Plader

Twin Shadow: Forget

Skrevet af Christian Birk

George Lewis Jr har et lille overskæg, bærer cowboyvest og spiller musik, som vi kender den fra de glade 80’ere. Hans musik er kitschet og ualmindeligt medrivende, og hans debutplade er lige så lovende, som den er tilbageskuende.

80’er-stemningen omkring Twin Shadows debutalbum Forget er total og fuldkommen overdøvende. Musikken er synthpoppet, til tider næsten selvironisk kitschet, og manden bag gør alt, hvad han kan for at bringe lytteren tilbage til dengang, håret blev redt med kam, og herrerne bar cowboyvest over en hvid t-shirt. George Lewis Jr (selvfølgelig hedder han det) har desuden et tyndt lille overskæg, elsker muskelbiler, og så er han altså hjernen bag denne debut, der er komisk tilbageskuende, men også uundgåeligt medrivende.

Det er sjældent, at man oplever et album, der i så høj grad lader sig inspirere af, og nærmest plagierer, sine forbilleder. Forget stjæler på det skammeligste fra både Depeche Mode, New Order, Alphaville og The Smiths, men det charmerende og tillokkende findes både i anerkendelsen af heltene og i den friske måde, hvorpå de bliver genfortolket.

Hver enkelt nummer er indhyllet i en tyk røg af rumklang, og når guitarsoloerne hviner, og trommemaskinen lægger dens velkendte bund, er det svært ikke at trække på smilebåndet.

Forklaringen på smilet skal dog primært findes i amerikanske George Lewis Jr’s opfindsomme og klare pophjerne. Corny coverpop eller ej, så er Forget et overflødighedshorn af gode melodier, frække vendinger og musikalsk overskud. Det må have været uhyre besværligt at finde en passende single på debutskiven her, for der er nærmest ikke andet. I den veloplagte popperle “I Can’t Wait” funkler Lewis Jr’s sexede vokal, der ligger et sted imellem Lionel Richies og Morrisseys, i en indbydende keyboardkomposition. “At My Heels” er mindre 80’er-klæbrig og pladens klart mest moderne nummer. Her parres lidt usexede guitarsoli med hoppende trommer og oplagt percussion i et super popnummer, der med lidt bedre timing havde været min favorit til årets sommerhit.

Også i teksterne er der tydeligvis hentet inspiration fra Lionel Richie, Simply Red og Michael Bolton. Hør bare den funky “For Now”, der afsluttes med disse udødelige ord: »Someone must have told the man in the sky / to paint a portrait of you and I.«.

Selvironien er bestemt til stede (håber jeg da) hos Twin Shadow, men Forget skal helt klart tages alvorligt. For selvom det er svært at tage den Fætter BR-el-guitar-rockende “When We’re Dancing” og et nummer så langt i spyttet som “Castles in the Snow” seriøst, er debutalbummet altså så gennemarbejdet og interessant, at man glemmer irritationen over det nogle gange overgjorte lydbillede. Intet er overladt til tilfældighederne, og der bliver ikke taget mange chancer på Brooklyn-boerens første plade.

Der er en tydelig og knaldrød tråd på Forget, og det skyldes blandt andet de to stemningsskabere, ”Tyrants Destroyed” og ”Forget”, der henholdsvis indleder og afslutter. Førstnævnte bliver langsomt spillet varm af tunge stammetrommer, dystre synthesizer-flader og Lewis Jr’s kølige vokal. Med dens nysgerrige instrumentering og tydelige ståsted i de mørke 80’ere er den en god repræsentant for pladens følsomme ballader. Titelnummeret slutter en rigtig lovende debut af med rolige trommer, støjende guitar og en repetitiv og dragende trommemaskine. Det er et rigtig dejligt nummer, der får tid og plads til at folde sig ud. At sangen så kammer over i guitaronani, der er helt tro mod det neonfarvede årti, er måske ikke vanvittigt lyttevenligt, men det er til gengæld bundærligt over for George Lewis Jr’s indre Europe-fan.

★★★★☆☆

Deltag i debat