Det vælter ind med nye tilføjelser til årets Roskilde Festival. Forleden kunne vi her på Undertoner fortælle, at de engelske dancerockere, Delphic, lægger turen forbi Roskilde Dyrskueplads til juli. Og i går bekræftede de to dupstepkonger, Skream og Benga, via et britisk radioprogram, at de også giver koncert på sommerens festival.
For at det ikke skal være i løgn blev den sydafrikanske internetsucces, Die Antwoord, bekræftet tidligere i dag. Gruppen kommer fra Cape Town og består af Ninja, Yo-Landi Vi$$er og DJ Hi-Tek. Sidstnævnte, hvis fødenavn er Watkin Tudor Jones, har længe været en del af det sydafrikanske hiphopmiljø og har været medlem af grupperne The Original Evergreens, Max Normal.tv og The Constructus Corporation, før han dannede Die Antwoord. I 2009 udgav gruppen deres debutalbum $O$ som gratis download på deres egen hjemmeside, og ni måneder efter var Die Antwoord blevet et globalt internetfænomen i kraft af videoen til “Enter the Ninja.” Siden da er det gået stærkt for de sydafrikanske galninge, og for nyligt underskrev de en pladekontrakt med pladeselskabet Interscope, der blandt andet huser Snoop Dogg, 50 Cent og Eminem.
Die Antwoord spiller en art electrohiphop med kolossal påvirkning fra trashkulturen. De beskriver selv deres musik som ‘zef’, og deres tekster er en blanding af engelsk og afrikaans. På alle måder en spændende, og komplet sindssyg, tilføjelse til et allerede stærkt festivalprogram.
http://www.youtube.com/watch?v=wc3f4xU_FfQ
Det jo helt ufatteligt dårligt.
Jacob, du gik glip af årets konceroplevelse på Roskilde. Die Antwoord var fokken next level shiit!