Nyheder

Death by Kite udgiver ep-trilogi

Death by Kite samler på bowlingkugler. Foto: www.torehallas.com

Hele tre albums fra den lille støjpop-trio Death by Kite på vej

Death by Kite samler på bowlingkugler. Foto: www.torehallas.com

Death by Kite samler på bowlingkugler. Foto: www.torehallas.com

Danske Death by Kite har haft et tumultarisk år, siden de udgav deres debut i 2007. Bandet spillede for et fyldt Pavilion Junior-telt på Roskilde og mistede så deres trommeslager i efteråret lige inden en stor Tysklands-tour, men kom dog afsted senere med ny trommeslager.

Nu er de klar med deres næste album, som udkommer som en ep-trilogi, inden den bliver samlet til et helt album i sommeren 2009. Det første album, Wave I udkommer allerede på mandag d. 20. oktober, og der er releasefest på Dunkel på fredag. De næste to ep’er er sat til release til foråret.

Om grunden til ep-formatet siger forsanger Bjørn Alexander: »Vi har valgt at arbejde med ep-formen i stedet for den traditionelle albumstruktur, for bedre at kunne eksperimentere os frem til et helstøbt udtryk, ligesom det giver bedre mulighed for at give hver sang den opmærksomhed, den fortjener. Med så megen fokus på singler frem for albums, som nettet giver, syntes vi det ville være synd at “gemme” en masse gode numre på et album, i stedet for at give folk bedre mulighed for at høre dem «.

Der er sniglyt på bandets Myspace-side.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar