Sidste år lancerede Jacob Faurholt sit nye projekt, Why Write?, der erstatter hans gamle band Sweetie Pie Wilbur, som lukkede ned for deres aktiviteter i 2006. Sammen havde de udgivet en del ep’er og sluttede af med fuldlængden Queen of Hope.
Hvis man godt kunne lide den plade, så kan det anbefales at downloade en ny ep, Saint Wilbur, Faurholt har uploadet på sin side. Den består nemlig langt hen ad vejen af alternative versioner af sangene fra pladen samt sange, der ikke nåede med, men er blevet spillet flittigt til koncerter med bandet. Man kan downloade ep’en og Queen of Hope i hele juni, så der er en gratis chance for nye toner til sommerens lydspor.