Joan As Police Woman leverede en sand magtdemonstration på Voxhall ved at vise, at de er mindst lige så stærke på en scene som på plade. De smukt arrangerede sange skabte sammen med hyppig interaktion med publikum en meget intens koncertoplevelse.”How do you pronounce this letter?” Joan Wassers fagter skulle forestille et Å. Derpå udtalte hun ‘Århus’, hvilket hun tilsyneladende var meget opsat på at gøre helt korrekt. Med formaliteterne på plads kunne koncerten gå i gang.
Sættet bestod primært af numre fra albummet Real Life, men der blev også plads til blandt andet “My Gurl” fra den selvbetitlede EP og B-siden “Broken Eyes” samt det nye nummer “Are You Not Serious”. De stærkeste sange var dog fra Real Life – i særdeleshed “The Ride”, “Anyone” og “Eternal Flame”, der med sit betagende, gyngende omkvæd fik hele Voxhall til at vugge med.
På trods af at der kun var tre musikere på scenen (Wasser på vokal og skiftevis guitar og flygel, Ben Perowsky på trommer og Rainy Orteca på bas), manglede der aldrig noget, tværtimod. De mest skrøbelige og spinkle passager på de stille sange blev gengivet endnu smukkere end på pladen. De mere kraftfulde passager havde så meget energi, at man ikke kunne lade være med forgæves at kigge efter skjulte bandmedlemmers fødder under bagtæppet. I det hele taget var det eneste, koncerten manglede faktisk svage punkter.
 |
Det bar Wassers humør også præg af. Faktisk kan koncerten bedre betegnes som ‘en hyggeaften i selskab med Joan og venner’, for der var konstant interaktion med publikum mellem numrene, hvilket skabte en afslappet atmosfære og forstærkede det i forvejen hudløst ærlige udtryk, Joan As Police Woman har på deres udgivelser.
End ikke de forhindringer, som Wasser blev stillet overfor, kunne ødelægge hendes glæde ved at spille i Jyllands hovedstad. En stærkt beruset mand blev ved med at komme med tilråb, hvilket blev taget i stiv arm med et: “I can’t remember if I hired that guy”. Senere overophedede guitarforstærkeren under “Christobel.” Og som prikken over i’et, var hun efter eget udsagn forkølet.
Det kunne man dog absolut ikke høre under koncerten. For vokalen var uden konkurrence koncertens højdepunkt. Når man lytter til Real Life, får man indtryk af, at det har været et større projekt at få vokalen til at lyde så ren og fuldstændig “rigtig” på alle sange, men efter koncerten kunne man uden videre overtales til at tro på, at vokalen blev lavet i ét take.
Joan Wasser giver publikum et nærmest ubegrænset indblik i sine tanker og følelser. I høj grad på samme måde, som man føler, at man er vidne til noget specielt, når man hører Antony & the Johnsons eller Rufus Wainwright. De udviser også begge en oprigtig glæde ved at spille for folk, der kan lide deres musik.
Det er netop denne ærlighed og intimitet både på plade og til koncerter, der gør New York-scenen til en af de mest spændende lige nu. Og Joan As Police Woman efterlod på Voxhall ingen i tvivl om, at de er et særdeles betydningsfuldt navn på den scene.
Læs også Undertoners anmeldelse af:
Joan As Police Woman: Real Life
| Karakter: |    |
Bedømmelseskriterier |
