Nyheder

Lyt til nyt Keith Canisius-album

Skrevet af Mikkel Arre

Knap et år efter at Keith Canisius udgav albummet Waves, er han på mandag klar til at udsende album nummer tre under eget navn. Det har fået titlen This Time It’s Our High og udkommer ligesom såvel hans første soloplade, Ferris Wheel Makeout, som debutpladen fra hans band, Rumskib, på det amerikanske selskab Darla.

Både i Rumskib og under eget navn har Canisius aldrig lagt skjul på sin fascination af 80’ernes engelske dreampop med bands a la Cocteau Twins og My Bloody Valentine som oplagte fikspunkter. I forbindelse med This Time… skriver Darla, at der i denne ombæring også er grund til drage visse paralleller til navne som Deerhunter, Ariel Pink og Panda Bear.

Er der så noget om det? Tja, det kan du selv vurdere, for Keith Canisius har lagt hele sit nye album ud på sin Myspace-side. Du kan også høre en radioudgave af åbningsnummeret “People’s Faces” lige nedenfor. Vil du downloade det, kan det lade sig gøre via Canisius’ Soundcloud-side.

Leave a Reply