Artikler Interview

Trailerpark Festival 2016: Kentaur: »Der er så mange andre oplevelser og indtryk, som man danser rundt om og med«

Skrevet af Simon Freiesleben

Til årets Trailerpark Festival lykkedes det Undertoners udsendte, at finde et stille hjørne, hvor vi i relativ fred kunne stille spørgsmål til det danske neo-soul orkester Kentaur. Vi interviewede Marc Roland (forsanger) og Mikkel Juul Jensen (keyboard og producer) om, hvad lokationen betyder for en koncert.

Processed with VSCO with p5 preset

Til årets Trailerpark Festival lykkedes det Undertoners udsendte, at finde et stille hjørne, hvor vi i relativ fred kunne stille spørgsmål til det danske neo-soul orkester Kentaur. Vi blev kun lejlighedsvis forstyrret af glade festivalgæster, der ikke kunne holde nallerne fra det nærtstående flygel, da vi interviewede Marc Roland (forsanger) og Mikkel Juul Jensen (keyboard og producer) om, hvad lokationen betyder for en koncert.

Hvordan synes I selv koncerten gik?

Marc: »Jeg havde en god, energisk fornemmelse. Der er altid noget praktisk til en festivalskoncert, som trækker en lidt ud af komfortzonen i forhold til et øvelokale. Derfor forholder jeg mig mere til energien og stemningen i rummet, og hvorvidt vi har en oplevelse sammen, som er meningsværdig på en eller anden måde.«

Mikkel: »Jeg havde også en god oplevelse. Jeg synes med de her festivalskoncerter, at de godt nogle gange kan blive lidt ufokuserede i forhold til, når vi spiller vores egne koncerter. Det er ikke altid en dårlig ting, men det kan godt blive en lidt forvirrende oplevelse. Det hele går så stærkt, og man har ikke så lang tid til at lave lydprøve.«

Marc: »Ja, man laver lydprøver foran mange mennesker! Det er en super underlig oplevelse.«

Er der forskel på, hvordan I forbereder jer til en festivalskoncert i forhold til en normal koncert?

Marc: »Der tænker vi mest på format, og hvilken stemning folk vil være I, når de kommer til koncerten. Der mærker vi efter, ved at kigge ud på folk og gå lidt rundt på festivalen og mærke efter hvilken stemning der er, som man kan bakke op omkring. På festivaler favner man en større verden end sig selv, hvor når man spiller koncert selv, så kan man få lov til at lave et helt univers, som er det univers vi udtrykker musikalsk. En festival er en større boble, hvor det dryp man giver, det er kun en dråbe i havet. Der er så mange andre oplevelser og indtryk, på alle mulige planer, som man ikke kæmper med, men som man danser rundt om og med. Så bliver det en anden form for dans, en man ikke er så vant til.«

Mikkel: »Man må møde folk på den præmis, at de er på festival, og det ikke nødvendigvis er en Kentaur koncert de er kommet for at se. De er kommet for at se mange forskellige koncerter, og i virkeligheden vil de også gerne bare danse, have det sjovt og drikke en masse øl. Så må man skrive sig ind i den historie, uden, at det bliver mærkeligt. Man tager måske nogle andre sange med, eller giver den lidt mere, end den skal have.«

Marc: »Nogle steder, så prøver man nærmest at skabe det modsatte. Hvis man reflekterer over det rum man er i, og så bryder med den stemning der er. Det er også super interessant.«

Hvad er jeres forhold til Trailerpark Festival? Er det en festival I har været på mange gange?

Mikkel: »Jeg tror, at jeg har været her tre gange efterhånden.«

Marc: »Det er også min tredje gang!«

Mikkel: »Jeg har altid synes, at det har været en mega sjov festival. De har været gode til at booke et alsidigt program med ny musik i alle mulige genrer, og så et eller andet der stikker ud, men som alligevel passer virkelig fedt ind. Som foreksempel Anne Linnet eller Christopher. De der ting, der ikke virker som den mest oplagte booking, men når man så står til koncerten, så er det selvfølgelig den mest oplagte booking overhovedet. Og så er det et fedt sted de holder festivalen. Her er lidt smadret, på den fede måde.«

Marc: »Jeg er totalt enig. Det er det eneste, jeg har at sige.«

Jeg så jer spille til SPOT Festival i Musikhuset, der har den her fantastisk fine, store koncertsal, der passede virkelig godt til jeres lyd og udtryk. Tidligere i år har I også spillet på Planetariet i forbindelse med Frost Festival. I har lige spillet på Arbejdermuseet. Nu spiller I i en skatepark. Hvor meget betyder lokationen for en koncert? 

Marc: »Det betyder sygt meget! Men det er stadig bare en ny udfordring, der spejler hele den proces vi går igennem, hvis du kan følge mig. Jo flere diverserende oplevelser vi får, ved at føre vores musikalske og menneskelige udtryk ind på alle mulige forskellige steder, jo klogere bliver vi på det, vi har gang i. Fordi vi bliver spejlet fra så mange vinkler. Så jeg tror kun det kan gøre en levedygtig.«

Mikkel: »Der er selvfølgelig også nogle praktiske ting. Når man spiller i de der store koncertsale, som er lavet til musik, så er det – for mig – nogle helt fantastiske oplevelser, man kan lave der. Rummet er lavet til det, og så kan vi tage vores musik og arbejde med den helt minutiøst, mens vi står på scenen. Hvor her, der bliver du nødt til at følge det flow, der er, og så går det måske godt, eller måske går det ikke så godt. Det lyder som regel ikke 100 procent godt, hvilket det som regel gør i de store koncertsale, fordi rummet er lavet til det.«

Marc: »Derfor bliver det også en meget energisk ting, ikke? Så spiller man meget på energien fremfor nødvendigvis fordybelsen i nærværet af musikken. Så går man ud i rummet og spiller med stemningen, der er der. Det er lidt ligesom subtraktiv og additiv syntese, på en eller anden mærkelig måde. Det gør det samme, men det er helt forskellige væsener, egentlig.«

Er der en forskel i jeres tilgang, alt efter hvor I spiller henne? Eller er det noget I tager på fornemmelsen i situationen?

