Koncerter

High Places, 03.04.09, Loppen, København

En fredag aften hvor hele byen emmede af fest, leverede High Places dybe basbeats hen over deres underspillede, psykedeliske pop-numre. En hyggelig og interessant koncert, der dog qua gruppens musikalske æstetik havde svært ved at blive mere.

Fotos: Kasper Troels Nørregaard, www.comeondieyoung.dk

Fotos: Kasper Troels Nørregaard, www.comeondieyoung.dk

Fredag aften lige inden påskeferien. Feststemte mennesker æder byen råt. Der er en nærmest destruktiv stemning.
Allerede da mit selskab for aftenen skal hæve penge i Den Danske Bank på Christianshavns Torv inden koncerten, står der en fjollet grinende, ung mand og taler til pengeautomaten, mens hans kvindelige selskab sidder i ladet på en Christiania-cykel og griner af og med ham. Han får vist succes med sit foretagende og cykler tværs over vejen videre ud i natten med midler til at få luftet mere ud i toppen.

Sådan en aften er der masser af pumpet bas rundt omkring på byens mange diskoteker og klubber. Og den pumpede bas bliver leveret lige på og hårdt. High Places havde også masser af hårdtpumpet bas, men den blev leveret subtilt. De mange svirrende samples, den charmerende duo blander bassen op med, snupper dens mest fysiske kropslighed.

Der er nemlig noget flygtigt over High Places’ musik. Især Mary Pearsons underligt anonyme vokal gør det svært at hægte sig fast i deres musik. Når vokalen så endda ofte bliver ekkobelagt, flyver den nærmest demonstrativt væk fra én. Som når man prøver at fange sæbebobler som barn, og hver gang bliver lige skuffet over, at de går i stykker og forsvinder, når man griber ud efter dem.

high-places-2Duoen var ellers sød og imødekommende, og Robert Barber undskyldte flere gange, at nogle af numrene ikke forløb helt som planlagt, fordi de havde problemer med deres samplere og andet udstyr, der var slemt tilredt efter en lang tour. Han havde endda mistet data på nogle af sangene i Oslo. Udover undskyldninger leverede han en
koncentreret indsats på sit elektroniske trommesæt, der havde alskens særegne lyde.

Rytmer var der i det hele taget rigeligt af. Ud over bastrommen og Barbers frembringelser var der næsten altid nogle ekstra samples af underlige rytmer, som de nogle gange livesamplede af medbragt legetøj. Oveni det kom så de psykedeliske samples og skabte underspillede popnumre.

Det var en hyggelig koncert, hvor publikum var med på præmissen, at her blev leveret en dansabel koncert med masser af bas, men noget orgie blev det aldrig. High Places’ psykedeliske pop er på mange måder utilnærmelig. En regnbue ser flot og farverig ud, men man ved godt, at man kan løbe i evigheder uden nogensinde at komme fysisk tæt på, og nyder den derfor på afstand. High Places fremstår som en regnbue.

★★★★☆☆

Deltag i debat