hvert fald budskabet med projektet Monogram, der er gået i luften som dels en daglig radioudsendelse og dels som en serie af pladeudgivelser, som er produceret og udgivet af radiokanalen og centreret omkring seks danske musikere. Endelig kan man på Monograms hjemmeside se livevideoer fra de forskellige indspilninger og høre hver af de seks kunstnere få fem timers sendetid på radiofladen.
Så forskellige kunstnere som Marie Fisker, Nikolaj Nørlund, The Green Lives, Howl Baby Howl, Nikolaj Grandjean og Mathilde Savery har fået til at opgave hver at indspille tre numre direkte ned på vinylen i ét samlet take – et helt nyt nummer komponeret særligt til Radio24syv, et cover af en anden kunstner og en genindspilning fra eget bagkatalog. Dette har de haft én dag til for således at hellige sig den autentiske, spontane musikoplevelse i analog form. At mindske afstanden mellem kunstner og lytter er missionen. Det kan man naturligvis ikke andet end bifalde.
Hele molevitten kommer i handlen i begrænset omfang på hver sin lp, signeret af den pågældende kunstner – der bliver altså appelleret til ægte fans og samlere her. Den promotion-vinylplade, jeg har fået stukket i hånden, kan dog ikke købes og indeholder blot de seks nye numre fra kunstnerne. Lad derfor dette være en anmeldelse af Monogram-konceptet som helhed og ikke af de enkelte vinylplader.
Nu til musikken. Det er gennemgående lytteværdigt og fint alt sammen, men følgende skal fremhæves:
Nikolaj Nørlunds ”Små røde biler” slår fast, ligesom det seneste album, Alt sammen, lige nu fra januar i år, at han p.t. befinder sig på et nyt kreativt højdepunkt. Nørlund anno 2012 er vel nok noget af det bedste siden det forjættede gennembrud, Nye optagelser fra 1997. Han er den ældste kunstner i Monogram-regi, men også en af dem, der leverer det mest karismatiske og friske bidrag. Et sandt overskud af energi.
Fra den garvede til debutanten, purung og frisk fra undergrunden: Mathilde Saverys (bonus-nørde-info: ja, hun er niece til Uffe fra Safri Duo) bidrag, ”Take Us Back”, stikker ud ved at være det første, hun nogensinde har indspillet professionelt. Efter sigende kendte hun heller ikke sine medmusikanter på forhånd, så her kan man da virkelig tale om spontanitet og satsning og andre fine ord. Hun slipper ganske glimrende fra nummeret med sin akustiske guitar og let aggressive, soulede vokal, der skaber sig lige tilpas meget. Noget minder mig lidt om Tina Dickow (i en bad ass-udgave), da hun endnu var ung af sind og stram i betrækket. Jeg stikker tommelfingeren i vejret for at give plads til ungt og uprøvet talent mellem veletablerede navne.
Pladens andet divabidrag kommer fra Marie Fisker. Den stemningsmættede ”Devilish, the Deed” er en smuk, dyster sag med Fiskers tydelige signatur: Sensuel og dragende slæber rytmen sig af sted, og lydbilledet bygges langsomt op med den PJ Harvey-inspirerede, mørke vokal som primus motor.
Nej, der er ikke meget sammenhæng over de enkelte bidrag på denne lp, men der er som sagt heller ikke andet sammenbindende tema, end at kunstnerne har indspillet et nyt nummer direkte ned på vinyl til ære for Monograms lyttere. Er man bare lidt vild med en eller flere af de medvirkende kunstnere, er projektet dog helt sikkert værd at tjekke ud.
Føler jeg mig så tættere på kunstnerne efter at have lyttet til vinylen og leget med livevideoerne på hjemmesiden? Mærker jeg en større spontanitet og autenticitet i lytteoplevelsen end ellers? Mja, det ved jeg nu ikke, men sjovt er det i hvert fald, og det er forfriskende at se andre end P6 Beat tage seriøs hånd om musikken i radioverdenen.