Mikkel: »Alting kan ændre sig, lige så snart vi går på scenen i virkeligheden. Det er også det smukke ved at spille 100 procent liveband, der er ikke noget, der er låst fast på et backingtrack eller noget der skal lyde som sidste gang. Hver gang kan lyde forskelligt, og det kan man bruge til sin fordel, hvis man gider. Det, synes jeg, er interessant. Det fede ved koncertsalsoplevelsen er, at man kan nå ret langt ned dynamisk og samtidig kan du nå ret højt op dynamisk. Du har mulighed for at lytte med, når du spiller koncerten, og se hvor vi skal hen. Det har man ikke samme mulighed for på Trailerpark, for der ligesom en højere dynamisk puls, der betyder, at du kommer ikke ned under den. For så bliver det mærkeligt. Det skal man forholde sig til, og så bliver det selvfølgelig noget andet«

Marc: »Jeg er så enig med dig!«

Hvad så nu? Er der noget musik I skal ud og høre nu?

Marc: »Vi skal helt sikkert ud og høre noget musik, men ikke nødvendigvis noget specifikt. Vi skal bare gå med flowet, ligesom vi har gjort hele dagen, og så bare se hvor vi siver hen og så have det godt der. Og ellers må vi sive et andet sted hen. Jeg ville dog virkelig gerne have hørt Phlake igår! De er nogle virkeligt dygtige drenge. Liss skulle også have været rigtig fedt, har jeg hørt.«

Hvad er det Phlake kan?

Marc: »Phlake er bare utroligt håndværksmæssigt dygtige. De har alle sammen historier at fortælle, og det vil sige, at det allerede der bliver personligt og en form for kunst. De er teknisk set så sindssygt dygtige til at gøre deres helt egen ting, samtidig med at det rummer nogle stærke referencer. Det er det, jeg synes, der er så interessant ved det. De har nogle ekstremt stærke referencer til alt muligt andet omkring dem, og alligevel har de bare det der særlige. Deres egenhed. Det gør en oplevelse personlig.

Nu endte vi her meget naturligt, så derfor vil jeg spørge ind til, om I vil komme med nogle anbefalinger? Er der noget musik I lytter meget til for tiden, som fortjener et shoutout?

Marc: »Jeg lytter til meget forskelligt. Der er ikke rigtigt nogle specifikke. Jeg er ked af, at jeg er lidt kedelig på det punkt. Måske hvis Mikkel lige sige en, to eller måske tre, så kan det være, at jeg kan komme på noget.«

Mikkel: »Min største anbefaling lige nu, det vil nok være Benal. Et dansk rap act, som jeg så på Musik i Lejet, og som jeg senere bare er dykket totalt ned i derhjmme på Spotify.«

Marc: »Hah! Hvor nice!«

Mikkel: »Det er Suspekt, bare med lidt mindre fisse og lidt mere poesi. Jeg synes det er mega svedigt.«

Marc: »Det jeg har hørt, det synes jeg også lød virkelig fedt, autentisk og virkeligt. Ikke en eller anden myte, man brygger videre på.«

Mikkel: »De er meget reelle. Det er meget ufiltreret, og så er det bare vildt godt udført. Håndværksmæssigt er det bare lige i skabet, og det kan jeg gå og nørde. Hvis stortrommen lige lyder helt rigtigt, ikke? Det betyder ret meget.«

Marc: »Det er altid fedt, når man mærker, at nogen kan deres håndværk. Jeg ved ikke, om ham Benal egentlig producerer sine egne ting, men …«

Mikkel: »Jo, altså det er en fyr der hedder Benjamin og en fyr der hedder Albert, og ham Albert der har vist produceret i lang tid.«

Har du en anbefaling at slutte af med Marc?

Marc: »Øhhh… Altså noget, jeg har trippet over fornyligt var… Jeg kan faktisk ikke huske noget. Det er så sporadisk. Musik kommer ligesom bare til mig, og så er der et nummer af noget, og et nummer af noget andet. Jeg hæfter mig egentlig ikke så meget ved, hvem det er, der har lavet det. Jeg har det nok mest med musik, som jeg har det med at tegne. Jeg gider ikke tænke på de der kasser. Det er bare musik, som berører mig i et moment, og så tænker jeg ellers ikke over hvorfor det er, eller hvem var ham her, og hvad tøj går han med eller hvad hedder han i det hele taget. Jeg er egentlig lidt ligeglad, det er bare en gave, som ikke behøver en afsender. Musik er en gave i sig selv. Det gælder bare om at nyde det så meget som muligt, og lade det indgå så meget som muligt, mens man laver alt muligt andet. Det er også det fede ved musik! Man kan lave alt muligt, man kan male, læse eller spille computer. Alle de ting man kan lave, mens musik er tilstede er fuldstændigt mindblowing. Så det er bare om at nyde det så meget som muligt, og så gøre det, man har gang i, allermest muligt. Og så lade musikken være luppen for det moment, for det er noget andet musik også kan. Forstærke et moment sindssygt kraftigt!«

Det er en stærk anbefaling, som jeg med glæde vil give videre til Undertoners læsere: Gå ud og nyd så meget musik som muligt, så meget som muligt. Tak for interviewet, og hav en god aften!

Deltag i debat