Nyheder

The Cranberries gendannes

Kvartetten The Cranberries back in the day...
Skrevet af Camilla Grausen

cranberries back thenMedlemmerne i irske The Cranberries, der havde sin storhedstid som et af 90’ernes centrale alternative rockbands, har nu offentliggjort, at de gendanner bandet. Herefter tager de på en turné, der begynder i november i Nordamerika og fortsætter til Europa – og måske til Danmark? – i begyndelsen af næste år. Det er første gang, bandet turnerer sammen i næsten syv år.

Dolores O’Riordan, Noel Hogan, Mike Hogan og Fergal Lawler, der udgør The Cranberries spillede i januar sammen på Trinity College i Dublin, og det var første gang bandmedlemmerne så hinanden siden 2003. Her opdagede de hvor meget de havde savnet at spille sammen, og idéen om gendannelsen opstod.

Til de kommende koncerter vil bandet spille numre fra O’Riordans netop udgivne andet soloalbum No Baggage, såvel som nye Cranberries-numre og greatest hits fra deres gamle albums.

Dolores O’Riordans hjemmeside og på The Cranberries’ hjemmeside vil datoer for touren snart blive offentliggjort.

Deltag i debat