Nyheder

Sunburned Hand of the Man til Roskilde

For et halvt års tid siden hyldede vi på denne digitale matrikel amerikanske Sunburned Hand of the Man for deres Four Tet-producerede album Fire Escape. Samme mængde roser fik et af gruppens medlemmer, Ron Schneiderman, for sin medvirken i det ligeledes impro-udsyrede Pewt’r JJJJJ-projekt.

Der må altså være tilstrækkeligt med rygdækning til, at det kan gå an, at vi højlydt glæder os til fredag d. 4. juli. Den dag tropper Massachusetts-bandet nemlig op på Dyrskuepladsen i 4000 Roskilde. Det har festivalarrangørerne godt nok ikke fortalt noget om endnu, men det har ikke holdt Sunburned Hand of the Man fra at sætte koncerten på deres Myspace-side.

Skulle du have lyst til at lære det temmelig udknaldede band bedre at kende, er der nok at tage fat i. Det er ikke just Portishead, vi har med at gøre: Gruppen leverer sjældent mindre end tre-fire fuldlængdeplader pr. år.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger