Meget passende for en koncert med Arcade Fire oven på deres succesalbum fra sidste år, The Suburbs, måtte publikum til forstaden for at høre de canadiske helte. Ikke til en forstad i Texas, hvor forsanger Win Butler er vokset op, eller udenfor Montreal, hvor bandet har base, men derimod: til Ballerup. Her var betonen lige så grå som himlen, men selvom logistik og barforhold kan kritiseres i Ballerup Super Arena, var lyden dog bedre end jeg har oplevet ved en del koncerter i sportshaller i københavnsområdet. Og jeg ville nødig være en af dem, der ikke nåede at få billet, hvis bandet havde spillet et mindre sted.
Arcade Fire fotograferet af Anton Corbijn
Forventningerne var store, for sidst musikerkollektivet gav koncert i Danmark i 2007 var det ligefrem formidabelt. Kristian Leth fra The William Blakes havde under deres fine opvarmningskoncert desuden lovet, at de otte medlemmer fra Arcade Fire var i topform, så der skulle være noget at glæde sig til.
Og det var der sandelig også: Ægteparret og orkesterlederne Régine Chassagne og Win Butler gik på scenen med resten af bandet og ”Ready to Start” fra The Suburbs, en glimrende og oplagt koncertstarter, der øjeblikkeligt satte gang i tempo og intensitet. Herefter fulgte endnu et The Suburbs-nummer, ”Empty Room”, sunget af Chassagne, ligesom det tredje nummer ”Haiti” fra bandets uovertrufne debut, Funeral (2004). Den blev leveret med palmer i strid blæst på storskræmene og store smil fra den veloplagte Chassagne. Netop Haiti har publikum har været med til at støtte via koncertbilletten, og det takkede Win Butler for.
Snart fulgte et lille iørefaldende biltema fra Neon Bible med “Keep the Car Running” efterfulgt af “No Cars Go”, som viste sig at have stor syng-med-kvalitet hos publikum, der i det hele taget var yderst dedikerede. Hvor jeg stod, måske tyve meter fra scenen, var alle omkring mig ret unge, men kunne alligevel synge med på det ene nummer efter det andet. Det vidner om, at Arcade Fire er et band, hvor fans stadig stiger på. Det var ikke en af de koncerter, hvor alle publikummer blot venter på numrene fra ‘det gode album’. Her var favoritterne hos publikum tydeligvis spredt godt ud over alle Arcade Fires udgivelser, hvilket kun kan ses som en ros af bandets musikalske kvalitet og udvikling.
De engagerede og veloplagte bandmedlemmer byttede ofte instrumenter indbyrdes, og det var med til at give ekstra dynamik på scenen. Selvom de to i front var Win Butler med sit blege og knugende, alvorlige ansigt samt glade Régine Chassagne i pailletkjolen, var f.eks. også Wins bror, William, en ægte rockstjerne med enorme armbevægelser, selv på xylofon og tamburin. Så elsker man det sgu virkelig.
Koncerten gav mig en klar følelse af den røde tråd i Arcade Fires musik, men mindede mig også om hvor forskelligartede numre, canadierne alligevel har. Det blev tydeligt i forskellen fra f.eks. det voldsomt intense afslutningsnummer fra Neon Bible, “My Body Is a Cage”, der blev leveret lige som den skulle, til en hårdere og mere dyster udgave af ”Rococo” til rockaggression på ”Month of May”, begge fra The Suburbs, til den rendyrkede pop på ”Haiti” og koncertens afslutningsnummer, “Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”, der er næsten syndigt poppet og ren Blondie.
Der var god energi i forstaden koncerten igennem, men taget løftede sig nu alligevel, da Win Butler sagde, at han mente, vi bestemt godt kunne finde ud af at danse – og kvitterede med et af bandets allerbedste numre, den festlige såvel som desperate “Neighborhood #3 (Power Out)”. »I went out into the night, I went out to pick a fight!« sang Butler, mens publikum hoppede, og jeg næsten fik lyst til at slå et smut forbi Værebroparken på hjemvejen og hyggeslås lidt. Nummeret gik over i endnu et centralt nummer fra Funeral, ”Rebellion (Lies)”, der også blev leveret upåklageligt.
På ”We Used to Wait” strakte Win Butler sig ud over scenekanten til sit begejstrede publikum, og på koncertens næstsidste nummer gav han os “Wake Up” fra Funeral, og det var ikke svært at få alle til at synge med på »I guess we’ll just have to adju-uust!« Da den halvanden times forstadsfest var slut, var det svært at sætte en kritisk finger på sætlisten. Personligt kunne jeg have ønsket mig at høre ”Laika” og ”Neon Bible”, men Arcade Fire har så mange koncertegnede numre at tage af – fra alle de tre album, så der vil altid være noget, man ikke får med. Det må blive næste gang – jeg drager i hvert fald gerne til forstaden igen for at høre Arcade Fire, hvis engagementet og energien i bandets levering af deres mange forrygende numre er så stor som den var denne lørdag aften i Ballerup.
Rigtig god anmeldelse men nu er “Wake Up” ikke ligefrem fra Neon Bible men derimod Funeral :)
Dog vil jeg sige at organiseringen omkring koncerten i Ballerup Super Arena var fuldstændig til grin. Jeg bestilte billetter til koncerten ca. en time efter billetsalget var gået i gang og da der var udsolgt af de dyre ståplads billetter valgte at jeg bestille bedst mulige pladser ledige, da der heller ikke var nogen oversigt over arenaen til at starte med. det endte så med at jeg fik nogle af de mest elendige pladser i arenaen hvorimod nogle bekendte der bestilte nogle timer efter mig gjorde det samme med at bestille bedst ledige pladser, men derimod fik pladser der var 100 gange bedre end mine. Virkeligt elendigt, når man betaler over 400 kr. for sin billet.
Tak, Malte. Nu troede jeg ellers lige, jeg havde været så grundig med ikke at blande tingene sammen ;) Jeg ændrer lige den detalje!
Du skulle bare have valgt ståpladser i din bestilling, jeg købte selv mine billetter lige efter billetsalget startede, men jeg tjekkede om der stadig var ståpladser for en uge siden og det var der. Når man vælger “bedst ledig” går systemet altid efter den dyreste prisklasse først og disse billetter er ikke altid de bedste :)
Fantastisk koncert for øvrigt. Håber jeg får mulighed for at se dem live igen inden der er gået fire år!
Ja det vil jeg i hvert fald helt sikkert gøre næste gang, men eller var det da en suveræn fed koncert og skal helt sikkert ind og se dem igen næste gang de kommer til Danmark. For mig at se fik de sat en tyk streg under at de er, hvis ikke verdens bedste band, så i hvert fald verdens bedste liveband. Hold da op en energi og indlevelse de havde på scenen, men håber ikke at deres næste optræden i Danmark også bliver i en så stor og kold sportsarena som “Ballerup Super Arena” desværre var, for det var helt sikkert ikke værdigt til et så genialt band som Arcade Fire er. Deres fuldstændigt ubegribeligt smukke musik skal ikke nydes på en cykelbane med basketkurve hængende 10 meter over deres hoveder. Det fortjener langt smukkere og mere intime omgivelser.