Absence virker ikke som den rigtige titel til hiphop-trioen Däleks tredje album. Det burde måske snarere hedde noget i retning af Stay the Fuck Away, da albummet bestemt ikke forsøger at lokke lytteren nærmere. De meget dissonante produktioner lyder mest af alt som en dags optagelser af en skærebrænder eller deslige, men giver man pladen nogle gennemlytninger, opdager man dog, hvor gennemarbejdet og nuanceret et album Absence er. Skaffer man sig derudover teksterne, opdager man også, hvor intelligent en tekstforfatter rapperen Dälek er.
Det, der ved første gennemlytning lyder som meningsløs støj – støj for støjens skyld, om man vil – viser sig at være et yderst detaljeret fletværk af dronende teksturer, der konstant bliver udbygget eller forenklet og derved skaber et omskifteligt, men dog kontrolleret kaos.
Produceren Oktopus ændrer konstant sine virkemidler, og selv om alle lydene lader til at stamme fra samme støj-lydbank, formår han med et imponerende overblik at få hver eneste komposition til at skille sig ud fra den anden. I “Culture for Dollars” er det nærmest My Bloody Valentine-agtige guitarer, der giver sangen både styrke og skønhed. “Eyes to Form Shadows” sætter tempoet op med lyde, der må være skabt ved at yde vold mod stakkels keyboards, der ellers ikke ville lyde så forpinte. På begge numre (og resten af albummet) spiller dj’en Still en vigtig rolle, da han med sine scrathches formår at gøre produktionerne mere funky og dermed mere tilgængelige i sidste ende.
Det er ikke kun musikalsk set, at Dälek formår at få noget meget kompliceret til at se såre simpelt ud. Tekstmæssigt bliver der også leveret noget, der ligger milevidt fra den gængse hiphops letkøbte machismo og frastødende blærerøvs tendenser. Teksterne handler på intet tidspunkt om det antal kvinder, Dälek er i stand til at tiltrække eller størrelsen på hans bankkonto, og det er befriende at støde på en rapper, der i stedet for at beskæftige sig med førnævnte emner er mere interesseret i at lufte sin utilfredshed med den tilstand verden – og især USA – er i netop nu.
I åbningsnummeret “Distorted Prose” lyder det bl.a. således: »Meaning lost to these zealots / Prefer bullets to ballots / Watch the rich sip from chalice / As these eyes fill with malice / Peasant hands remain callous.«
Mindst lige så tankevækkende og velformuleret er Dälek senere i nummeret: »Seen your movements through peripheral / Remain same individual / When a man’s viewed as criminal, to act animal is logical.«
Kvalitetsniveauet er generelt højt på Absence, men man savner dog et par enkelte virkelig fremragende numre. Det får man ikke, men i stedet er der tale om et hiphop-album, der virker både koncentreret og koncist, og var det ikke for de to instrumentaler “Absence” og “Köner”, der aldrig formår at fungere på egne præmisser, og derfor kun virker som korte og unødvendige pusterum mellem de “rigtige” numre, ville der ikke være noget at sætte en finger på.
Absence er vel nok lettere tilgængelig end bandets første albums, men der er stadig ikke tale om en plade, der er let at gå til. Den kræver tålmodighed og opmærksomhed, men giver man den det, bliver man belønnet med en times udfordrende, intelligent og aggressiv musik, der utvivlsomt vil give stof til eftertanke.
