Ellen Fullman på årets Click Festival. Foto: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com
Den femte omgang Click Festival fandt vanen tro sted i Helsingør på Kulturværftet og strakte sig i år fra den 14.-17. maj. Den overordnede intention var at undersøge »(…) vores virkelighedsopfattelse i en verden, der netop har forenet mennesket og teknologien på et væld nye måder.« Det udfoldede sig i år mellem Play, Performance, Animation, Seminar og Live.
Undertoner var taget afsted til Click Live – et musikalsk maraton og sansebombardement, 24+ timer i én køre med start kl. 12 den 16. maj – men holdt ’kun’ i 8 timer. Et imponerende, men også noget vanvittig eksperiment. Størstedelen af koncerterne var i modsætning til de foregående år rykket over i de gamle værftshaller, hvilket efterlod et råt, men også hyggeligt indtryk. I hvert fald først på dagen. Scenerne var placeret forholdsvist tæt på hinanden, og folk rykkede let rundt mellem de forskellige steder – ofte slæbende på de sorte plastikstole, som Click havde stillet til rådighed.
I den store Hal 14 virkede alt åbent, og til tider lidt tomt, men også nært. Man kunne frit vandre rundt om og blandt scenerne og komme helt tæt på, hvis man ønskede det. Grænsen mellem publikum og kunstner var på sin vis flydende. Selv opfordrede folkene bag Click endvidere til, at man som publikum søgte at »embrace new territories, explore new maps«, hvilket tydeligvis også gjaldt kunstnerne. Siddende eller stående kunne man indtage og fordøje de mange oplevelser fra et stærkt varieret program, som bød på en utrolig samling af alskens mærk- og seværdigheder.
I løbet af lørdagen var der bl.a. den japanske noise-guru Keiji Haino, som med sine lange grå lokker og fægtende bevægelser over tre theremin-lignende instrumenter piskede trommehinderne til mos. Og den amerikanske kunstner Ellen Fullman, som i samarbejde med cellisten Theresa Wong formede et sitrende og meditativt univers på sit skulpturelle instrument med det sigende navn The Long String Instrument: et flere meter langt udstyrsstykke, hvor utallige skrøbelige strenge, der var spændt ud mellem nogle solide træbukke, reagerede på den linedansende Fullmans blide berøringer.
Natten mellem lørdag og søndag, som vi desværre ikke tog del i, bød på (eksperimenterende) elektronisk musik i form af danske navne som Mischa Pavlovski og Damien Dubrovnik samt bl.a. engelske Lustmord og tyske Objekt. Søndagen blev rundet af med reggae og dub fra Lee ”Scratch” Perry & Mad Professor. Var der mon nogen, der holdt den kørende og fik det hele med?
Her er, hvad vi nåede:
– Rhys Chatham feat. Rune Kielsgaard & Jeppe Skovbakke (Hal 14, scene 1, kl. 14)
– CTM (Hal 14, scene 1, kl. 16)
– Synd og Skam (Hal 14, scene 2, kl. 19)
– Marching Church (Hal 14, scene 2, kl.21)
