I forbindelse med Natfilm Festivalen optrådte den mexikanske electronica-mester Murcof i Marmorkirken til visuals af XX + XY. Dystre lydlandskaber og vibrerende basbrøl fyldte kirkerummet og skabte visse steder en næsten religiøs oplevelse, hvor tid og sted forsvandt og et nyt univers af billeder og lyd opstod.I forbindelse med Natfilm Festivalen optrådte den mexikanske electronica-mester Murcof i Marmorkirken til visuals af XX + XY. Dystre lydlandskaber og vibrerende basbrøl fyldte kirkerummet og skabte visse steder en næsten religiøs oplevelse, hvor tid og sted forsvandt og et nyt univers af billeder og lyd opstod.
 |
Hvis den mexicanske elektronica-mester Murcof havde spillet på Loppen, og der var dukket 100 mennesker op, så havde det været en godt besøgt koncert. Nu var de 650 billetter til Marmorkirken revet væk, og det fortæller noget om, hvad det var for et publikum, der denne aften satte sig til rette i det imponerende lokale. Hypemaskinen havde gjort sin gerning.
En god halv times tid forsinket gik Murcof alias Fernando Corona på sammen med visuals-duoen XX + XY fra Italien. De tre mødte hinanden ved et tilfælde, da de til en italiensk musikfestival var blevet sat til at optræde på samme klokkeslæt. De synes, at musik og visuals passede så godt sammen, at Murcof og XX + XY nu har parret de to elementer til det, som denne aften blev fremvist i Marmorkirken.
Murcof tog kraftigt afsæt i sit seneste album Cosmos , og det var således en dyster rejse gennem dybe, terrorlignende lydlandskaber, som koncerten på godt en times tid trak lytterne igennem. De visuals, som italienerne lavede, blev projekteret op på to skærme, der var stillet op til lejligheden. Når de var bedst, smeltede de sammen med musikken, og tiden fløj af sted, mens sanserne blev fyldt med indtryk – det gjaldt også selve kroppen, da lydtrykket flere gange fik bænkene i den gamle kirke til at vibrere. Ind imellem forsvandt musikkens basbrøl ind i sig selv og blev til svage, sitrende knitrerier. Flere forbløffede par i kirkerummet listede i disse perioder ud i forårsmørket eller småsnakkede om, hvad det dog var for noget mærkelig musik, de var vidne til.
Ind imellem gik det visuelle i tomgang, som i starten af sættet, hvor svage skyer langsomt skiftede karakter og næsten antog form af et kranium. Senere blev vi ført gennem en grøn, digital tunnel, der bare syntes at vare ved. Lidt samme problem løb Murcof ind i, hvor nogle af hans kompositioner af støjende flader blev ensformige, eller hvor det virkede, som om de mange musikalske lag, der er at finde på albummet, ikke helt kunne komme til sin ret i det bragende lydkompleks. Det virkede mere som et højttalerproblem end et akustikproblem ved Marmorkirken. Men efter en times spilletid var det alligevel en positiv oplevelse, som sad i kroppen. De tre personer, der sad gemt foran alteret i mørket, havde leveret en præcis dosis af forbandet, grundrøstende ambient ledsaget af organiske dystopier.
Efter koncerten udtrykte kirkens præst sin begejstring over koncerten til Murcof, og den mexicanske musiker var selv meget imponeret over at have spillet i så flotte omgivelser. Musik, som den Murcof spiller, kan da med lidt held også næsten fremprovokere oplevelser, som af nogle vil beskrives som religiøse. Tankerne og tiden forsvandt i hvert fald indtil flere gange denne aften.
Læs også Undertoners anmeldelse af:
Murcof: Cosmos
| Karakter: |    |
