
Oh No prøver nyt tøj og ny kultur. Foto: Dan Monick.
Ja, det er ikke ligefrem en smoking hot nyhed, men det er vist heller ikke en særlig udbredt nyhed. Vigtig er den dog. Madlibs bror, der går under navnet Oh No, udsender nemlig opfølgeren til Dr. No’s Oxperiment, der var en aldeles glimrende instrumental hiphop-plade sat sammen af tyrkiske og lebanesiske psych-samples.
Albummet kommer til at hedde Dr. No’s Ethiopium og kommer således i denne omgang til at bestå af etiopiske samples. Gode nyheder for alle, der ikke kunne få ørene væk fra lydsporet til “Broken Flowers”, som var stærkt præget af etiopisk jazz. Albummet udkommer på Stones Throw.