Koncerter

LSD March + Kirsten Ketsjer, 03.10.08, Musikcaféen, Århus

En kold efterårsaften indtog LSD March endnu engang Århus. For de, der var til koncerten sidst, LSD March satte deres ben i Århus, var forventningerne høje, da dette havde været et brag. Forventningerne blev heldigvis indfriet med en af de bedste koncerter i længere tid. (05.10.08)En kold efterårsaften indtog japanske LSD March endnu engang Århus. For de, der var til koncerten sidst, LSD March satte deres ben i Århus, var forventningerne høje, da dette havde været et brag. Forventningerne blev heldigvis indfriet med en af de bedste koncerter i længere tid.

Fotos: Steffen Jørgensen, www.jint.dk

Selvom det ikke ligefrem var en rigtig festival, LJUD havde arrangeret, mindede det alligevel lidt om det, med tre så forskellige navne som Ignatz, Kirsten Ketsjer og LSD March. Århus’ musikelskere var dog heller ikke kede af dette tilbud, og der var et fint fremmøde på Musikcaféen. Det var dog ikke vildere, end at man hurtigt fik sin øl, når man bestilte den i baren. Lige tilpas, altså.

Kirsten Ketsjer gav den los med deres forvirrede, men dog ualmindelig medrivende blanding af indie, heavymetal, kraut og primalskrig. Et fængende og gribende liveband, der burde lægge gaderne øde i de byer, de optræder i. Der er vist ingen tvivl om, at der ikke er noget dansk band, der når til dem til sokkeholderne, og som LJUD meget rigtigt skrev i deres pressemeddelelse, så er Kirsten Ketsjer det bedste danske rockband. Det er dog ikke dem, det hele skal handle om, men i stedet LSD March.

Det var tydeligt, at det var Kirsten Ketsjer, der trak folkene i Århus ud af stuerne. Lige så hurtigt som Kirsten Ketsjer havde nået at pille deres instrumenter ned, havde folk forladt Musikcaféen for at trække lidt frisk luft, drikke en kold øl i kulden og vente på LSD March, der må siges at være hovednavnet for denne aften. Desværre for LSD March forsvandt ca. halvdelen af publikum ud i det århusianske natteliv, men det er nu mere synd for dem, for de gik glip af en koncert, der sent vil glemmes. Ind på scenen kom et af den japanske undergrunds bedste livebands, der var klar til at blæse det glade, forventningsfulde og efterårsblege publikum omkuld. Og blæst, det blev vi.

Mens tonerne af Linda Perhacs fra Musikcaféens lydanlæg døde lige så stille ud, gik forsanger og leadguitarist, Shinsuke Michishita, på scenen for at stemme sin guitar for umiddelbart efter at give sig til at larme på samme. Langsomt, tungt, insisterende og aggressivt – sådan startede LSD March, der med deres blanding af folk, garage og voldsom kraut favner bredt, men alligevel ikke så bredt, at bæltet ikke kan spændes. Stille og roligt blev det første nummer bygget op. Fra det rolige og tunge til det larmende, vilde og endnu tungere klimaks, der bød på larm, distortion, delay og fuzz af guds nåde. Alt imens de to guitarister i det tre mand store band slog sig løs på guitarerne, slog trommeslageren sig hårdt, kontant og rytmefast igennem første nummer med voldsomme dommedagsdrøn, der understøttede den overvældende støj.

Derefter blev man slået omkuld af det mest beskidte og rå garagerock, man overhovedet kan forestille sig. Med guitarhyl og trommebrøl viste LSD March, at de ikke kun spiller den slags transcenderende guitarstøj, men også formår at spille et godt gammeldags rock’n’roll nummer. Guitaristerne vred og pressede deres guitarer og pedaler til det yderste, og i bedste heavy metal-stil blev der svinget hår til den store guldmedalje. Med sit kontante og konstante trommespil holdt trommeslageren skibet LSD March på ret kurs.

Men garage og rock og rul gør sig jo ikke alene (eller jo, det gør det, men ikke når man er LSD March), for selvfølgelig skulle vi også opleve folk-delen af bandet, som så smukt kommer til udtryk på pladen Empty Rubious Red, der byder på stille folksange, der er intense, men dog alligevel så lette, at de egner sig som gode godnatsange. Denne aften på Musikcaféen blev der dog givet los, og selvom guitaristen gjorde sit for at spille et langsomt og roligt cover af “Hawaii” (okay, det passer ikke helt, men ret ens, det lød det nu alligevel), blev det alligevel til endnu en støjorgasme optændt af et larmende virvar af trommer og guitarlir.

Efter voldsomme klapsalver fra et ualmindeligt oplagt publikum, blev der budt på ekstranummer. Bulder og brag og en sørens masse guitarstøj gjorde enden på den ca. 40 min lange, intense koncertoplevelse. Som en allerhelvedes larm, vil mange nok betegne det. Men for dem, der har lyst til vanvidsmusik, var der alt, hvad hjertet begærer. LSD March er uden tvivl et af de bedste livebands. De river og flår i dig og dine trommehinder, og det var uden tvivl én af de bedste koncerter, jeg har været til, siden LSD March sidst gæstede Århus. Den eneste anke, der gør, at de ikke får seks hele U’er, er, at den samlede orgasme, som koncerten var, næsten var for kort.

Hil LSD March!

Karakter:  

d

Deltag i debat